D. 24. september 1931 (kl. 20 for at være helt præcis) blev Lingvistkredsen stiftet – 90 år siden i dag!
I anledningen af fødselsdagen udtaler en af kredsens forhenværende sekretærer Frans Gregersen følgende:
“Lingvistkredsen, som i dag fylder 90 år, blev stiftet på initiativ af Louis Hjelmslev og samlede meget hurtigt en række unge og midaldrende forskere i fælles diskussioner om grundlagsproblemer og analyser. Det var et eksplicit mål med kredsen at skabe en fælles baggrund, og der blev derfor læst og anmeldt litteratur fra den samtidige forskningsfrontlinje. Som naturligt var i netop disse mellemkrigsår, tiltrak den nye retning, strukturalismen, sig stor opmærksomhed, og der har måske været en spænding imellem at rumme alle aktive sprogforskere på den ene side og at virke som en dansk indsatsstyrke for den opkommende strukturalisme på den anden side. I hvert fald har kredsens kendemærke altid været at det ikke var en foredragsforening men en diskussionsklub. Der skulle ideelt set være afsat lige lang tid til reaktioner som til oplæg. Dette stod i klar modsætning til en række andre faglige foreninger og selskaber hvor man kom for at høre foredrag.
Kredsen har i de 90 år den har eksisteret, haft sine op- og nedture. Nogle vil huske deres egen oplevelse af de første år som kredsens gyldneste, andre vil måske pege på perioder hvor dansk lingvistik har samlet sig om en fane og fået den til at blafre smukt. Et eksempel fra kredsens senere år kunne være Dansk Funktionel Grammatik, som havde sin egen møderække men også prægede Lingvistkredsen i en årrække. Andre vil måske pege på kredsens unikke funktion som modtagescene for udefrakommende stjerne. Som det engang og måske stadig gælder inden for fysik at man skulle og skal forbi Niels Bohr-instituttet for at gælde for noget, har det ofte været tilfældet at man kunne høre lingvistikkens stjerner i LK-regi. Halliday, McCawley, Langacker, Jackendoff, Poplack, Haspelmath, you name them… Vi husker dem alle.
I hele sin historie har kredsen været et tilbud til praktiserende sprogforskere om at få egne og andres ideer diskuteret grundigt i en åben og fri atmosfære, et tilnærmelsesvis magtfrit rum. Lad dette være vores ønske til fødselsdagen: Må der altid eksistere et sådant magtfrit rum hvor enhver retning og disciplin kan føle sig vel modtaget til en åben og fordomsfri diskussion om både grundlag og enhver lille detalje i analysen som fortjener opmærksomhed.”
Lingvistkredsens 90-års jubilæum blev fejret ved et arrangement d. 14. september 2021, hvor holdet på Projekt Infrastrukturalisme kom og holdt oplæg om nogle af de vigtigste danske strukturalister fra det 20. århundrede, og hvorfor de og deres arbejde stadig er vigtige for strukturalismen i det 21. århundrede. Og med udgangspunkt i initiativtageren for Lingvistkredsen og protagonisten i Infrastrukturalismeprojektet, nemlig professor Louis Hjelmslev (1899-1965).
I 1931 tog Hjelmslev initiativ til at stifte Lingvistkredsen med inspiration fra Lingvistkredsen i Prag (af medstiftere i Prag kan i øvrigt nævnes Roman Jakobson (1896-1982)). Hjelmslev fungerede som formand for Lingvistkredsen fra dens stiftelse i 1931 og frem til kort før hans død i 1965 med undtagelse af tre år, hvor han var i Aarhus. Formålet med at oprette en sådan kreds dengang var netop at gøre det muligt at samle aktive medlemmer i et forum, hvor man kunne diskutere teoretiske og metodologiske udfordringer i sprogvidenskaben. Gerne over en god sherry.
Hør Hjelmslevs velkomsttale til Lingvistkredsens 25-års jubilæum i 1956:
Hjelmslevs biografi er vigtig for at kunne strukturere infrastrukturen til digitaliseringsarbejdet, som du kan læse mere om længere nede i indlægget. Men den er også vigtig for at kunne portrættere strukturalismen, som har været under stor udvikling i det 21. århundrede. Især i årene fra 1928, hvor Hjelmslev udgav Principes de Grammaire Générale, til og med 1954, hvor han fik publiceret Stratification du Langage. Men vi i projektet er interesserede i at finde frem til de medlemmer i Lingvistkredsen, som deltog aktivt i diskussionerne under udviklingen af Hjelmslevs sprogteori: glossematik. Vores særlige interesse ud over Hjelmslev selv drejer sig om Hjelmslevs primære samtalepartner, Hans Jørgen Uldall (1907-1957), hvis andel i teoriudviklingen altid har været anerkendt, men med vores projekt kan vi skildre et meget mere præcist billede af samarbejdet end hidtil muligt.
Som sprogteori er glossematik særlig, da den har til hensigt at indeholde alt sprogligt. Det betyder faktisk, at det er en teori, der gælder for både fonologi, morfologi og semantik, og at det er en teori, der påstår, at det alt sammen kan analyseres på principielt samme måde. Hjelmslev og Uldall arbejdede sammen om at finde gemte strukturer i sproget på baggrund af sprogets funktioner. Det var især mellem 1934 og 1939, at dette samarbejde var mest intenst, men samarbejdet fortsatte også frem til Uldalls tidlige død i 1957 med få pauser grundet fx 2. verdenskrig.
Universitetslærerne havde ikke egne kontorer til rådighed dengang, og de var derfor kun på universitetet for at undervise et par gange om ugen. Deres primære kommunikationsform var altså at skrive breve til hinanden, når de skulle diskutere fagligt relevante emner, planlægge møder, kongresser og andre universitetsrelaterede emner, og disse breve blev i mange tilfælde gemt meget omhyggeligt. Efter de forskellige lingvister døde, blev deres brevsamlinger og dokumenter afleveret til forskellige biblioteker. Det er i disse brevsamlinger, vi har vores udgangspunkt for at arbejde med Hjelmslevs korrespondancer med de forskellige lingvister i hans kreds og skabe mulighed for at undersøge strukturalismen fra det 20. århundrede.
”There is a great task of saving and publishing all of Louis’ sketches which he didn’t succeed in finishing but which are, I know, full of ideas which for long years will enrich and fructify international science.” Roman Jakobson til Hjelmslevs hustru Vibeke Hjelmslev, 1965.
I Projekt Infrastrukturalisme tager vi Jakobsons udfordring op ved at publicere breve og dokumenter fra det 20. århundrede som et digitaliseringsprojekt med finansiering fra Carlsbergfondet. Det gør vi for at kunne gøre lingvisternes efterladte breve tilgængelige for forskningen og med det formål at dokumentere udviklingen af glossematiske begreber inden for Hjelmslevs teori.
De samtale- og diskussionspartnere, som Hjelmslev havde, og som vi koncentrerer os om, er – udover Uldall – Jens Holt (1904-1973), Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010), Paul Diderichsen (1905-1964), Harry Wett-Frederiksen (1916-1974), Henning Spang-Hanssen (1920-2002) og Francis J. Whitfield (1916-1996). Udover de faglige diskussioner om og redegørelser for glossematik, som vi møder i brevene, kan vi i samspillet med ovennævnte korrespondenter finde nærmere ud af, hvordan miljøet omkring Hjelmslev udspillede sig. Hvem støttede Hjelmslev, og hvem gjorde ikke? Hvorfor? Og hvorfor ikke? Kan det faglige have haft en konsekvens for, hvad der foregik privat?
Gennem projektet er vi således i gang med at kortlægge Hjelmslevs lingvistiske liv, hvoraf det er noget af det vigtigste for den digitale infrastruktur at portrættere kronologien. Ved at kronologisere sprogvidenskabshistorien med en digital infrastruktur kan man undersøge de endnu ubesvarede spørgsmål: Hvad er den uforarbejdede arv fra strukturalismen i dag? Til hvad og hvordan kan vi bruge Hjelmslevs sprogbetragtning og hans analyser i dag?
På siden med den digitale infrastruktur (når den er klar) vil vi kunne vise faksimiler af brevene og dokumenter, samt transskriptioner og redaktionelle kommentarer til brevene. De redaktionelle kommentarer vil specielt være rettet mod teoriudviklingen og teorianvendelsen. Derudover vil der være registre over personer og termer i glossematikken samt links til fagligt relevante leksika.
Se projektets hjemmeside, hvor du kan læse mere om arkiverne og lingvisterne, som vi arbejder med: https://cc.au.dk/infrastrukturalisme/om-projekt-infrastrukturalisme/
Se også Lingvistkredsens monografiserie Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague, hvor du kan læse og downloade digitaliserede versioner af udvalgte bind: https://lingvistkredsen.ku.dk/udgivelser/travaux/
Heidi McGhee er lingvist og arbejder som videnskabelig assistent på Projekt Infrastrukturalisme. Det gør hun sammen med videnskabelige assistenter Caroline Boolsen og Winnie Collin, postdocene Lorenzo Cigana og Viggo Bank Jensen under ledelse af lektor Henrik Jørgensen fra Nordisk på Aarhus Universitet. Projekt Infrastrukturalisme foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Det Kongelige Bibliotek i København, Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet samt Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
