Lingoslam 2019: and the winners are….

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

billede1 publikum
Deltager Paw til velbesøgt Lingoslam

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

60085296 1025158527676599 6662952146910052352 n
Slammere 2019: Applaus!

Johan Keller & Freja Zierau​ præsenterede Dramatik og grammatik: sætningseksempler. De tog eksempler fra deres lærebog Dansk grammatik, skrevet af Lisa Holm Christensen og Robert Zola Christensen. Og de kombinerede dem i flotte rytmiske tekster. Hvor var det poetisk (og også ret morsomt)! De kommenterede det også imens.

20190510 140847
Richard Cole in action: hiphop på udøde sprog

Richard Cole læste – under mottoet Udøde sprog/Undead Languages – nogle tekster højt på gammelhebræisk, gotisk og andre oldnordiske sprog. Heldigvis fik vi moderne mennesker oversættelser med på moderne engelsk, og så opdagede vi, at nogle amerikansk-engelske hiphoptekster faktisk var oversættelser fra døde sprog! The times they are a’ unchanging!

thea liv hannah
Thea analyser live hvad Beata og Anna fra Odense fortæller hinanden

Liv Moeslund, Thea Nørgaard & Hannah Williams præsenterede ​Live Konversationsanalyse. Mange generationer af lingvistikstuderende har hørt og set videooptagelser med Anna og Beata, som diskuterer livet, venner og nu-forsvundne diskoteker i Odense. Men: hvad mener de egentlig? Hvad sker der i deres hoveder? Hvorfor bruger de 1.7-sekunder-lange pauser? Hvorfor kigger de på hinanden med sådan et underligt blik? Normalt kan man som forsker ikke spørge og må derfor gætte, men nu var det live, og samtale-deltagerne havde svaret på alle forskernes spørgsmål lige på tungen.

20190510 140042
Alexandra er klædt som om hun lige er stået op

Alexandra Kratschmer​​ slængede sig i sin lænestol med frisk morgenkaffe på bordet og bragte Søndag morgen på Facebook. ELLER: Tag altid konteksten med! Hun åbnede Facebook, læste en række tilsyneladende glade meddelelser fra børnefamilier og skilte par – og oversatte derefter alle disse løgne til virkelighedens verden. Hvad siger de egentlig der i Jylland og København? De andre lader som om, de er åh-så-lykkelige online. Det var lige før, vi fik kaffen i den gale hals (mest af at grine).

Screenshot 2019 05 21 at 21.15.49
søndagmorgen beskeder på fjæsbog

Gustav Johannessen​​ læser Latin som tilvalg, og hans titel var på dette døde sprog: Ego Legum Lego. Det er tvetydigt og betyder, “Jeg læser Lego” og ”Jeg bygger Lego”. Ifølge hans latinlærer er grammatik faktisk som legoklodser: det hele passer sammen. Nogle gange er det ikonisk, andre gange skal man bruge sin fantasi. Og dette viste han både visuelt og mundligt.

Paw Bonné Kaae​​​ diskuterede Broen mellem preskriptivisme og deskriptivisme. Helt uden hjælpemidler – og klædt i sort foran en sort skærm – foreslog han en anden måde at kigge på sprog, som ville bygge bro mellem to – i hvert fald tilsyneladende – uforenlige tilgange til (sprog)videnskab.

20190510 134123
Joshua Nash in Yearhouse

Joshua Nash​​ ​​– rosinen i pølseenden – håbede, at publikum godt kunne lide hans indslag, som hed I hope you good can suffer it. It was in English, and he discussed how he supposed how it was to study languageknowledgecupboard in Yearhouse compared to Buyharbour these days, coming from the headtrackfarm.

En fyldt Kommabar med begejstret publikum lyttede til disse meget forskellige oplæg og indlæg og indspark. Langt de fleste deltagere kunne heldigvis holde tiden, men nogle blev ramt af skud fra vandpistolen, og to deltagere måtte føle sværdet (- ja!) på deres krop; men heldigvis overlevede alle disse angreb – som var en del af showet.

60078027 1025158574343261 7593944500829945856 n
Stolte vindere af Lingoslam 2019: Freja Zierau og Johan Keller

Alle deltagere fik 100 euro i deltagerløn, men desværre var pengene vasket sammen med tøj på for høj temperatur, så pengesedlerne var desværre krympet lidt. Derudover fik de bøger, DVD’er og CD’er, på dansk, broken English, modern islandsk og sågar på stendød latin. Præsentator Benjamin ”Zebraman” Riise afslørede navnene på de fire vindere, som pointdronningen Phoebe Berke med hendes supercomputer havde udregnet.

20190510 145419
Zebraman Benjamin uddeler hovedpræmien: en tjek for 100,000 venezulanske bolivar, en skåret bog med knækket sav og en gammel cykel. Præmiefar Peter ser ud som om han kender fængslet indefra.

Præmiefar Peter Bakker uddelte akademi-prisen til Paw Bonné Kaae​​​, poesi-prisen til Richard Cole, humori-prisen til Liv Moeslund, Thea Nørgaard & Hannah Williams, mens Johan Keller & Freja Zierau​ vandt hovedpræmien: 100.000 i venezuelansk valuta, en bog (næsten) skåret i to med en knækket sav og derudover en hvid herrecykel, og selvfølgelig vandrepokalen! Vi ser allerede nu frem til næste udgave af Lingoslam, hvor der atter skal dystes om den. Stort tillykke til deltagerne – og tak til publikummerne!

 

Tekst: Peter Bakker. Billeder: Kristoffer Friis Bøegh

En kommentar til “Lingoslam 2019: and the winners are….”

Skriv en kommentar