I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.
De tyske køn
Tysk har tre grammatiske køn for navneord: maskulinum, femininum og neutrum. Disse er markeret med artiklerne der/die/das. Men der er faktisk ingen klare regler for hvilket substantiv, der tilhører hvilket køn. Det har helt sikkert ikke noget at gøre med den sociale konstruktion af køn, for hvorfor skulle bukserne (die Hose) være femininum, nederdelen (der Rock) være maskulinum og kjolen (das Kleid) være neutrum?
Men n
år det drejer sig om substantiver i forbindelse med mennesker, opstår der et problem. En mandlig student kaldes der Student/die Studenten i ental/flertal, mens en kvindelig student kaldes die Studentin/die Studentinnen. Når gruppen af studenter består af flere køn, omtales den i den maskuline form, som kaldes generisk maskulinum. Der er forskellige forslag og tilgange for at udtrykke sig på en mere kønsneutral måde. Med nogle substantiver er det muligt at bruge præsens participium i en substantivform, hvilket ikke viser noget køn, f.eks. die Studierenden, hvilket svarer til de studerende på dansk. En anden mulighed er at skrive die Studenten und Studentinnen, men det inkluderer kun to køn, og udelukker dermed alle folk, som ikke identificerer sig som det ene eller det andet. Derfor er folk kommet op med forskellige løsninger til at repræsentere alle køn f.eks. Student_innen, Student:innen eller Student*innen. I talesprog betragtes disse specialtegn blot som en pause mellem to ord. Det sidste, Gendersternchen (kønsstjernen), er blevet den mest populære.
Hvorfor det er vigtigt?
Selvom det måske ikke ligefrem tyder på, at sproget har en stor indflydelse på ligestillingen, siden Tyskland ligger over Storbritannien og Danmark i Global Gender Gap Index (2023), så er der undersøgelser, der har konkluderet, at det generiske maskulinum fører til en mandlig bias (Keith, Hartwig og Richter 2022). Det er meningen, at kvinder og andre – selvom om den maskuline form bruges – skal være mitgedacht (tænkt med). Men det er ikke altid tilfældet. Når folk bliver bedt om at nævne deres yndlingssanger (generisk maskulinum: Sänger), er det mere sandsynligt, at de kun nævner mandlige sangere. Når de til gengæld bliver spurgt om deres yndlingssanger i en kønsneutral form, så er der større sandsynlighed for, at de nævner sangere af diverse køn. Det generiske maskulinum gør altså alle andre kønsidentiteter – ud over den mandlige – usynlige, og således er de altså ikke mitgedacht. Da sproget spiller en vigtig rolle i vores samfund, såvel som vores identitet, kan vi med sikkerhed sige, at “we are what we speak”. Dette betyder, at den måde vores sprog er konstrueret og udført på, har direkte indflydelse på vores levede virkelighed. Derfor kan sprogpolitik, f.eks. forbud mod visse sproglige varianter, have stor indflydelse på folk.
Klart og forståeligt?
Ministerpræsident Markus Söder er kendt for sin kampagne mod identitetspolitik, så han har erklæret krig mod Gendersternchen. I Bayern er det nu forbudt at bruge specialtegn i navneord, fordi “sproget skal være klart og forståeligt” (dpa 2024). Dette udsagn har folk i andre dele af Tyskland gjort grin med, da den bayerske dialekt er ret anderledes fra den standardtyske dialekt. Udviklingen af sproglige varianter og variationer inden for det tyske sprog har været til stede gennem hele landets historie, så måske er en refleksion over dette politiske emne på sin plads: Hvorfor bekymre sig om nogle ekstra symboler og pauser?
Konklusion
Det er et faktum, at sprog, ligesom samfundet selv, er i evig udvikling. Ikke desto mindre forsøger konservative politikere at modstå forandringen, og de kæmper for at holde “de gamle måder” i live. I den forstand bruges puristisk sprogpolitik til at forbyde forandring. Desværre er dette et tilbageslag for et mere kønsinkluderende sprog, men på lang sigt vil det nok ikke være muligt at bekæmpe et mere kønssensitivt sprog succesfuldt. Trods politiske beslutninger vil vi – især blandt den unge generation – også fremover se en stigning i spredningen af nuværende og fremtidige måder at bruge kønsinkluderende sprog på sociale medier. Kønsstjerner vil ikke ødelægge sproget, og det er altså meningen, at sprog skal udvikle sig: Lad sproget leve.
Freya Braun er vokset op i Sydslesvig som en del af det danske mindretal i Tyskland. Hun er på nuværende tidspunkt kandidatstuderende i Engelsk og Spansk på Aarhus Universitet.
Referencer
Dpa, Deutsche Presse Agentur. 2024. “Bayern Verbietet Gendersprache in Behörden.” ZDFheute, March 20, 2024. https://www.zdf.de/nachrichten/politik/deutschland/gendern-sprache-bayern-verbot-100.html.
Global Gender Gap Report. 2023. “Insight Report 2023”. World Economic Forum, June 2023, https://www.weforum.org/publications/global-gender-gap-report-2023/in-full/benchmarking-gender-gaps-2023/.
Keith, N., Hartwig, K., and Richter, T. 2022. Ladies first or ladies last: Do masculine generics evoke reduced and later retrieval of female exemplars? Collabra: Psychology, 8(1). https://doi.org/10.1525/collabra.32964
Mantiri, Oktavian. 2010. Factors Affecting Language Change. SSRN, http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.2566128.
Maurer, Jakob. 2023. “Die CSU führt Kulturkampf auf dem Niveau rechter US-Republikaner.” Frankfurter Rundschau, May 8, 2023. https://www.fr.de/meinung/kommentare/miteinander-spalten-92260935.html.
Rat für deutsche Rechtschreibung. 2023. “Geschlechtergerechte Schreibung: Erläuterungen, Begründung und Kriterien vom 15.12.2023.” Rechtschreibrat, https://www.rechtschreibrat.com/geschlechtergerechte-schreibung-erlaeuterungen-begruendung-und-kriterien-vom-15-12-2023/.
Söder, Markus. 2023. Bayern ist anders als Berlin. Instagram, February 26, 2023. Accessed March 31, 2024. https://www.instagram.com/p/CpHnOxcoTE9/?utm_source=ig_embed&ig_rid=c27e203d-52b3-4408-8f4b-d0e3251c05e0
Problemet er at en del erstatningsord for det generiske maskulinum ikke er så kønsløse endda. Det er faktisk kun delvist rigtigt at “Med nogle substantiver er det muligt at bruge præsens participium i en substantivform, hvilket ikke viser noget køn, f.eks. die Studierenden”. Det gælder netop kun i pluralis, mens det i singularis stadigvæk hedder “der Studierende” og “die Studierende”, hhv. “Studierender” og “Studierende”.
Det andet problem er at præsens participium ikke altid betyder det samme som et generisk maskulinum.
Man har prøvet at erstatte “Flüchtling” (flygtning) med “Fliehender”, hvilket ikke er det samme; i dag læser men oftere datidsparticipium “Geflohener”, hvilket svarer i de fleste tilfælde mere til “Flüchtling”. Men igen kun i pluralis (hvor hverken artikel eller adjektiver skelner mellem grammatisk køn)
“Studierende” og “Student” har i lang tid konkurreret med hinanden. Goethe foretrak “Studierende”; når man læser Auerbachs Keller-scenen i Faust 1. del, kan man se at hvad Goethe mente om “Studenten” (hjernefattige drukkenbolte). Nazisterne fortrak “Studierende” (af uklare grunde) og det samme gjorde en del af den konservative presse i 60erne, nok fordi de ville skelne mellem dem, der deltog i protestdemonstrationer (“Studenten”) og dem er faktisk læste på universiteterne (“Studierende”). Man kan desuden næppe erstatte “Zeuge” (vidne) med “Zeugender”, og slet ikke “Augenzeuge” (øjenvidne).
Til sidst kan “Wähler” næppe erstattes med “Wählender”, da det ene er én er er berettiget til at afgive sin stemme, mens den anden er én der faktisk gør det.
Hvad genderstjernen angår (som i øvrigt oftest realiseres som glottalt lukke), bliver den nogle gange anvendt, hvor den slet ikke giver mening, fx når der henvises til “Münchner Rät*innenrepublik” ved et eksponat i Deutsches Historisches Museum i Berlin. “Studienrat” (gymnasielektor) er et generisk maskulinum, men det er “Arbeiter- und Soldatenrat” ikke, da det ikke er en person. “Bundesrat” er heller ikke en person.
Måske skal vi også huske at der findes både generiske feminina: die Person, die Geisel (gidsel) og neutra: das Opfer (offer), das Baby. Forskellen er at der ikke findes afledte former for mænd hhv. kvinder til disse ord, mens generiske maskulina tit matches af afledte substantiver der kun betegner kvinder, som Zeuge – Zeugin (vidne), Arzt – Ärztin (læge), König – Königin (konge – dronning).
Man burde også nævne at der findes maskuline substantiver, der aldrig kan opfattes som generisk, ofte af oplagte grunde: Vater (far), Sohn (søn), Eunuch (eunuk), men ikke altid: Prinz (prins).