Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.
Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.
Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om mit eget sprog og om dansk, men der var også nogle, lad os sige, overraskende ting i bogen.
Hedvig Skirgård har en blog, der hedder “Humans Who Read Grammars”. Jeg er én af dem, der gør. Jeg læser oftest grammatikker af eksotiske sprog, ikke sprog jeg kender. Jeg har i hvert fald en del erfaring i grammatiklæsning. Denne grammatik er unik i sin metode, og det kunne føre til en ny trend inden for grammatikskrivning.
Data til grammatikker kommer generelt, afhængigt af typen, fra en af følgende kilder:
- Feltarbejde: Lingvister samler data (ord, beretninger, lister af bøjninger) – helst via lydoptagelser – og prøver så at finde systemet for at lave en systematisk sprogbeskrivelse.
- Publicerede gamle tekster: Det er specielt tilfældet med døde sprog som latin og hittitisk, men også mange andre grammatikker er baseret på, hvordan mennesker skriver. Russerne plejede især at citere de bedste digtere i deres sprogbeskrivelser.
- Samtaler: Dem, der skriver en samtalegrammatik, fokuserer ofte på en begrænset antal fænomener, men målet er vel en komplet grammatisk beskrivelse.
- Indsigter i sprog, man har som modersmålstalende: Man skriver så en grammatik om sit eget sprog, og der bruger man vel også introspektion.
Flemming Ravns grammatik er helt unik i sin metode, da den er baseret på elektroniske tekster på nettet, især fra aviser. Han har studeret artikler og overskrifter, og med sit kendskab til andre germanske sprog og brug af ordbøger har han nemt kunnet forstå og oversætte teksterne. Så har han systematiseret sit data, og kapitlerne er organiseret omkring formelle grammatiske kategorier: substantiver, adjektiver, demonymer, pronominer, konjunktioner, præpositioner, verber, adverbier, nægtelser, sætninger/spørgsmål og tal/tid/datoer. Han slutter bogen med et kapitel ”lidt om flamsk”. Han forklarer, hvad disse typer ord er, og så har han mange eksempler – både ord, men også sætninger – hvor ordene bruges.
Bogen er også unik, idet der gives utrolig mange opremsninger af former. Mange lister med adjektiver, navneord, eksempler på bydeformer, ugedage, you name it. Der er endda et helt kapitel med navne for lande, områder, kontinenter, byer, byers indbyggere osv. Maasmechelaars bor i Maasmechelen, dordtenaren er folk, der bor i Dordrecht, og de taler dordts dialekt. I andre grammatikker finder man aldrig så lange lister. Der giver man regler, deres undtagelser, undtagelser af undtagelser og højst et eksempel eller to på et fænomen. Og så er det det. For folk, der lærer sproget, er det efter min mening en fordel at have lister med tidsadverbialer, konjunktioner osv. – og derudover med realistiske eksempler på daglig sprogbrug fra nyhedsmedier.
Disse opremsninger førte hos mig til en forstærket indsigt i, at når man skal vælge mellem på den ene side en simpel, elegant, regelbaseret og abstrakt teori som generativ grammatik med meget få regler (Chomsky, Pinker) og på den anden side en mere eklektisk teori som brugsbaseret teori (Bybee, Diessel) med skemaer til hvert eneste ord, så har den brugsbaserede en klar fordel. Disse opremsninger viser, at der er så mange undtagelser – fx enkelte navneord, der ikke kan laves til adjektiver. Så er man vel nødt til at konkludere, at en brugsbaseret teori er mere realistisk. En elegant og kortfattet teori har brug for et utroligt udbredt system for alle undtagelser.
Nu har det nederlandske sprog allerede æren at at have den tykkeste ordbog i hele verden: “Woordenboek der Nederlandse Taal” i 43 dele med i alt 49.225 sider. Man arbejder desuden på verdens tykkeste grammatiske beskrivelse. Der er foreløbigt udgivet 4.222 sider i syv dele – på engelsk. Og man arbejder videre, så den bliver endnu mere komplet. I et interview med Marc van Oostendorp forklarede Hans Broekhuis, fast forfatter til grammatikken, at de stadig mangler at skrive flere tusinde sider. Han sagde også, at de stadig næsten dagligt opdager nye ting om sproget. Jeg tror, at de opdager nye undtagelser og mærkelige mønstre – også når grammatikskribenter gennemgår Flemming Ravns lister i bogen.
Flemming Ravn skal roses for at inkludere både tekster fra nederlandske og belgiske aviser, men også lydmedier, brugsanvisninger og idrætsmagasiner. En gang imellem henviser han også til Surinam i Sydamerika og til vestindiske øer, hvor nederlandsk er et officielt sprog. Standardsproget i disse lande er det samme, men der er nogle regionalismer, der er kendetegnende for Belgien og Nederland, og oversøisk nederlandsk. I alt er der over 24 millioner, der taler nederlandsk.
Titlen inkluderer både “grammatik” og “ordforråd”. Listerne er sikkert mere ordforråd end grammatik, og det er nyttigt at have disse ord samlet, hvis man vil lære sproget.
Ordforrådet i bogen er utroligt aktuelt. Man finder ord som contactopsoringssysteem, hoffelijkheid, coronauitbraak, cybercriminaliteit, releasedatum, fitnesscentrum, zes promille, prinsesje, Luca’s nieuwe basketbalschoenen, epidemioloog, gecertificeerde personal trainer og electriciteistfactuur eller fraser som “Jens Dyck, het ex-toptalent van Club Brugge”. Man genoplever nyhederne fra 2020, især idræt, politik og pandemien. Uden et spor af purisme, som man ellers møder i mange grammatikker.
Nogle gange er der sætninger, der er lidt mærkelige for mig, og jeg tror, det i langt de fleste tilfælde er fordi, der er belgicismer. Men nogle steder er der desværre også visse fejl.
Hvilken slags fejl? Nogle gang forkert køn: “het tafel” i stedet for “de tafel” (s. 18), slåfejl: fx “schoondocther” for “schoondochter” (s. 71), ikke-eksisterende ord som Thorhamer, talesprog fremfor skriftsprog som fx “hun” som 3. person flertal i stedet for “zij”, forkerte oversættelser: fx en advokat som “bijstaat”, dvs. “forsvarer”, ikke “assisterer”, som ordet i øvrigt også kan betyde, noget som kunne være en parodi på uudannet talesprog: “zij hebt een nieuwe foto op sociale media gelegt” for “zij heeft een nieuwe foto op sociale media gelegd”. Det er synd, at disse og andre fejl ikke er fanget gennem korrekturlæsning.
Generelt synes jeg, at oversættelser er gode eller godt fundet, men det sker en gang imellem, at jeg ikke er enig med oversættelsen.
Målet med bogen er at hjælpe folk, der vil lære nederlandsk, at “styrke målgruppens læring” og derudover “at denne bog vil være befordrende for opbyggeligt samvirke mellem broderfolk”. Bogen kan således “være et gavnligt værktøj for studerende, fagfolk, rejsende og alle andre”. Det synes jeg helt sikkert, at bogen bidrager til. Men hvis du lærer eller perfektionerer dit nederlandsk med hjælp fra denne bog, så skal du være forberedt på, at nogle belgiere og nederlændere ville rette dig en gang i mellem.
Bogen blev produceret utroligt hurtigt. Forfatterens forord er dateret den 16. oktober 2020, bogen udkom den 19. oktober 2020, og jeg fik et eksemplar i min postkasse den 27. oktober 2020. Det er et forlag, hvor man kan få trykt sine bøger on demand. Jeg havde en gang i mellem fået nogle fragmenter til korrektur, og forfatteren takker mig (og syv andre) i sit forord. Jeg kan dog ikke gøres ansvarlig for fejl, der stadig findes i bogen.
Bogen, der har 332 sider, omfatter også en del farvebilleder i den turistiske genre fra både Nederland og Belgien. Bogen har et meget professionelt udseende, men en ekstra omgang korrekturlæsning ville have været nødvendigt for perfekt indhold.
Flemming André Philip Ravn. 2020. Nederlandsk. Grammatik og Ordforråd. København: Bog/dk. ISBN 978-87-4302-856-7.
Bogen koster 329,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse.
Peter Bakker lærte kun nederlandsk som barn. Han fik som voksen en BA i Nederlandsk Sprog og Litteratur fra Universitetet i Amsterdam, hvor han også læste KA Sprogvidenskab. Han er nu lektor ved Aarhus Universitet. Han har ikke helt glemt sproget.
Meget god kritik!
Nu kan men ook in het Nederlands over het boek lezen:
https://www.neerlandistiek.nl/2021/02/een-grammatica-van-het-nederlands-voor-denen-met-heel-veel-voorbeelden/
Det er kun glædeligt at der er udkommet en ny nederlandsk grammatik på dansk. Forfatteren Flemming Ravns påstand om at det er den første dansksprogede grammatik er imidlertid kun rigtig i den forstand at den er den første som kalder sproget ‘nederlandsk’ hvilket kun er glædeligt. De tidligere dansksprogede grammatikker – som altså findes – brugte betegnelsen ‘hollandsk’ om sproget. Jeg tænker her på Martha Muusses & L.L. Hammerich, Hollandsk grammatik, Khb./Oslo 1930 og Annie Holch Justesen, Hollandsk grammatik, Kbh. 1952. I den sidstnævnte er kapitlet om fonetik skrevet af den kendte fonetiker Eli Fischer-Jørgensen.
Tak for disse supplerende oplysninger!