De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus Katedralskole. Karl Verner gik hver dag turen hen ad Lille Torv forbi Domkirken hen til skolen. Idag er det svært at forestille sig det daværende miljø på denne korte fodtur. Der var ingen lysreklamer i alle regnbuens farver. Butikkerne var små og uden store oplyste vinduer med farvestrålende reklamer.

Karl Adolf Verner blev født den 7. marts 1846 i Århus som nr. to af ialt seks drenge. Hans far var den tyske indvandrer, strømpevæveren og den senere klædefabrikant Friedrich Wilhelm Werner (1820-76). Hans mor Catharina Dorothea Hansen (1817-73) var født i Roskilde og opvokset i et toldembedsmandshjem i Kalundborg. Som den eneste i familien fordanskede Karl Verner sit tyske fødenavn på grund af krigen i 1864.

Karl Verners navn tæller med i den store internationale videnskabs verden, og den, der beskæftiger sig med sproghistorien, kommer ikke uden om hans opdagelse.

For de fleste på Katedralskolen er Karl Verner ukendt. På væggen er der ingen mindeplade, der erindrer om hans store opdagelse og om det verdensry, hans navn har.

Verners lov – »opdagelsen af Amerika«

Karl Verner var hverken politiker eller statsmand. Alligevel fik han opkaldt en lov efter sig: Verners lov er nemlig en betegnelse for en lovmæssighed inden for sproghistorien. Her betegnes den nøgternt som: undtagelsen til den første germanske lydforskydning. Det var et problem i sprogets udvikling, som sprogforskerne i begyndelsen af sidste århundrede i mange år havde stået uforstående overfor.

Pludselig fandt Karl Verner problemets løsning og blev med et slag verdensberømt. Fagfolk har endda sammenlignet hans teoris betydning med opdagelsen af Amerika. Noget der måske gør det hele mere interessant er, at denne opdagelse blev gjort henne i Vestergade i Århus.

Inden for sprogforskningen beskæftigede man sig meget med den sammenlignende sproghistorie. Her ved nationalismens opkomst i midten af det 19. århundrede var man meget interesseret i, hvordan sprogene havde udviklet sig fra ursproget i Indien, det såkaldte indoeuropæiske, til moderne tiders forskellige sprog. Den danske sprogforsker Rasmus Rask (1787-1832) påviste, at sprogene sidenhen havde udviklet sig til sprogfamilier. Han opdagede i øvrigt også den første indoeuropæiske lydforskydning før den tyske sprogforsker Grimm, hvem denne opdagelse ellers tillægges. Udviklingen i sprogene siden det indoeuropæiske var sket i langsomme, små ryk. Rask grundlagde den sammenlignende sprogvidenskab, som Verner skulle bringe videre på et afgørende punkt.

Verners opdagelse er i sig selv enkel: Man kunne på daværende tidspunkt ikke forklare, hvorfor der i moderne ord som det tyske Vater og Bruder fandtes hhv. et t og et d i midten. Den oprindelige indoeuropæiske konsonant i midten af begge ord, t, var blevet hhv. til et t og til et d. Det var dog et uafklaret spørgsmål hvorfor. Det kaldte man derfor simpelthen en undtagelse til den første germanske lydforskydning. Den første germanske lydforskydning havde fundet sted omkring år 1000 f.Kr. i de germanske sprog og dermed for alvor fjernet denne sproggruppe fra de andre indoeuropæiske sprog. Men indtil da kunne ingen forklare grunden til dette veksel. Karl Verner formulerede loven således, og siden da kalder man dette fænomen for Vernersk veksel: De indoeuropæiske oprindeligt ustemte konsonanter p, t, k er blevet stemte, når ikke den indoeuropæiske accent lå på den foregående stavelse. Idag støder vi på reglen i tysk grammatik, f. eks. schneiden – geschnitten. Karl Verners store fortjeneste var at erkende, at det var betoningen, der var årsagen. Man kan naturligvis mene, at sådanne ting er lidet relevante i vore dage. At der findes andre spørgsmål, der er meget mere vigtige. Men lad mig her indvende, at netop kendskab til vores fortid gør det muligt at kunne udsige noget om vores fremtid.

Lad os i det følgende se på Karl Verners egen forklaring af problemet, som han en aften i Tivoli har givet til en anden verdensberømt dansk sprogmand, Otto Jespersen (1860-1943). Læseren bedes bemærke det utvungne, klare sprog, som Otto Jespersen har gjort sig umage for at bevare. Den sindige måde at beskrive problemet på viser noget af Karl Verners sindelag og den beskedne væremåde, der kendetegnede hele hans liv:

»Jeg laa den Gang i Aarhus og var for Resten ikke rigtig rask i den Tid. Saa var det en Dag, jeg vilde gerne have mig en Middagslur og tog paa maa og faa en Bog at falde i Søvn over. Det blev nu tilfældigvis Bopps Vergleichende Grammatik, og De ved, at Sanskritordene i den staar med særlig udhævede Typer, saa man ikke kan undgaa et se dem. Jeg slog nu op et Sted, og der gloede mig da de to Ord pitår og bhråtar i Møde, og jeg kom til at tænke paa, at det var da underligt, at det ene paa Germansk havde faaet d, men det andet f/z, det der afspejler sig i Forskellen mellem tysk Vater, men Bruder; og saa faldt Aksent-tegnene i Sanskritordene mig i Øjnene. Og nu ved De, at i den Tilstand, hvor man er lige ved at falde i Søvn, der arbejder Hjernen bedst, der faar man de nye Idéer og er ikke hemmet ved alle de vanemæssige Forbindelser, vi bevæger os i i vaagen Tilstand. Nu, saa fik jeg det Indfald; skulde det ikke være den oprindelige Aksent, der var Aarsagen til de forskelige Konsonanter? Og dermed faldt jeg i Søvn. Men samme Aften skulde jeg skrive Brev til Julius Hoffory; vi korresponderede i den Tid meget livligt om sproglige Spørgsmaal, og da det nu var min Tur, og jeg ikke havde noget andet at fortællle om, saa skrev jeg det om Aksenten. Den næste Morgen kom jeg til at tænke paa det igen, og syntes at det umuligt kunde have sin Rigtighed, og jeg var lige ved at skrive til Hoffory, at han ikke skulde bryde sig om det Vrøvl; men saa tænkte jeg igen: nej, lad ham bare bryde sin Hjerne med at gendrive det. Men da jeg den Dag skulle til at have min Middagslur, saa faldt jeg tilfældigvis over Scherers »Zur Geschichte der deutschen Sprache«, og der saa jeg saa hans Forklaring, at den uregelmæssige Forskydning skulde være indtraadt i de almindeligst brugte Ord, og det saa jeg jo straks var noget Sludder, for skulde de gamle Germaner hyppigere have brugt Ordet fadar eller modar end brothar? Og saa gav jeg mig til at se efter, om virkelig den Sanskritaksent, Bopp havde angivet var rigtig, og da den var det, spekulerede jeg jo videre, og fandt saa snart det ene efter det andet Eksempel, hvor det stemte«.

Julius Hoffory (1855-97) var en anden sprogstuderende fra Århus og Verners klassekammerat fra Katedralskolen, som han korresponderede meget med. Hoffory døde som professor i Berlin. (Læseren, der vil læse mere om Verners Lov, henvises til den lange nekrolog efter Karl Verner i Tilskueren 1897, hvor Otto Jespersen på vanlig klar måde forklarer de indviklede sprogforhold.)

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. Dette er blot del 1, så følg med næste uge, hvor man kan læse mere om Verners skolegang i Aarhus, samt hans studietid både inden og uden for Danmarks grænser. 

Forsiden: Billedhuggeren Knud Nellemoses stentøjsrelief af Karl Verner. Ophængt i Verner-værelset på Germansk institut, Århus Universitet 1951.

Artiklen: “Karl Verner – en verdensberømt elev” blev tidligere publiceret i bogen Aarhus Katedralskole, 1195-1995, redigeret af Finn Stein Larsen. Aarhus: Aarhus Katedralskole, 1995.

Lars H. Eriksen. Født 1957, nysproglig student fra Aarhus Katedralskole 1976, studier i Nordisk, sprogvidenskab, Germanische Philologie samt studier i jura, skatteret og økonomi ved Aarhus Universitet, Universität Düsseldorf, Universität Bayreuth og Syddansk Universitet.

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2 Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3 Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4 Denne nationalsang skal være Europas internationalsang Phon-phon for phun ”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog