Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt bedre på til at tolke din samtalepartners latter – det kan nemlig være, at latteren er et forsøg på at skjule noget problematisk.
Konversationsanalyse
Den konversationsanalytiske tilgang giver muligheden for at kunne beskrive og forklare strukturer i sociale interaktioner ved hjælp af transskription. Transskription af samtaler indeholder, udover sagte ord, også paralingvistiske træk, der er med til at muliggøre fangsten af spændende observationer – set fra et konversationsanalytisk perspektiv.
Tre hurtige – det mest grundlæggende om latter
Som nævnt tidligere er latter ikke synderligt udforsket på dansk, så hvis du er helt på bar bund og aldrig har læst noget om det, kommer der her tre hurtige om latter:
- Latter er ikke nødvendigvis interaktionelt. Latter kan ske i samspil, men dette er ikke konsekvent.
- Latter opstår ikke blot ud af det blå, men forstås som et indeksikalt fænomen. At latter er et indeksikalskt fænomen betyder, at latter altid refererer til en given referent, også kaldet en laughable. Latter står altså ikke for sig selv, men refererer altid tilbage til noget forudgående eller frem mod noget kommende. I et samspil mellem samtaledeltagere, skal man som modtager af latter derfor kunne afkode denne laughable for at vælge at acceptere eller afvise latteren – grine med eller ej.
- Latter opstår ikke nødvendigvis kun i tilfælde, hvor humor også forekommer – selvom det er disse situationer, vi ofte forbinder med latter. Det er sådanne tilfælde, vi også skal kigge på senere i artiklen.
Afkod eksemplerne!
I eksemplerne, der er givet i denne artikel, benyttes Hepburn og Boldens [2] transskriptionskonventioner, men for at kunne afkode eksemplerne af latter er det mest nødvendigt at have en forståelse for disse transskriptionstegn:
- £-tegnet indikerer talen med smilestemme
- :-)-tegnet indikerer smil – {:-) for begyndelse af smil og :-)} for slutning
- Grin bliver skrevet, som det høres, eksempelvis: hheehenhi
Fælles-latter
Den mest gængse forståelse af latter, er det, vi kender som fælles-latter. Her er der tale om en praksis, hvor latteren initieres af første-taler, genkendes, accepteres og derefter gengældes af anden-taler. I denne praksis ses det ofte, at latteren er affødt af noget humoristisk, dette kan ses i eksemplet nedenfor, hvor Anne siger noget sjovt med tilhørende grin, hvilket bliver gengældt af samtalepartneren, Beate:
Fælles-latter er her konstrueret i henhold til de klassiske normer, hvor der først bliver inviteret til latter – både ved brugen af smilestemme; smil, der er med til at projicere et kommende grin og latter. Derefter forekommer genkendelse af den givne laughable fra anden-taler og accept af latteren og deraf en gengældelse af latteren.
Det ovenstående eksempel er også det, man kan kalde maksimal samarbejdsvillighed. Beates grin i linje 106 kan også ses som den præfererede respons. Den præfererede respons er den, vi vil anse som værende den maksimalt samarbejdsvillige i forhold til den forudgående handling. For at illustrere dette kan du forestille dig, at din ven spørger: ”Vil du med i biografen”, hvortil du svarer: ”Nej”. Din ven vil nok ikke blot tage et nej for gode varer, der skal yderligere en forklaring til, før både din ven og du er tilfredse med samtalesekvensen – en afvisning af en invitation kræver nemlig en forklaring. Havde du derimod accepteret invitationen og svaret ”ja”, havde responsen været maksimalt samarbejdsvillig, da invitationens præfererede respons er accept.
Latter, dispræference og nedtoning
Måske har du før bemærket, at det af og til hænder, at folk kan finde på at grine på uhensigtsmæssige tidspunkter i en samtale. Dette kunne eksempelvis være, mens der er en seriøs samtale i gang, eller ved problematiske handlinger som kritik eller indrømmelser – disse situationer er alle nogle, der kan være ubehagelige at være en del af, og det ses derfor, at latter kan benyttes til at nedtone og neddæmpe disse problematiske handlinger. Det er denne form for latter, jeg nævnte i starten, den, der er forsøget på at skjule noget problematisk, du nu skal se eksempler på og lære at forstå.
Nedenstående eksempel viser, hvordan latter kan indgå i en problematisk handling for at nedtone handlingens funktion:
Fra linje 200-204 foretager Beate en indrømmelse af, at hun havde glemt Anne. Indrømmelsen er en problematisk handling, der kan forklares som en omtale af en dispræfereret handling, Beate har foretaget før i tiden. Men inden denne indrømmelse bliver færdiggjort, begynder Beate at tale med smilestemme og hun griner midt i sin problematiske handling: så £glemte jeg h:£ [ha ·h:]. Brugen af smilestemme kan igen være med til at projicere, at der er et grin på vej. Efter Beates grin, ses det i line 203, at Anne smiler og kommer med et behersket grin. Annes gengældelse af latter kan være en indikator på, at Beate har formået at nedtone en dispræfereret handling. Beate har derved benyttet latteren til at frame noget dispræfereret som værende en laughable, der potentielt kan grines af fremfor noget dispræfereret, hun ville kunne klandres for. Kort sagt skaber Beate altså grundlag for et fælles-grin i en problematisk situation.
Nu ved du altså, at hvis din ven ikke griner med dig, er det eventuelt fordi, hun ikke kan genkende din laughable og ikke forstår, hvad dit grin refererer til. Du ved også, at et grin og latter i forbindelse med en problematisk handling kan indikere, at din samtalepartner er klar over, at der er noget problematisk på spil, og hun blot prøver at nedtone sin handling til noget I kan grine af.
{:-) Prøv på ikke at tænke for meget over det, man kan hurtigt blive bidt af at analysere sine samtaler :-)}.
Referencer
[1] Mikaelsen, Sidse Møller. 2023. Latter som sproglig resurse. Aarhus: Aarhus Universitet.
[2] Hepburn, Alexa & Galina B. Bolden. 2013. The Conversation Analytic Approach to Transcription. In Jack Sidnell & Tanya Stivers (eds.), The Handbook of Conversation Analysis, 57–76. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd.
Sidse Møller Mikaelsen har en bachelorgrad i lingvistik og er i dag kandidatstuderende i retorik på Aarhus Universitet. Hun har en kæmpe fascination af menneskelig kommunikation og afkodning af denne.
Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex 
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data? 
Kan vi lingvister forhindre en krig? Hvordan kan sproglig forskning fastslå, om Venezuela kunne have en form for ret til at gøre krav på dele af Guyana? 
Online turtagning på Messenger? 
Jeg gider ikk deltage i det mer 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion