Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?
Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt nyt sprog, fordi så mange forstår dansk, norsk eller svensk. Det giver mulighed for at få mange gode fælles oplevelser i naturen, kulturen, uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Eller i privatlivet, for mennesker mødes, og sød musik opstår på tværs også af de nordiske landegrænser.
Denne rigdom vil Modersmål-Selskabet gerne gøre opmærksom på. “Ord og naboer i Norden” indeholder en lang række artikler. Vigdís Finnbogadóttir, Islands tidligere præsident, slår fast, at der stadig er tætte bånd mellem Island og Danmark, selvom islandsk og dansk ikke længere er nabosprog. Henrik Hagemann, tidligere generalsekretær i Nordisk Råd, redegør for, hvad der i Nordisk Råds regi er gjort for at bevare dansk, norsk og svensk som nabosprog.
Fire årbogsforfattere drøfter nabosprogsforståelse ud fra forskellige lingvistiske undersøgelser i Norden. Eva Theilgaard Brink skriver om nordiske unges nabosprogskompetence, også fra islandsk, færøsk og finlandssvensk vinkel. Hanna Birkelund Nilsson har undersøgt færingers færdigheder i og holdninger til dansk, hvor en afgørende faktor er, om man bor på Færøerne eller – som den største gruppe uden for øerne – i Danmark. Marie Sveistrup har undersøgt danskeres holdning til skånsk og rigssvensk og fundet ud af, at hverken forståelsen eller selvforståelsen passer til hendes sprogholdningstest. Michael Bach Ipsen introducerer svensk for begyndere, men går også i dybden med danskeres og svenskeres realisation af klusiler efter at have målt voice onset time hos bilingvale danskere og svenskere med hhv. svensk og dansk som L2.
Med udgangspunkt i personlige erfaringer skriver en række forfattere om sprog. Den danske lingvist Marc Daniel Skibsted Volhardt har undervist skandinaver i dansk, hvor vokalerne er en særlig udfordring, fordi de i forhold til svensk og norsk ligger ganske forskudt i både første- og andenformant. Islændingen Steinunn D. Jónasdóttir reflekterer over sprog og identitet efter en årrække i Danmark. Danskeren Per Kolstrup måtte lære ordentligt norsk for at få arbejde i Norge, men hvad betyder det egentligt? Den norske SAS-pilot Kolbjørn Seth, der i 30 år har arbejdet i Danmark og nu bor i Sverige, forklarer – på norsk – med et glimt i øjet forskelle og faldgruber, når skandinaver skal tale og arbejde sammen. Svenske Markus Hector, der er blevet dansk gift og dansk præst, har et skarpt øje for forskelle i mentalitet og sprog i de to lande. Serberen Tijana Vujadinović ser på de nordiske sprog og dansk, som hun bl.a. har anvendt i sin ansættelse på den danske ambassade i Beograd.
Den svenske forfatter Björn Ranelid fik Språkförsvarets svenske modersmålspris. I sin tale, som er gengivet i årbogen med gloser, opfordrer Ranelid til, at sprog skal være kærlighed og omsorg.
Michael Bach Ipsen er bosat i Sverige på 11. år. Han er BA i Lingvistik fra KU i 2017 med interesseområderne dialekter, sprogtilegnelse og fonetik. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet, som virker for at bevare og udvikle dansk med respekt for dialekterne. Selskabet er ikke-kommercielt og ikke-puristisk med respekt for sprogvidenskaben.
