Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.
Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” og at hun i øvrigt ikke synes, ”at vi bare skal overlade det danske sprog til sig selv.”
Jeg er glad for MM’s spørgsmål, fordi det har givet mig en anledning til at formulere, hvorfor den foreslåede sprogpolitik hverken er ambitiøs eller visionær. Mit udgangspunkt er min forskning, som bygger på en såkaldt økologisk forståelse af sprog.
Vores omverden er fuld af ting, og mange er disse er regulerede af love. Der er regler for, hvad varer må indeholde, og der er regler for, hvem der må købe og sælge dem. Men sprog er ikke en ting, som staten eller andre stiller til rådighed, når vi kommunikerer. Sprog er helt grundlæggende, noget vi gør. Det er en form for adfærd. Egentlig burde vi bruge ”sprog” som et udsagnsord: vi sproger, når vi taler, skriver, tænker, drømmer med ord. Sprog udspringer bogstaveligt talt af vores åndedræt, når vi taler, og af vores hænder, når vi skriver. At ville regulere det er således at ville binde os på mund og hånd.
Men MM har faktisk en pointe, når hun siger, ”at vi ikke bare skal overlade det danske sprog til sig selv.” Men her ligger sprogdjævelen i detaljen, for hvem er vi? Det danske kulturlandskab er jo fuld af både professionelle og ubetalte oversættere, der med stor nænsomhed og fantasi udvikler fordanskninger. Nogle af dem lever videre, andre gør ikke. Det afgøres af det fællesdanske basisdemokrati. Hvis du kan lide et ord, så brug det. Hvis ikke, så ikke. På dansk bruger vi fx italesættelse, fordi Søren Gosvig opfandt dette ord, da han skulle oversætte Michel Foucault tilbage i 1970’erne. Senest har Magnus Møller Ziegler i sin oversættelse af Kohei Saito foreslået ”modvækst” som oversættelse af det notorisk uoversættelige engelske degrowth. Vil det leve videre? Måske. Det afgøres af det kollektive organ, sprogbrugerne.
Fra et økologisk synspunkt er sprog adfærd, der er spundet ind i andre aktiviteter. Sprog er noget vi gør, mens vi bygger, rejser, laver mad, faster, drømmer, diskuterer fremtiden, m.m. Af den grund er sprog blot toppen af et ikke-sprogligt isbjerg. Sproglige udviklinger er således forbundet med større sociale, materielle, økonomiske og politiske udviklinger. Når vi på dansk taler om karry, konti og cartoonister, er det ord, der er redet på ryggen af forandringer inden for handel, økonomi og medier. På overfladen fremtræder MM’s forslag som en reaktion på en sproglig udvikling. Men når MM registrerer mange engelske låneord, er det fordi Danmark er en del af en global kapitalistisk samfundsorden med tyngdepunkt i den angloamerikanske verden. Det kan vi godt skjule med fordanskninger, men gør det os klogere på den verden, vi lever i? Det er et reelt problem, at vores samfund ville bryde sammen, hvis Apple, Meta og Microsoft trak stikket. At vi ikke har fordansket Windows, i-pad og download, er et pseudo-problem. Sjovt nok er MM’s to foretrukne eksempler (inshallah og stealthing) begge begreber, som stammer fra subkulturer, som en majoritetskultur nemmere får øje på som ”problematiske” end Microsoft m.fl.
Så hvorfor er jeg ikke ambitiøs på det danske sprogs vegne? Fordi jeg er det på de danske sprogbrugeres vegne! Jeg tror på, at vi kan udvikle en sproglig sensibilitet, der gør os i stand til at bruge sproglige iagttagelser til at blive klogere på den verden, vi lever i. Sprog-i-verden er mangefold vigtigere end sprog-i-sig-selv. Derfor kan vi ikke udlicitere vores sproglige sans til et sprogråd.
Sune Vork Steffensen (Ph.d. 2007, Aarhus Universitet) er professor i sprog, interaktion og kognition ved Syddansk Universitet samt Chair ved Danish Institute for Advanced Study. Med et udgangspunkt i den sprogvidenskabelige disciplin økolingvistik forsker han i samspillet mellem kognition og sprog, herunder hvordan sprog påvirker interaktioner mellem individer og grupper og deres sociale og materielle omgivelser. Han har redigeret seks bøger/special issues, udgivet over 80 artikler og bogkapitler og er desuden chefredaktør for tidsskriftet Language Sciences.
Tak for godt indlæg! Lige det der skulle siges
På mig virkede det mest som om forslaget handlede om at begrænse indflydelse og nye ord fra andre sprog end engelsk.
Vi har Dansk Sprognævn, der på glimrende vis registrerer, forklarer, opdaterer og anbefaler. Lad os blive ved med det.
En ny undersøgelse blandt folkeskoler fra Det Nationale Center for Fremmedsprog viser, at der tales op til 125 eller flere forskellige sprog i Danmark. Det vil da være en begrænsning i ytringsfriheden, hvis ord og kulturelle begreber fra alle disse sprog ikke finder deres helt rigtige plads i det danske sprog – og det gør de, hvis vi overladet denne organiske og demokratiske proces til sig selv.