Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.
Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger tilhørende ord, hvilket understøtter barnets første sprogindlæring. For at holde på barnets koncentration er der på hvert opslag gemt en bette gul ælling som barnet skal lykkes med at finde. Billedordbogens sidste sider indeholder en alfabetisk liste med alle de ord der indgår i den; først å wæjlbomol (ved substantiver med artikel), dernæst oversættelsen til rigsdansk samt sidetal.
Billedordbogens forord, som vi må antage er skrevet af Modersmål-Selskabets redaktion, er en mere eller mindre tro kopi af forordet i den sønderjyske version. Det indeholder til gengæld det man som læser til denne type bøger må forvente: motivation for bogens udgivelse, formålet med bogen, læsevejledning til vendelbomålet, lidt om bogens opbygning, og endelig et kort afsnit om udgiveren og dens mission.
Som motivation for at bogen i det hele taget skulle udgives på vendelbomål, skrives der ultrakort, og næsten ordret efter den sønderjyske udgave, om dialekternes status i det danske sprogsamfund: “I Danmark har der ikke været tradition for at værdsætte dialekter” (s. 3). Forordet er kort, og påstanden bliver derfor noget unuanceret, og det selvom Modersmål-Selskabets i 2019 og i 2020 udgav antologier der hylder de danske dialekters forskellighed både før og nu, nemlig Dialekter i rigt mål og Sprog på grænsen / Sproch o æ græns. Der er ingen tvivl om at de danske dialekter allerede siden Reformationstiden har været på retur, bl.a. på grund af deres lave samfundsmæssige status, og at folk, især de unge, i dag taler mere og mere ens. Derfor er den ‘dialekt’ der er tilbage i dag, faktisk en anden end den der blev talt for 70-80 år siden. Netop de sidste 8-10 år har der imidlertid været ret så positiv opmærksomhed på egnssprogene, der fremhæver talerens specifikke lokale identitet i den mere og mere globaliserede verden vi lever i.
Når det nu er sagt, er vendelbomålet en af de danske dialekter der står stærkest, “om end ikke så stærkt som sønderjysk” (s. 3). Faktisk blev sprogsamfundets status i Vendsyssel grundigt undersøgt i projektet Dialekt i periferien (2015-2017), under ledelse af Marie Maegaard og med etnografiske og sociolingvistiske studier ved Kristine Køhler Mortensen (Sprogforandringscentret, KU). Konklusionen var at traditionelt vendelbomål er på retur, især hos de unge, men også hos de ældre generationer der dog endnu har bevaret enkelte træk. Det bliver derfor bedsteforældrenes opgave med hjælp fra billedordbogen at give dialekten videre til deres børnebørn og dermed “redde vendelbomålet” (s. 3). Det er i hvert fald bogens mission.
Vendelbomål er en nordøstjysk dialekt, og det betyder at det har sproglige træk tilfælles med flere nørrejyske, nordjyske og østjyske dialekter; desuden er vendelbomål præget af relativ stor variation. Så har vendelbomål, som alle andre jyske dialekter og snart også dansk i alle hjørner af Kongeriget, såkaldt apokope; i bogen finder vi det ret så konsekvent i fx en flaesk ‘en flaske’, æ støk sieb ‘et stykke sæbe’, å spies / å eej ‘at spise / at æde’, altså det sidste ubetonede -e (schwa) er faldet væk. Et særligt karakteristisk morfologisk træk, som man stadig kan høre ældre vendelboer sige, er at substantiver har tre køn: maskulinum, femininum og neutrum. I bogen står der derfor i åj ‘en and’ og i stuel ‘en stol’, dvs. disse substantiver opfattes som maskuline mens fx substantiverne en måt ‘en måtte’ og æ tæep ‘et tæppe’ er henholdsvis femininum og neutrum; samme oplysninger finder vi også i ordlisten bagerst i bogen. Vendelbomål har også, som alle østjyske dialekter, efterstillet artikel, dvs. modsat vestjysk der har foranstillet artikel, fx æ hus ‘huset’, æ mand ‘manden’. I bogen optræder substantiverne kun i ubestemt form, desværre, så vi ser ingen eksempler som åji ‘anden’, stueli ‘stolen’ osv.; det springer nemlig i ørerne, kan jeg hilse og sige!
Vendelbomål har, ligesom alle andre dialekter, nu aldrig haft et skriftsprog så det har Ingrid Carlsen og bogens redaktion måttet kreere, og de har her ladet sig inspirere af et hovedarbejde inden for beskrivelsen af vendelbomålet, nemlig Arne Espegaards Vendsysselsk Ordbog I-V (1972-1986). Espegaards minutiøse angivelser er et resultat af årtiers indsamlingsarbejde, og i ordbogen gør han rede for den geografiske variation der er inden for området, som strækker sig fra Øster Hanherred i vest til Ålbæk i øst, Skagen i nord og Hals i syd. Billedordbogen har forsøgt sig med en “gylden middelvej” (s. 3) hvilket er klogt, for den praksis kender vi også i store træk fra dansk retskrivning. Den bygger historisk på én dansk varietet, nemlig københavnsk, og fx kan de dobbeltformer der p.t. eksisterer i Retskrivningsordbogen, være problematiske for sprogbrugerne, og dermed for Sprognævnet. Sæt hvis retskrivningen også skulle tage højde for om forfatteren var jyde eller sjællænder, og vi fik dobbeltformer som kaffe – kaff, te – tee!
Den nordjyske egn kender imidlertid også en række forfattere der gennem tiderne har eksperimenteret med dialektortografier, dvs. de har brugt dansk skriftsprogs tegn til at nedfælde deres dialekt. Sådan skriver fx forfatter Jens Thise (pseudonym for Jens Madsen Møller 1868-1955) om livet på landet i Vendsyssel i firebindsværket der starter med Livet i Sognegaarden (1922-1923). I dialektortografier som hans, men også fx hos Jeppe Aakjær og St.St. Blicher, gælder et fonematisk princip, dvs. hver lyd i dialekten får et skriftsprogstegn; nogle forfattere bruger endda diakritiske tegn. Pointen er at forfatterne forsøger at ‘ramme’ dialekten så godt som muligt uden at forringe læsbarheden. Taler eller forstår man dialekten, kan man læse pågældende dialektortografi; gør man ikke, bliver det straks sværere.
Billedordbogen gør om ikke andet et rigtig godt forsøg med at ‘ramme’ dialekten så godt som muligt, fx ved at skrive så lydret som muligt og ved at bevare nogle af de træk læserne ville kunne genkende fra dansk retskrivning. Fx gælder det dobbeltkonsonant efter korte vokaler, fx i sommerfouwl ‘en sommerfugl’ og breller ‘briller’, eller p, t, k i medial eller final position som i hwalp / en appelsin ‘hvalp’ / ‘en appelsin’, bette ‘bitte’ (lille) / i hat / ‘en hat’ / sykkel / wask ‘cykel’/‘vaske’ (men alligevel i åjjerbowser ‘underbukser’) selvom udtalen er henholdsvis [b d ɡ]. Karakteristisk for vendelbomål gengives imidlertid tj- for initialt k, fx i æ tjykken ‘et køkken’, i tjieb ‘kæbe’, dvs. kind, og i tjowl ‘kjole’. Forsøget gennem hele bogen stemmer imidlertid godt overens med bogens genre og formål; den er jo ikke en videnskabelige afhandling om vendsysselsk dialektortografi. Det er mest vokalerne der betegnes lydrette, fx frogt ‘frugt’, æ henbær ‘hindbær’, hy ‘hø’, i ijs ‘en is’, samt diftongeringer, fx æ hjywl ‘et hjul’, guwl ‘gul’ og i skij ‘en ski’.
En sidste ting der måske skurer lidt i mit hoved, som er præget af en del års arbejde med traditionelt jysk på Peter Skautrup Centret og bl.a. redaktion af Jysk Ordbog, er bogens vokabular. Det ordforråd vi beskriver i Jysk Ordbog, og for den sags skyld også i Ømålsordbogen og Bornholmsk Ordbog, blev brugt af den dialekttalende landbefolkning til ca. 1930, dvs. før industrialisering og købstadskultur påvirkede de traditionelle dialekter. Landbefolkningen brugte både særdialektale ord, dvs. ord der kun havde en ganske begrænset geografisk udbredelse, fx kråsbassi ‘krossebasse’, ‘en, der krøller eller ødelægger det han har med at gøre’ og fx tølli ‘prop’, ord der tilhørte rigsdansk, men som fx nok kunne udtales forskelligt i de enkelte egne. Moderne ord som fx traktor og trawl er derfor ikke til at finde i Jysk Ordbog.
Da Mien føst tusi or på wæjlbomol er en konceptbog, indeholder den af gode grunde ikke en samling særdialektale ord fra specifikt vendelbomål. Ordforrådet er derfor primært præget af en vendsysselsk udtale af bogens forskellige ord fremfor deciderede dialektgloser, fx awten ‘aften’, døj ‘død’ og en kårre ‘en kurv’. Det gælder også helt moderne ord, altså fra den gang de var moderne i 1970’erne, som i astronawt ‘en astronaut’, en kompjuter ‘en computer’, en rakæt ‘en raket’. Enkelte dialektord optræder dog, fx blaer ‘mudder’, brok ‘grævling’ og hues ‘strømper’.
Alt i alt er Mien føst tusi or på wæjlbomol en fin børneordbog der egner sig glimrende til nogle gode timer i godt selskab mellem generationerne. Højt skal der jo læses for de små! Bogen er p.t. udsolgt fra forlaget (jeg har dog set en lille stak i Veri Centrets boghandel!), men 3. oplag er klar forår 2023.
Hvis du er interesseret i vendelbomålets mange finurlige detaljer, kan jeg anbefale Arne Espegaards Nordjysk lydlære (1995), eller hans Vendsysselsk Ordbog. Ellers kan du også nøjes med den gode artikel, Ingrid Carlsen skrev i Modersmål-Selskabets dialektbog fra 2019, eller se Carlsen fortælle en klasse i Vendsyssel ud fra Mien føst tusi or. Resultaterne fra projektet Dansk i periferien kan du læse om her, eller du kan læse mere om forskning i de jyske dialekter her.
Mien føst tusi or på wæjlbomol / Mine første tusind ord på vendelbomål, 63 sider.
Oversat af Ingrid Carlsen fra engelsk First Thousand Words ved Heather Amery (forfatter) og Stephen Carwright (illustrator). Udgivet af Modersmål-Selskabet 4. november 2022.
Inger Schoonderbeek Hansen er lektor på Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning hvor hun arbejder som redaktør på Jysk Ordbog. Desuden underviser hun i alle sproglige discipliner på Nordisk ved Aarhus Universitet, herunder emner om sproglig variation.
Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk 
Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen 
Kan man forbedre sin sociale forståelse ved at læse en god bog? 
Glajle International Mowesmålsdaw! 
En ny bog om historien om engelsk 
Sandhed, løgn og bullshit. En bog om forudsættelser og underforståelser i sproget
En kommentar til “Læse højt-bog å wæjlbomol”