Meningsfuld dansk introduktion til semantik

Bogen Semantik udkom i januar og er skrevet af lingvisterne Elisabeth Engberg-Pedersen, Kasper Boye og Peter Harder ved Københavns Universitet. Bogen kan også bruges til selvstudium og læses af sprog­interesserede uden sprogvidenskabelig baggrund, men hav gerne et opslagsværk som Dansk syntaks (Becker-Christensen, 2010) ved hånden, hvis du ikke har substantiel grammatisk baggrundsviden.

Særligt ved dansk

Der har hidtil manglet litteratur på dansk om semantik. Selv har jeg i studiet brugt engelske værker som Meaning in Language (Cruse, 2000), der fremstiller stoffet essayistisk, men svært tilgængeligt for en ikke-engelsk læser, og Semantics (Saeed, 2009), der er overskuelig, men af indlysende årsager ikke eksemplificerer danske fænomener.

Semantik formår på elegant vis at gøre det hele: Emnerne fremstilles i en naturligt fremskridende fortællende stil, som for den sproginteresserede gør bogen næsten lige så svær at lægge fra sig som en spændende roman, samtidig med at alle fænomener og adskillige særtilfælde og undtagelser underbygges med eksempler på dansk. Strukturen gør den måske sværere at overskue som opslagsværk i en eksamenssituation, men gør til gengæld eksamensforberedelsen til en fornøjelse.

Nogle af de væsentlige punkter, hvor dansk adskiller sig fra engelsk, V2-ledstillingen og vores flittige brug af partikler som da, dog, jo, nok, nu, skam og vel beskrives udførligt, og selv sgu har fået en plads, selvom Den Danske Ordbog (stadig) klassificerer det som bandeord.

Virkelige eksempler

De fleste danske eksempler er taget fra nettet i stedet for at være konstrueret til formålet, og selvom det gør bogen mere autentisk og deskriptiv, kan det også lede opmærksomheden væk fra emnet og hen på finurligheder og fejl i neteksemplerne. Bogen forholder sig progressivt til sprogudvikling, jf. sgu ovenfor og talesprogets være sådan som markør for direkte tale. Flere gange nævnes den kausative brug i Anton, du har revnet dine bukser fra Jullerup Færgeby, der betegnes som »kreativ«, men dette og enkelte andre eksempler vil de fleste nok opfatte som en bevidst efterligning af børnesprog, og det kan skabe forvirring, selvom det også giver stof til eftertanke.

Hvor det er relevant for at beskrive fænomener, som ikke er kodet endsige findes i dansk, bruges grundigt analyserede eksempler på både romanske sprog, som en del læsere nok kan forholde sig til, og adskillige eksotiske sprog fra swahili til vestgrønlandsk.

Opbygning

Hvert kapitel afsluttes med en perspektivering til relevante teorier og supplerende litteratur, et lille opgavesæt og en særdeles praktisk oversigt over anvendte fagtermer og deres engelske pendanter. Hver gang der er anledning til det, fremhæves forskellene til andre teorier, hvilket giver indtryk af en meget alsidig og fyldestgørende lærebog.

Indekset til sidst er noget sparsomt. I bogen introduceres der flere begreber, som ikke er med, f.eks. leksem, markerethed og mindstetegn, som også bruges i den efterfølgende opgave.

Bogen består af fem overordnede dele. Del 1 introducerer sproglig betydning med udgangspunkt i den strukturalistiske, den referentielle eller sandhedsbaserede og den kognitive (og funktionelle) semantik. Sidstnævnte gør rede for mange af de fænomener, som de andre må afskrive som pragmatik, og er grundlag for resten af bogen.

Del 2 omhandler leksikalsk betydning og betydningsudvidelse samt konstruktioner, og del 3, som udgør halvdelen af bogen, er viet sætninger og lagdeling mellem prædikat (begivenhed eller tilstand typisk udtrykt ved et verbum), sagforhold (prædikat med valensbundne led), proposition (sagforhold gjort til sandhedsevaluerbar information) og illokution (om en proposition gøres eksempelvis fremsættende eller spørgende). Denne lagdeling er ganske kompleks at forstå, men et appendiks sidst i bogen giver en lang række eksempler. Notationen, især de mange sæt af parenteser, kan være uoverskuelig, hvilket da også medgives i bogen, og man kunne godt have ønsket en typografisk mere læsevenlig løsning.

Informationsstruktur i sætninger forklares vha. begreber som topic, kommentar og fokus, altså hhv. kendt, ny og fremhævet information i en sætning. Desuden introduceres tematiske roller som agent, patient, recipient m.fl., som over for syntaktiske relationer (subjekt, objekt etc.) giver mulighed for at forstå sprogvariation og kortlægge tvetydighed. Det er et nyttigt værktøj, men jeg savner en samlet oversigt over alle de præsenterede tematiske roller.

Del 4 forklarer det sproglige tegn, som er summen af udtryk, f.eks. et ord, og indhold, ordets betydning, og del 5 perspektiverer semantikken til lingvistikken som helhed, især sociolingvistik og pragmatik.

Pragmatik

Pragmatik dækker over den sprogbetydning, som semantikken ikke kan redegøre for, fordi den »ikke er kodet, men bestemt af forhold i situationen.« Eksempelvis når man med Er her ikke lidt koldt? beder om at få lukket vinduet eller skruet op for varmen. Forholdet mellem semantik og pragmatik drøftes kort, men de mange forskellige retninger udelukker en generel introduktion til pragmatik. Det ville dog have været en fornøjelse med et supplerende kapitel skåret over samme læst, som inddrog Brown & Levinsons såkaldte ansigtstruende handlinger (høflighedsteori) samt Grices fire maksimer for vellykket kommunikation: Kvantitet, kvalitet, relevans og måde, altså at udtrykke sig hhv. kort, sandfærdigt, meningsfuldt og klart.

Kritik og æstetik

Jeg har kun talt et dusin ikke-meningsforstyrrende slåfejl, hvilket må siges at være flot for en nyudgivelse af dette omfang. Jeg er kun stødt på en enkelt fejl, som skaber forvirring: Alle fem eksempler i (2) på side 199 er anført som optativ; det er kun de første tre.

Skal man finde noget at udsætte på det æstetiske, havde udskrifterne af talesprogseksempler nok været mere læsevenlige i en monospace font, ligesom der ved de logiske implikationer er brugt => i stedet for det logiske symbol ⇒, og der ikke er brugt identiske pile i tekst og figurer (s. 122f.).

På omslaget begyndte filmen at slippe, allerede inden jeg havde læst bogen igennem, uden at jeg havde været hårdhændet ved den. Det er alt for hurtigt på en lærebog. Det indvendige tryk og beskæringen fremstår til gengæld knivskarpt og professionelt.

Konklusion

Semantik er en vellykket dansk lærebog med i det store og hele velvalgte eksempler fra primært dansk sprogbrug. Forfatternes (funktionelle-)kognitive tilgang forekommer mig at have fået en vellykket argumentation, ikke mindst i den omfattende gennemgang af sætningssemantikken. ■

Michael Bach Ipsen er BA i Lingvistik fra KU i 2017 med interesseområderne dialekter, sprogtilegnelse og fonetik. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Modersmål-Selskabet, som virker for at bevare og udvikle dansk med respekt for dialekterne. Selskabet er ikke-kommercielt og ikke-puristisk med respekt for sprogvidenskaben.

Elisabeth Engberg-Pedersen, Kasper Boye & Peter Harder: Semantik. København: Samfundslitteratur, 2019. ISBN: 9788759332979. 303 sider. 328 kr.

En udtalt succes! – Anmeldelse af “Udtalt: En introduktion til dansk fonetik” Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen” Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’ Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog Hvor taler du flot dansk, Bertel!