Et navnetegn er et personligt tegn, som tildeles døve, hørehæmmede og hørende personer, der færdes i døvesamfundet. Mundbevægelsen, der ledsager tegnet, gengiver hele eller dele af det formelle fornavn, personen har fået ved dåb eller navngivning. Navnetegn kan sidestilles med kælenavne i talte sprog, hvor en person, der f.eks. arbejder som smed, af vennerne kan omtales som ’Smeden’ (’Der kommer Smeden!’) i stedet for at bruge vedkommendes fornavn. Navnetegn findes ikke kun i dansk tegnsprog (DTS), men i mange, hvis ikke alle de tegnsprog, der er forsket i til dato.
Det varierer meget, hvornår – og af hvem – man får sit navnetegn, og det kan afhænge af ens tilhørsforhold til døvesamfundet. Et navnetegn tildeles enten af personens forældre eller af én i vedkommendes omgangskreds (pædagog, kollega eller ven). Nogle får det tildelt fra fødslen. Andre får det tildelt, når de starter i daginstitution eller skole. Andre igen får først deres navnetegn senere i livet, hvis deres høretab først er indtruffet på et senere tidspunkt, og de af den grund ikke tidligere har haft tilknytning til døvesamfundet. Man kan også få tildelt et navnetegn, hvis man gennem sit professionelle liv har fået tilknytning til døvesamfundet. Man har oftest sit navnetegn for resten af livet, selvom der også er nogle, der af forskellige årsager skifter navnetegn i løbet af deres liv. Dette kan f.eks. skyldes, at det første navnetegn, man fik, karakteriserede noget ved ens person, da man var barn, og som derfor ikke passer til ens person som voksen.
Når man præsenterer sig for nogen for første gang, bruger man sit navnetegn, og derefter staver man sit fornavn med håndalfabetet. Når to personer taler om en tredje person, som er kendt af dem begge, bliver denne omtalt ved at bruge personens navnetegn.
Navnetegn kan dannes på forskellige grundlag. Der findes mindst seks forskellige måder at danne navnetegn på dansk tegnsprog. De beskrives i McGregor, Niemelä & Bakken Jepsen (2015), som følgende gennemgang er baseret på.
(1) Bogstav-navnetegn. I de fleste tilfælde består denne type navnetegn af det manuelle bogstav svarende til det første bogstav i personens fornavn. I nogle tilfælde tilføjes et bevægelseselement i udførelsen af bogstavtegnet. Bevægelsen kan for eksempel være gentagne korte ned/op-bevægelser, eller hånden kan bevæges fra side til side. Undertiden er det de to første bogstaver af personens fornavn, der udføres manuelt, i hvilket tilfælde ingen yderligere håndbevægelser er involveret. Anderledes igen kan det første og det sidste bogstav i personens fornavn udføres manuelt.
(2) Nummer-navnetegn. I den periode i dansk døvehistorie, hvor døve børn blev sendt på kostskoler for døve, blev elevernes skoleregistreringsnummer i nogle tilfælde benyttet som deres personlige navnetegn, dvs. man brugte det manuelle tegn for det pågældende tal. Tallet blev brugt med tilføjelse af en bevægelse fra side til side (Billede 1) eller i kombination med det manuelle bogstav for det første bogstav i personens fornavn. Det kunne også bruges sammen med personens fornavn udtrykt med Mund-Hånd-Systemet. Meget kort fortalt er Mund-Hånd-Systemet et manuelt system baseret på 14 forskellige håndstillinger, der repræsenterer lydene, som ikke kan aflæses på mundens bevægelser.
(3) Karakteristik-navnetegn. Denne type navnetegn beskriver en individuel karakteristik af personen. Det kan være et fysisk kendetegn, en væremåde, en særlig interesse, personens arbejde eller lignende. Som eksempler kan nævnes: En person med tydelige smilehuller får navnetegnet PRIK-PÅ-KIND; en person, der som barn var kendt for at cykle meget, får tildelt navnetegnet CYKEL (Billede 2); en person, som er født i august måned (her tænkes ’stjernetegn’), og som desuden har en stærk personlighed, får tildelt navnetegnet LØVE. Navnetegn af denne type kan desuden ledsages af en manuel gengivelse af det første bogstav i vedkommendes fornavn. Som eksempel kan nævnes: en person, hvis fornavn starter med ’M’, fik tildelt navnetegnet ’M-håndform udført på venstre side af brystet’, fordi personen som barn brugte datidens type høreapparat og transporterede batteriboksen i sin skjortelomme.
(4) Efternavn-navnetegn. I nogle tilfælde bruges en del af personens efternavn som baggrund for dannelsen af dennes navnetegn. Som eksempel kan nævnes en, hvis efternavn er ’Graversen’, hvor tegnet for første del af navnet bliver personens navnetegn, i dette tilfælde GRAVE.
(5) Rebus-navnetegn. Denne type navnetegn er sammensat af oversættelser af ord fra dansk til DTS. Ordene ligger ortografisk tæt på (dele af) personens fornavn. For eksempel kan navnet Jakob være sammensat af tegnene for JA og KOP.
(6) Folkedigtning-navnetegn. Nogle navnetegn er mere eller mindre faste repræsentationer af danske navne fra folkedigtningen. Navnetegnene er en oversættelse til dansk tegnsprog af et dansk leksem, der er fonemisk identisk med eller ligger lydligt tæt på personens fornavn. Som eksempler kan nævnes navnetegnene for personnavnene Mikkel og Morten, der udføres som hhv. RÆV og HARE. Navnetegnene er baseret på ligheden med det første ord i Mikkel Ræv og Morten Hare, og derfra skabes forbindelsen til tegnet RÆV og HARE. Et andet eksempel er navnet Hanne, som bliver til tegnet HANE (Billede 3).
Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, som er forskellig fra dansk. Sproget er omkring 200 år gammelt og opstod med etableringen af døveundervisningen tilbage i 1807. Dette indlæg har givet eksempler på kreativiteten i dansk tegnsprog, herunder nogle af processerne i brugen af metaforer, visuel motivation og indflydelse fra dansk, når navnetegn bliver dannet.
Henvisninger
McGregor, William B., Janne Boye Niemelä & Julie Bakken Jepsen. 2015. “Danish Sign Language.” I Sign Languages of the World. A Comparative Handbook, redigeret af Julie Bakken Jepsen, Goedele De Clerck, Sam Lutalo-Kiingi & William B. McGregor. Berlin: De Gruyter Mouton.
Billeder i indlægget stammer fra Ordbog Over Dansk Tegnsprog – www.tegnsprog.dk – og bringes med ordbogsredaktionens tilladelse.
Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie 
[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog 
Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog 
Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt??? 
Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk 
Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen