Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.
Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske principper – og at det måske kan forklare genrens overvældende popularitet blandt internetbrugere. I dette indlæg vil jeg kort skitsere nogle af mine hovedpointer og forhåbentlig åbne andres øjne for memens potentiale som forskningsobjekt.
Men hvad mener jeg med, at memen er metaforisk? Jeg tager udgangspunkt i den kognitive metaforteori, som Lakoff & Johnson for alvor satte gang i med bogen Metaphors We Live By i 1980 (dansk oversættelse: Hverdagens metaforer). De argumenterede for, at metaforen ikke blot er et sprogligt fænomen, men også en kognitiv struktur, som vi mennesker bruger til at forstå verden omkring os. De introducerede teorien om begrebsmetaforer, der styrer alle sproglige manifestationer af en metafor. Deres klassiske eksempel er begrebsmetaforen DISKUSSION ER KRIG, som kan spores i sproglige udtryk som fx: jeg forsvarer mine påstande eller han angreb min idé. Derudover introducerede Lakoff & Johnson også begrebsparret kildeområde og målområde til at analysere metaforens struktur og funktion. Begrebsparret var en nytænkning af det ældre vehicle og tenor. Med kildeområde forstås det fænomen eller det område, som metaforen henter betydning fra. Med målområdet forstås det fænomen eller den ting, som metaforen forsøger at beskrive. Ofte er målområdet et mere abstrakt fænomen, som man så forsøger at beskrive gennem det mere konkrete kildeområde. Et eksempel kunne være: ”Kast ikke med sten, når du selv bor i et glashus!” Her er målområdet en opførsel, hvor man er blind for sine egne fejl og mangler, mens man er meget bevidst om andres. Kildeområdet er selve den konkrete situation, som metaforen beskriver: at kaste med sten, selvom man bor i et glashus – altså at handle voldeligt, når man selv er meget sårbar.
I mit bachelorprojekt analyserede jeg memes fra Det Konservative Folkepartis officielle Instagramside, hvor de op til Folketingsvalget i juni 2019 næsten udelukkende brugte memes til deres kommunikation på Instagram.
Memen til højre blev uploadet af profilen @konservativedk den 12. september 2018. Selve billedet er med al sandsynlighed et produkt af photoshop, men budskabet står alligevel klart for de fleste i kraft at den overlejrede tekst. Der sættes lighedstegn mellem venstreorienteret fordelingspolitik og en bjørn, der er klar til at overfalde en fisker for at få hans fisk. At betale skat sammenlignes altså med vold, aggression, overfald, tyveri osv. Men kan man kalde det en metafor?
Der er ingen tvivl om, at den pågældende meme hviler på metaforiske principper, og vi kan udpege ret specifikke kilde- og målområder. Målområdet er som nævnt venstreorienteret fordelings- og skattepolitik, mens kildeområdet er situationen, som er afbildet: En stolt fisker fremviser sin fisk, mens en bjørn lurer i baggrunden. Kilde- og målområdet repræsenteres i to forskellige modaliteter – målområde i skrift, kildeområde i billede – og derfor kan vi kategorisere memen som en multimodal metafor.
Denne meme er enkel men effektiv. Den formidler et letforståeligt budskab, og memens overdrevne facon kan få de fleste til at trække på smilebåndet. Meme-genren kan dog også formidle mere komplekse og tvetydige budskaber.
Memen til venstre blev uploadet på profilen @konservativedk den 1. juni 2019 med den ledsagende tekst: ”Stem Konservativt. En sikker borgerlig stemme”. Billedet stammer fra offentliggørelsen af VLAK-regeringen i november 2016, og på billedet ser vi en række borgerlige politikere, der griner foran Amalienborg. Forrest ser vi Anders Samuelsen, daværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, daværende statsminister, og Søren Pape Poulsen, daværende justitsminister. Denne meme er igen et eksempel på en multimodal metafor, hvor kilde- og målområde repræsenteres i to forskellige modaliteter. Tolkningen er dog knap så åbenlys som i det forrige eksempel. Vi kan lokalisere et målområde i teksten ”Når man finder ud af at danskerne vil have skattelettelser”. Dette målområde skal så forstås vha. kildeområdet – altså billedet af de grinende borgerlige politikere. Men hvilket budskab eller tolkning hiver vi egentlig ud af det billede? Det er ikke en lige så gennemskuelig situation som den med bjørnen.
Man kunne bemærke, at Lars Løkke Rasmussens ansigtsudtryk skiller sig ud fra resten af de borgerlige politikeres grin. Denne meme kunne være en kritisk kommentar til Lars Løkke Rasmussens tilnærmelser til Socialdemokratiet under valgkampen i maj og juni 2019, hvor den daværende statsminister luftede idéer om at danne en regering over midten. Tolkningen kunne være noget a la:
- Alle borgerlige politikere er glade for, at danskerne vil have skattelettelser, bortset fra Lars Løkke Rasmussen.
- Alle borgerligere politikere er glade for, at danskerne vil have skattelettelser, men Lars Løkke er nødt til at skjule sin begejstring.
Det kan forklare, hvorfor Konservative har valgt at vise ham som tøvende ved idéen om skattelettelser. På den måde positionerer Konservative sig gennem den ledsagende tekst som ”en sikker borgerlig stemme”, mens Lars Løkke Rasmussen i sammenligningen bliver til ”en usikker borgerlig stemme”.
Denne meme er ikke lige så traditionelt metaforisk som den med bjørnen, men den hviler stadig på metaforiske principper: at forstå ét, ofte abstrakt, fænomen vha. et andet, og ofte mere konkret, fænomen.
Memen har opnået en enorm popularitet i løbet af det sidste årti, og man kan finde eksempler på meme-genren på alle sociale medier. Den bruges til alt fra bred politisk satire på Facebook og Instagram til interne jokes i lukkede fællesskaber på Reddit. Jeg mener, at én af grundene til memens universelle appel er dens metaforiske struktur, som gør det muligt for afsenderen hurtigt at formidle et budskab på humoristisk vis – og som samtidig kan rumme komplekse tolkninger.
Johanne Niclasen Jensen er kandidatstuderende i dansk ved Syddansk Universitet i Odense. Hun interesserer sig særligt for multimodal kommunikation på sociale medier og håber på at kunne skrive sit kandidatspeciale om nye genrer på TikTok og Instagram.
Kilder og forslag til videre læsning
Dancygier, B., & Vandelanotte, L. (2017). Internet memes as multimodal constructions. Cognitive Linguistics 28(3): 565-598.
Forceville, C. J. (2009). Non-verbal and multimodal metaphor in a cognitivist framework: Agendas for research. Applications of Cognitive Linguistics(11), s. 19-42.
Grundlingh, L. (2017). Memes as speech acts. Social semiotics 28(2), s. 147-168.
Jensen, J. N. (2020). Et SoMe-horrorshow. Et studie af billedmakroens multimodalitet og metaforicitet på Det Konservative Folkepartis officielle Instagramprofil. Journal of Language Works 5(2), s. 5-19.
Lakoff, G., & Johnson, M. (1980 (2002)). Hverdagens metaforer.(U. Hvilshøj, & H. Salomonsen, Ovs.) København: Hans Reitzels forlag.
Milner, K. M. (2017). Internet Memes. I J. Burgess, A. Marwick, & T. Poell, The SAGE Handbook of Social Media(s. 412-428). SAGE Publications Ltd.
Tay, D. (2017). Metaphor construction in online motivational posters. Journal of Pragmatics 112: 97-112.
