Den 23. januar 2021 blev der afholdt en stor demonstration i København mod de på det tidspunkt gældende coronarestriktioner. Det var gruppen Men in Black der havde indkaldt til demonstrationen, og den tiltrak mennesker med mange forskellige dagsordener. I løbet af aftenen blev en mannequindukke hængt op i en lygtepæl nær Forum Station. På dukkens hoved var der påsat et lamineret farvefoto af statsminister Mette Frederiksens ansigt, og på dens torso et lamineret A4-ark med en todelt tekst, som gengivet herunder.
De tre mænd der medbragte dukken og skiltet, og som under demonstrationen hængte dukken op i lygtepælen, er blevet sigtet efter flere forskellige paragraffer, men gennemgående sekundære sigtelser efter straffelovens § 266 om trusler. Jeg vender tilbage til hvordan trusler defineres i lovgivningen og i retslingvistikken. Men først en overordnet karakteristik af teksten på skiltet.
Første del af teksten skal tilsyneladende opfattes som citater fra Mette Frederiksen selv. Det ’vi’ der refereres til, er den danske befolkning, og budskabet er at danskerne skal stå sammen om at bekæmpe coronaepidemien. Mens den første og den tredje sætning kan henføres til Mette Frederiksens oplæg på pressemøder i marts 2020, har jeg ikke kunnet dokumentere at hun har ytret vi må og skal bekæmpe virussen, hverken ved søgninger på statsministeriets hjemmeside, på folketingstidende.dk eller på Google.
Det er interessant fordi brugen af modalverber i den sætning går igen i den strafferetligt set vigtigere anden del af teksten, se (1).
(1) HUN MÅ OG SKAL AFLIVES
I konteksten kan pronomenet hun kun henvise til statsministeren eftersom det er den mest umiddelbart tilgængelige referent for et skilt på en dukke der skal ligne hende. Det er således ikke længere Mette Frederiksen der taler, men afsenderne selv. Skiftet fra vi, der tager Mette Frederiksens perspektiv, til hun, der fremstiller hende som en tredjeperson, understøttes af de typografiske forskelle: STORE, RØDE BOGSTAVER indikerer vigtighed og potentielt fare.
Som nævnt er der rejst sigtelse bl.a. efter trusselsparagraffen, § 266. Den lyder:
I kort form er det altså ulovligt at true med at foretage en strafbar handling. Bemærk at man bliver sigtet for en separat forbrydelse hvis man faktisk udfører den strafbare handling. Det er alene det at fremsætte truslen der er kriminaliseret i denne paragraf.
På flere måder stemmer den danske trusselsbestemmelse ganske godt overens med hvordan retslingvister har udlagt sproglige trusler. De kan nemlig defineres som meddelelser til en modtager om at der vil ske vedkommende en fremtidig skade som afsender er (med)ansvarlig for, og hvor formålet med meddelelsen er at skræmme modtageren (Fraser 1998; Christensen & Bojsen-Møller 2018). Fraser udpinder de forskellige kriterier der må gælde for at noget kan tælle som en trussel:
… the speaker must intend to express by way of what is said
- the intention to personally commit an act (or to see that someone else commits the act);
- the belief that the results of that act will affect the addressee in an unfavourable way;
- the intention to intimidate the addressee through the awareness of the intention in 1.
(Fraser 1998:171)
Det behøver ikke være specificeret i truslen hvilken form for skadeshandling afsender har i sinde, så længe modtageren kan regne ud at der er tiltænkt ham eller hende en fremtidig skade.
Lad os nu se nærmere på anden del af udsagnet på Mette Frederiksen-dukken, gentaget i (2) herunder.
(2) HUN MÅ OG SKAL AFLIVES
Vi tager trusselskriterierne et ad gangen. Først kan vi uden videre konstatere at der er tale om en fremtidig skadeshandling som er strafbar: Verbet aflive betyder at nogen skal slås ihjel, dvs. vel nok den alvorligste personforbrydelse der findes. Det er næppe tilfældigt at netop dette verbum er valgt idet Men in Black-demonstrationen kom få måneder efter den meget omdiskuterede regeringsbeslutning om at aflive alle mink i Danmark.
Dernæst må vi se på spørgsmålet om afsenders ansvar for udførelsen af handlingen. Her bliver det mindre ligetil, for aflives står i passiv uden nogen angivelse af hvem der er agent for handlingen. Sprogforskningen kalder denne brug af passiv for agensstrygning (Løj & Wille 1985). Det er sådan set ikke udelukket at afsenderne (det vil i dette tilfælde sige de tre sigtede i sagen) kunne udføre handlingen selv, eller at de kunne overtale andre til at gøre det. Men det fremgår ikke. Samtidig er der det særlige ved s-passiven på dansk at den ofte bruges til at gengive enten normer og regler eller beslutninger som ikke kun hidrører fra afsender selv. Det kender vi fx fra lovtekster og referater. Der fremsættes altså en form for norm eller beslutning om at statsministeren skal aflives, men hvem der skal udføre det og hvordan, er uklart.
Det trækker til dels i modsat retning at teksten bruger de to modalverber må og skal. Hver for sig betyder begge modalverber at der er en nødvendighed bag den handling som hovedverbet (her aflives) udtrykker. Grammatik over det Danske Sprog omtaler bl.a. funktionen af må + s-passiv som en instruks, og funktionen af skal + s-passiv som en pligt (Hansen & Heltoft 2011: 780-789). Samtidig virker kombinationen af de to som en forstærkelse: Det er ifølge afsenderne virkelig vigtigt, det her! Samlet set kan udsagnet fortolkes sådan at afsenderne formidler at der er en stærk pligt til at gøre det af med statsministeren.
Som det fremgår, tager jeg ikke hensyn til den mulige fortolkning at udsagnet er ment for sjov. Der er ikke gjort nogen forsøg på at indikere at en ikke-seriøs læsning er tilsigtet. Tværtimod står denne del af teksten som nævnt med store, røde bogstaver der signalerer vigtighed og fare, ligesom dukken blev medbragt til en demonstration mod regeringen og hængt op i en lygtepæl så den var synlig for så mange som muligt. Det spiller en rolle for vurderingen af om ytringen kan tælle som en tilskyndelse snarere end en trussel, hvad jeg vender tilbage til nedenfor.
Det sidste af trusselskriterierne drejer sig om det at skræmme modtageren med sin meddelelse. Her er det relevant at forholde sig til hvem der er primære og sekundære modtagere af teksten. De primære modtagere er de andre demonstranter samt de medierepræsentanter der dokumenterer hændelserne. Det er bestemt muligt at nogle af dem bliver skræmt ved udsigten til at nogen kunne finde på at slå statsministeren ihjel. Men væsentligere i denne sammenhæng er det om offeret for skadeshandlingen, nemlig Mette Frederiksen, vil blive skræmt. Det afhænger selvsagt af om hun får kendskab til beskeden. I dansk retspraksis er det ikke afgørende om en trussel er henvendt direkte til offeret, så længe det må antages at den vil blive viderebragt til offeret (Toftegaard Nielsen, Elholm og Jakobsen 2017: 530-532). Med det store medieopbud der har været ved Men in Black-demonstrationerne, må de sigtede have vidst – og vel også stilet efter – at statsministeren ville blive blandt beskedens sekundære modtagere.
Som fremført ovenfor er udsagnet Hun må og skal aflives formuleret på en måde så det ikke er entydigt hvilken rolle, om nogen, afsenderne (de sigtede) selv vil spille i forhold til udførelsen af skadeshandlingen. Selvom retslingvistikken er ret klar i mælet om at afsender skal fremstå som (med)ansvarlig, er vi juridisk set i en gråzone her. Der lægges i redegørelser for retspraksis og i de fleste domsafsigelser til grund at det er afsender selv der fremstår som ansvarlig for udførelsen af den handling der trues med. Og det er ikke hvad s-passiv signalerer. Altså kan det ikke utvetydigt konkluderes at der er tale om en trussel.
En anden mulig form for kriminalitet som bør overvejes i denne sammenhæng, er tilskyndelse til vold. Straffelovens § 136 lyder:
Ifølge medierne er der ikke rejst tiltale efter § 136 (se fx https://www.dr.dk/nyheder/indland/haengte-mette-frederiksen-dukke-op-i-lygtepael-nu-taler-sigtet-foerste-gang). Det undrer mig da udsagnet ifølge mine analyser udmærket kan læses som en tilskyndelse: Det blev formidlet offentligt; modalverberne må og skal i kombination med s-passiv peger på en fortolkning som instruks eller pligt; og det at slå et menneske ihjel er en forbrydelse. Samtidig har trusselsparagraffen (§ 266) en lavere straframme end tilskyndelsesparagraffen, så man ville ikke ”have forskyldt højere straf” som der står som forudsætning for anvendelsen af § 136.
Det kan naturligvis skyldes at anklagemyndigheden ikke har foretaget en nærsproglig analyse af udsagnet, og det er naturligvis heller ikke juristers opgave. Til gengæld kan retslingvistikken så byde ind med systematiske analyser der kan gøre håndteringen af sådanne sager mere gennemskuelig og mere ensartet.
Referencer
Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller (2018): Vi ved hvor du bor… Truslen som sproghandling og genre. Mål + Mæle 39(3), 25-30.
Christensen, T. K. & M. Bojsen-Møller (2019): Sproglige virkemidler i indirekte trusler. I: Y. Goldshtein, I. Schoonderbeek Hansen & T. Hougaard (red.). 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Århus: Aarhus Universitet, 207-226.
Fraser, B. (1998): Threatening revisited. Forensic Linguistics 5, 159-173. DOI: 10.1558/sll.1998.5.2.159
Løj, M., & N.E. Wille (1985): Kan vi undvære passiv? eller: Kan passiv virkelig undværes? En undersøgelse af passivformernes grammatik, stilistik og pragmatik. NyS – Nydanske Sprogstudier 15, 5-42. doi:10.7146/nys.v15i15.13333
Toftegaard Nielsen, G., T. Elholm, M.N. Jakobsen (2017): Kommenteret Straffelov: Speciel del. 11. udg. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker i grammatiske strukturer og variation i dansk tale- og skriftsprog og har i de senere år specialiseret sig inden for det nyere felt der kaldes retslingvistik. I perioden 2018-2021 har hun ledet det Carlsbergfond-finansierede forskningsprojekt Truslers sprog og genre (https://nors.ku.dk/forskning/projekter/truslers-sprog-og-genre/).
Dette er ikke en trussel! 
LingoLit: Guide til karantænelæsning for sprognørder 
At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet? 
Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde 
Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog 
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data?