Lær om sprog ved at skabe et sprog – en sjov og kreativ tilgang til undervisning i sprogvidenskab (lingvistik)

9780198829881Hvis du læser dette blogindlæg, ved du sikkert, hvad lingvistik er. Men de fleste mennesker ved ikke, hvad de skal mene om udtrykket eller har kun en vag idé – det er måske noget om grammatik? De uvidende mennesker ville sandsynligvis aldrig vælge et kursus med titlen ‘Introduktion til lingvistik’ som valgfag, da det lyder enten for tørt eller for skræmmende. Men hvad hvis introduktionskurser i lingvistik blev undervist under en anden dækning – nemlig det at skabe dit eget sprog?

Brugen af opfindelser af sprog i klasseværelset har været stigende i popularitet, og kurser om sprogopfindelser har haft succes rundt om i verden. Bogen udforsker dette nye felt. Den er redigeret af Jeffrey Punske, Nathan Sanders og Amy v. Fountain og blev udgivet af Oxford University Press i 2020. Bogen handler om sprogopfindelse i klasseværelset i alle mulige former, lige fra undervisning i introduktionskurser om lingvistik ved hjælp af sprogopfindelse til at lære proto-indo-europæisk som et opfundet sprog.

Opfundne sprog kaldes ofte conlangs som på engelsk er en forkortelse for ‘constructed languages’: konstruerede sprog. Conlanging er skabelsen af disse sprog – og conlanging er, hvad denne bog handler om. Noget sjovt jeg lærte af denne bog var, at udtrykket conlang blev opfundet af den berømte danske sprogforsker Otto Jespersen i 1928.

download
Otto Jespersen opfandt ‘conlang’ for opfundne sprog

Bogen har 15 kapitler af forskellige forfattere, mange af dem kendte navne i conlang-verdenen. Der er kapitler af Arika Okrent (In the Land of Invented Languages), Jessica Coon (Arrival) og David J. Peterson (Game of Thrones og meget mere), for blot at nævne nogle få. Nogle kapitler er skrevet i et engagerende sprog, andre minder mere om videnskabelige artikler, hvilket gør det til en bog at læse lidt efter lidt frem for alle på én gang.

I kapitel 2 er der en kort introduktion af historien om conlangs, der sætter de andre kapitler i perspektiv. Sammen med kapitel 3 om, hvordan man finder mulige fremtidige lingvister, giver det en fin introduktion til de følgende kapitler om conlang-kurser. Disse kurser blev undervist for elever på alle niveauer, fra folkeskolebørn til kandidatstuderende. De fleste af de beskrevne kurser fokuserer på bachelorstuderende.

Et af hovedformålene med mange af kurserne var at introducere elever til lingvistik. De kunne være gymnasieelever eller studerende med et andet hovedfag. De fleste mennesker ved ikke, hvad lingvistik er, men mange har hørt om sproget Elvish/Elvisk i Ringenes Herre, Na’vi i Avatar eller Klingon i Star Trek. Den voksende interesse for opfundne sprog fra fans af store franchises kan bruges til at introducere et niche-emne.

Kurser om at opfinde og/eller opfundne sprog kan bruges til at undervise i sprog og lingvistik. I kunstsprog bliver sproget ikke behandlet som en abstrakt enhed, der skal læses og teoretiseres om, men som noget, du selv kan skabe. Ved at skabe en naturalistisk conlang (dvs. en conlang, der opfører sig som et naturligt forekommende sprog såsom engelsk eller mandarin-kinesisk), skal man forstå den måde, som naturlige sprog fungerer på – og det er her, lingvistik kommer ind i billedet. Eleverne kan udfolde deres kreativitet, mens de samtidig lære om fonetik, fonologi, morfologi, syntaks, semantik, pragmatik og andre områder af lingvistik. På grund af dette brede omfang kan kurser om sprogopfindelser fungere som introduktionskurser til lingvistik. Grant Goodall (kapitel 6) udtrykker det smukt: “Ved at lære, hvordan man opbygger et sprog, lærer eleverne om sprogets opbyggelse.”

51pMM6MVOpL. AC SY1000
En guide til conlanging

For studerende med hovedfag i lingvistik kan et kursus om sprogopfindelse hjælpe med at anvende og teste deres teoretiske viden om sprog, og vise dem både hvor meget de har lært i tidligere kurser og hullerne i deres viden. Det er meget sjovere at forske i et fænomen, fordi du har brug for det for at få noget i dit sprog til at fungere, end hvis det var til en opgave.

Jeg har lært så meget om lingvistik ved at skabe mit eget sprog, og som denne bog viser, er jeg ikke alene. Så hvornår kommer der et kursus om sprogopfindelse på et universitet i Danmark?

Language invention in linguistics pedagogy. Redigeret af Jeffrey Punske, Nathan Sanders og Amy V. Fountain. Oxford University Press, 2020.

Geertje Graehn er BA-studerende i lingvistik ved Aarhus Universitet. På sit første semester skrev hun en eksamensopgave om opfundne sprog, og hun har været hooked på emnet lige siden. Sammen med to andre studerende startede hun SOLIA (Student Organisation of Language Invention Aarhus) i foråret 2022 og har haft det vældig sjovt med at skabe sit eget conlang siden. Med SOLIA har hun holdt korte conlang-workshops på Aarhus Universitet samt på en sprogfestival for gymnasieelever, hvor hun har introduceret så mange mennesker som muligt til conlangings vidunderlige verden.

Skriv en kommentar