Kønsneutrale stedord

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er baseret på et studie fra 2017 om folk som ønsker at blive omtalt med andre pronomener end hun/han. Læs også “‘They’ brugt som entalsform” og “Han, hon og … hen?“.  

Ord som han, hun, den og det kaldes pronominer/pronomener, eller stedord, fordi de sættes ”i stedet for” et navneord eller navn på den person eller ting man gerne vil omtale. På mange sprog, såsom dansk, er pronomener kønsspecifikke, dvs. at man typisk bruger hun til at omtale kvinder og piger, og han til at omtale mænd og drenge. Andre sprog har officielt anerkendte kønsneutrale pronomener: Fx finsk, som kun har pronomenet hän til at omtale personer af hvilket som helst køn, eller svensk, som traditionelt ligesom dansk kun har haft han og hon (hun), men hvor den svenske ordbog siden 2015 også inkluderer det kønsneutrale hen.

Selv hvis et sprog ikke har officielt anerkendte kønsneutrale pronomener, kan der stadig være personer der ønsker at bruge sådanne. Det kan fx være for at have en neutral måde at omtale personer hvis køn er ukendt, eller hypotetiske eller reelle personer hvor kønnet er irrelevant. Nogle personer ønsker også selv at blive omtalt med kønsneutrale pronomener, eksempelvis mange nonbinære, genderqueer, og/eller genderfluid personer: personer som identificerer sig uden for det binære kønssystem, dvs. identificerer sig som et andet køn end kvinde eller mand, eller evt. en kombination af de to.

Hvis et sprog ikke har officielt anerkendte kønsneutrale pronomener, må dets sprogbrugere være kreative og opfindsomme for at komme rundt om problemet, og det kan betyde at der opstår flere forskellige mulige kønsneutrale pronomener. Det kan fx gøres ved at bruge gamle pronomener eller andre ord på nye måder, låne pronomener fra andre sprog, eller opfinde helt nye. Resten af dette blogindlæg er en gennemgang at et kort studie jeg har udført for at undersøge brugen af kønsneutrale og nonbinære pronomener på dansk.

Studiet er baseret på et spørgeskema som jeg lavede og delte via sociale medier i vinteren 2017. Jeg ønskede at høre fra to grupper af mennesker: 1) Nonbinære/genderqueer personer, uanset hvilke pronomener de ønskede at blive omtalt med, og 2) Kvinder og mænd som ønskede at blive omtalt med andre pronomener end hun/han.

Spørgeskemaet modtog 75 egnede besvarelser, og resultaterne fremgår af tabellen herunder. 42 af svarpersonerne har flere forskellige pronomener som de ønsker at blive omtalt med, og er derfor talt flere gange i tabellen.

De der besvarede spørgeskemaet havde mulighed for at begrunde deres valg af pronomener. Nogle skriver at de foretrækker at bruge han eller hun fordi kønsneutrale pronomener tiltrækker sig for meget opmærksomhed, kan være besværlige at forklare til andre, eller er for ”politiske”. Nogle skriver at de bruger han eller hun, fordi de ikke er ude til alle. Nogle af dem der bruger de begrunder det med at hen lyder for meget som han/hun, mens andre godt kan lide at disse ”passer sammen”. Nogle begrunder også valget af de med at det er meget udbredt og svarer nogenlunde til det engelske they. Nogle føler at hen er mere kønnet end de eller den, hvilket for nogle er en grund til at vælge det, for andre en grund til at fravælge det. Nogle skriver at de bruger den for at gøre op med idéen om et skel mellem mennesker og dyr og ting, og i nogle tilfælde for at gøre op med dehumanisering af transpersoner, racegjorte personer, personer med funktionsdiversitet m.m. Fælles for mange er at de kommenterer at de føler at deres valgte pronomener ”passer til dem”, at de identificerer sig med dem og er komfortable med dem.

Som det fremgår af tabellen, er det mest populære pronomen de. Selvom det ikke er officielt anerkendt som et kønsneutralt pronomen i ental (dvs. det står ikke i ordbogen som sådan), bruges de ofte i talt sprog til at referere til hypotetiske personer eller personer hvor kønnet er ukendt, meget ligesom they bruges på engelsk (se fx indlægget ‘They’ brugt som entalsform her på bloggen). Derfor giver det god mening at pronomenet også bruges til at omtale specifikke personer på denne måde. Spørgeskemaet modtog en overvægt af besvarelser fra Sjælland, så det er svært at udlede ret meget om andre områder af landet, men kigger man alligevel på tallene, ser det ud som at de er mindre overvældende det mest populære pronomen i Jylland og på Fyn. Her er der relativt flere som bruger hen, som er lånt fra svensk. En mulig årsag til at dette pronomen er relativt mindre populært på Sjælland, kan være hvis der her er et større ønske om at distancere sig fra Sverige. Ud over de, hen, samt de traditionelle han/hun, er der også flere som bruger den, og eksempler på pronomener som kun enkelte angav at bruge er ven, kammerat, var og her. Flere foretrækker at blive omtalt kun med deres navn.

Studiet har som sagt været et mindre et af slagsen, hvor det bl.a. grundet overvægten af besvarelser fra København og de overordnet set relativt få besvarelser, har været svært at sige noget generelt statistisk om resultaterne, fx om der reelt er en sammenhæng mellem at bo på Sjælland og (ikke) at bruge hen. Der er flere ting det kunne være interessant at se nærmere på i fremtiden: Er der hold i at det er mindre populært at bruge hen på Sjælland end i resten af landet, og i så fald hvorfor? Gør det en forskel om man bor i en storby eller på landet, og hvorvidt man deltager i et LGBT+-miljø eller ej? Man kunne også dykke dybere ned i folks begrundelser for at bruge deres pågældende pronomener, og man kunne se på hvordan dette evt. hænger sammen med eller påvirkes af andres modtagelse og holdning til pronomenerne. Kort sagt er det stadig et uudforsket område.

Ehm Hjorth Miltersen læser lingvistik. Artiklen er baseret på et studie Ehm lavede i efteråret 2017.

Coverfoto fra Wikimedia Commons. 

Han, hon og … hen? ‘They’ brugt som entalsform Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene Dyr, der artikulerer lyde, der minder om menneskesprog Hergés syldavisk i sproghistorisk perspektiv