I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Da ideen om en kampdag for kvinder blev fremsat af Clara Zetkin i 1910, var den primære kamp for kvinders valgret. Det fik vi i Danmark fem år senere. Nogle folk mener, at kvinder allerede har opnået ligestilling, og at vi ikke har mere at kæmpe for. Jeg mener, at kampen i dag handler om nogle helt andre ting; blandt andet den måde, hvorpå vi taler om kønnene, og hvordan det spiller sammen med vores opfattelse af dem. Det handler om seksualitet, seksualisering og retten til egen krop. Inden for sociolingvistikken er der lavet mange undersøgelser, der forsøger at belyse dette. Vores eksamensopgave fra 2016 er en af disse.
“Hans kone og hendes bryster”
En undersøgelse af Jan Scheuer fra 1995 af de relativt mest frekvente ord efter hans hhv. hendes i KorpusDK var udgangspunktet for eksamensopgaven, som jeg skrev sammen med Timon Holm i 2016. Vores primære sigte var at genskabe forsøget og se på, om måden, hvorpå vi taler om køn, har ændret sig siden 1995. Vores sekundære sigte var at kaste et kritisk blik på hele metodikken og resultatfortolkningen i undersøgelsen.
Scheuers oprindelige formål var at vise, at en ordbog, der vil beskrive det danske sprog, bør vælge de mest frekvente ord, når den giver eksempler på brug. Han argumenterede for, at hans parti og hendes krop er mere repræsentative for de danske sprogbrugeres brug af ordene hans og hendes, end hendes parti og hans krop ville have været. Undersøgelsen fandt nemlig, at de relativt mest frekvente ord efter hans primært faldt under kategorien ”Manden som hegemonisk operator”, og at de relativt mest frekvente ord efter hendes primært faldt under kategorien ”Kvinden som kød- og handelsvare”. Som sådan var det mest frekvente ord efter hendes hår, mens det mest frekvente ord efter hans var sønner.
Vores genundersøgelse fra 2016 viste, at ikke meget havde ændret sig. Tværtimod omhandlede flere af de relativt mest frekvente ord efter hendes kroppen og kønsorganerne. Hvor Scheuers ordliste havde 15 ud af 32 ord i kategorien ”Kvinden som kød- og handelsvare”, havde vores ordliste 17 ud af 32 ord i samme kategori. Derudover var ordene meget mere seksuelt betonede i vores ordliste end Scheuers. Faktisk var det mest frekvente ord efter hendes på vores liste baller, mens det mest frekvente ord efter hans var regering. Dette indikerer umiddelbart, at de danske sprogbrugere ifølge KorpusDK er blevet mere sexistiske på 20 år; vi snakker mere om kvinders nøgne krop og mere om mænds position i samfundet nu, end vi gjorde i 1995.
Men der er naturligvis meget mere i denne undersøgelse end blot disse resultater. For det første har den skarpe læser allerede stillet dette spørgsmål: hvor kommer kategorierne fra? Svaret er, at de kommer ingen steder fra. Ordene kunne lige så godt være opdelt på enhver anden måde, og kategorierne kunne lige så godt have haft alle mulige andre navne. Scheuers kategorier var ”Kvinden som kød- og handelsvare”, ”Manden som hegemonisk operator”, ”Familien”, ”Andre relationer”, ”Ikke-substantiver”, ”Død og afgang” og ”Sære ord”. En broget blanding af kategorityper med mange forskellige formål. Derudover sorterede han, og derfor også vi, en del ord fra, fordi de angiveligt kun kan forekomme foran det ene ord. Dette inkluderer hans kone og hendes mand, der ellers topper både Scheuers og vores ordlister. Man må sætte spørgsmålstegn ved denne frasortering, da kvinder naturligvis godt kan have koner, ligesom mænd kan have mænd.
Det næste spørgsmål er så: hvorfor vælge de relativt mest frekvente ord? Hvad Scheuer gjorde, og hvad vi derfor også gjorde, var at vælge de ord, der optræder signifikant hyppigere efter hendes end hans og vice versa. Det vil sige, at krop optræder hyppigere efter hendes end hans, men ikke nødvendigvis generelt hyppigt foran hendes. Faktisk er de mest frekvente ord efter både hans og hendes noget som kedeligt som var og og.
Men kategoriseringer uagtet, viser både vores og Scheuers ordlister dog, at teksterne i KorpusDK beskæftiger sig mere med hendes baller, røv, inderlår, hofter, brystvorter og underliv end hans. Korpusundersøgelser fra andre sprog har også fundet lignende resultater, der indikerer, at mænd evalueres ud fra deres funktion og status i samfundet, mens kvinder vurderes ud fra deres udseende; i hvert fald i de tekster, der indgår i korpusset.
Vores undersøgelse viste i sidste ende to modstridende ting: at bruge et korpus og at undersøge ordene, der optræder efter hans og hendes til at sige noget om kønssynet i et sprogsamfund er en meget hullet metode. Scheuers behandling af data bidrager til at skyde yderligere huller i undersøgelsen. Men hvis man laver sådan en undersøgelse alligevel, finder man desværre, at sproget i de tekster, som korpusset indeholder, er præget af et fokus på kvinders udseende og kønsorganer. Sexisme er stadig til stede i vores samfund, og det er stadig til stede i den måde, vi snakker om køn på. Scheuers metode var bare ikke den bedste til at vise dette.
Lise Brink har en bachelor i lingvistik fra Aarhus Universitet
