Danskerne har ofte bemærket, at ord som “hygge” og udtryk som “tak for mad” ikke rigtig kan oversættes direkte på grund af sproglige nuancer og kulturelle forskelle. Dette gælder også for kinesisk, der, med sine mere end 5.000 års historie, kan være vanskeligt at overføre til andre sprog. I dag, d. 20. april 2024, fejres Den kinesiske Sprogdag i FN, og i den anledning vil vi tage et kig på tre unikke udtryk, der belyser nogle af de kulturelle aspekter, der afspejles i samtidens Kina: relationer på arbejdspladsen, i partnerskaber og i familien.
Xīnkǔle 辛苦了 – Et andet udtryk for tak
Når jeg sender denne artikel til min redaktør, kan jeg forvente et “mange tak!” på dansk fra ham – som et almindeligt taknemmelighedsudtryk. Men hvis min redaktør var kineser, ville han også tilføje: Xīnkǔle (dvs. “du har lidt under bitre ting”). Dette udtryk rækker ud over blot at takke en person for deres indsats: Det anerkender også, at deres arbejde og indsats er til gavn for både den enkelte person og den større organisation eller gruppe, som personen er en del af. Derudover tjener det som et udtryk for høflighed og respekt, når man beder nogen om at udføre en opgave.
Sājiāo 撒娇 – Hvad laver du?!
Forestil dig, at en ung kvinde skæver surmulende til dig eller beklager sig med en ynkelig mine. Undrer du dig over hendes adfærd? Hvordan beskriver man sådanne handlinger? At bede om kærlighed gennem nuttet adfærd? At opføre sig som et forkælet barn? At efterligne en killing? Disse handlinger kan alle samles under én betegnelse på kinesisk: sājiāo. Men selv de nævnte danske udtryk formidler kun delvist den komplekse betydning af sājiāo i den moderne kinesiske kontekst. Oprindeligt betyder sājiāo at “bevidst lave en klynkende gestus for at blive favoriseret” (The Standard Dictionary of Modern Chinese). Med tiden har betydningen af dette udtryk udviklet sig, og nu indkapsler det en mere præcis intention. I dag er det, vi kalder sājiāo, mere specifikt en form for charmerende opførsel, hvor den ene part søger gunst fra en højere autoritet.
Først og fremmest indebærer det at vise sårbarhed, men det har også en subtil seksuel undertone, samtidig med at det kan antyde en vis grad af besvær. Det forekommer, at når mennesker står over for situationer, der ikke kan løses rationelt, griber de til denne mere følelsesladede tilgang. Sājiāo er en adfærd, der ikke kun findes i partnerskaber, men også blandt små børn. Det er en kompleks dynamik, der afspejler sig i vores sociale interaktioner og relationer.
Xiàoshùn 孝顺 – Er du en god søn/datter?
Begrebet Xiàoshùn kan opdeles i to dimensioner: xiào og shùn. Det sidstnævnte, shùn, betyder lydighed. Lydighed over for forældre betragtes traditionelt som en dyd i Kina, men denne kultur udfordres gradvist blandt nutidens unge generation, hvor “ulydighed mod forældre” ses som et udtryk for mod og individualitet. Men hvad med xiào? Der er tre niveauer i dens betydning. På det første niveau betyder det “at respektere og værdsætte sine forældre”, hvilket kan forstås over hele verden: at være taknemmelig for hvad dine forældre har gjort for dig. Men hvis man fortsætter med at udforske det andet betydningslag, kan man blive forvirret: Xiào er en pligt, man skylder sine forældre, og det er et ansvar, man blev født med – en gæld, som alle mennesker skylder deres forældre, og som aldrig kan tilbagebetales. Det sidste lag af xiào udgør grundlaget for et harmonisk samfund. Xiào indebærer et ansvar over for samfundet som helhed. Eftersom man “respekterer sine forældre og er taknemmelig over for dem”, påtager man sig ansvaret for at have børn, så der er nogen til at tage sig af de ældre i samfundet. På den måde kan et samfund opretholdes stabilt.
Hvordan oversætter man så xiàoshùn til dansk? På engelsk bliver udtrykket ofte oversat til “filial piety”, hvor filial betyder forholdet mellem forældre og børn, og piety betyder ærbødighed eller ærefrygt. Det er en meget præcis oversættelse, men samtidig er det et akademisk udtryk.
Har du mon nogensinde tænkt over dit forhold til dine forældre ud fra disse dimensioner? Medmindre man studerer asiatisk kultur eller konfucianisme (som er en kinesisk filosofisk tradition), vil man sjældent høre om det. Vi kan derfor benytte “kinesisk forældrerespekt” til at indikere, at det er et kinesisk kulturelt begreb, der har en dybere betydning end almindelig forældrerespekt.
Konklusion
I erkendelsen af de unikke sprogudtryk, der afspejler kinesisk kultur, får man et indsigt i dynamikken i det kinesiske samfund. En fin måde at fejre FN’s kinesiske sprogdag er ved at bruge det som en anledning til at reflektere over éns egne miljøer og kulturelle normer. Ved at lære om andre kulturer, som det kinesiske, kan man opdage nye perspektiver og måske endda finde fællestræk på tværs af forskellige samfund. Denne refleksion kan ikke kun øge vores forståelse af verden, men også styrke vores forbindelser på tværs af kulturelle grænser.
Zhou Jiayuan er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur, dansk-kinesisk oversætter, tolk for Aarhus Kommune og ekstern lektor i kinesisk på Aarhus Universitet.
Mit hjerte, mit sind, mit 心; holisme og maskinlæring på klassisk kinesisk 
ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019 
Den Europæiske Sprogdag 2021 – 20 års jubilæum Sprog bygger broer! – Den Europæiske Sprogdag 2022 
Den Europæiske Sprogdag 2023 i Danmark: Videokonkurrence ’Vi elsker sprog’ 
Ny krone og uhyrlige hjemmeskolebørn