Kan dine armbevægelser hjælpe dig med at lære?

Gestik er et andet ord for de bevægelser mennesker laver med hænderne som akkompagnement til tanker og tale. Når mennesker kommunikerer og taler, såvel som tænker for sig selv og løser opgaver i stilhed, bevæger de ofte hænderne imens.

Umiddelbart kan bevægelserne se tilfældige og nyttesløse ud, men forskning inden for gestik, har vist at disse små hånd- og armbevægelser kan ændre måden hvorpå vi tænker og tilegner os viden, inden for forskellige områder såsom matematik og fysik.

Et vigtigt og nødvendigt element i læring er det der kaldes for transfer af viden. Transfer af viden er evnen til at anvende tilegnet viden i nye sammenhænge der kræver forståelse for underliggende sammenhænge, strukturer og logikker.

Et læringseksperiment er blevet udført for at undersøge om gestik kan ændre den måde vi tænker på og om gestik har en særlig rolle i transfer af viden. I det eksperiment blev 50 børnehaveklassebørn stillet nogle simple geometriske opgaver, hvor de skulle bedømme om to figurer, i bevægelse på en storskærm, havde bevæget sig lige langt. For at kunne analysere effekten af gestik på børnenes egen tænkning og læring, blev børnene opdelt i tre grupper med varierende instruktion i forhold til deres hænder:

Gruppe 1: Hvis to figurer havde bevæget sig lige langt skulle børnene indikere det ved at lave en bevægelse med én hånd med to pegende fingre, som vist på billedet herunder. Hvis figurerne ikke havde bevæget sig lige langt skulle børnene bevæge begge hænder, hver med én pegende finger.

Gruppe 2: De blev bedt om at holde på en bold.
Gruppe 3: De fik ingen instruktion, og kunne frit bevæge deres hænder eller lade være.

Under de forskellige typer manipulation af deres hænder, skulle børnene alle løse 14 geometriopgaver, og give en forklaring på deres løsning.

Efterfølgende blev alle 3 grupper stillet to typer af opgaver. Den første type af opgaver, vist herunder, mindede meget om opgaverne fra instruktionen, med farve og form som den eneste forskel.

Den anden type af opgaver, vist herunder, var designet til at teste børnenes evne til at anvende deres viden om kriterier for to objekters relative afstand i nye sammenhænge. Eksempelvis kunne en variation være, at figurerne bevægede sig i en anden retning eller havde anderledes bevægelseskurve.

Denne type af opgaver, var designet til at undersøge gestikkens effekt på transfer af læring.

Som illustreret på grafen herunder, viste eksperimentet, at børn der imiterede gestik klarede sig bedre i transfer-opgaverne, end børn der ikke måtte gestikulere. Hos gruppen af børn der ikke modtog instruktion og derfor frit kunne gestikulere eller lade være, viste eksperimentet en modsatrettet effekt af gestik. I gruppen uden instruktion klarede børn med spontan gestik sig mindre godt, end børn uden spontan gestik.

Resultaterne af eksperimentet er derfor:

Gestik kan have en positiv effekt på transfer af viden, hvis typen af gestik fremhæver elementer af opgaven som er vigtig for forståelse og problemløsning. Gestikulation i sig selv, har dog ikke nødvendigvis en positiv læringseffekt, nærmere en potentiel negativ effekt.
Spontan og frivillig fravigelse fra at gestikulere, kan muligvis hjælpe børn til at opnå generaliseret viden omkring underlæggende principper for en opgave (og dermed også transfer af viden), da hænderne ikke potentielt afleder opmærksomheden på irrelevante aspekter.
Denne positive effekt forsvinder dog, hvis fravigelsen af gestik er påtvunget, da dette krav om ikke at bevæge hænder og arme kan fungere som en yderligere kognitiv opgave der tager ressourcer fra opgaveløsningen.

Johanne Heede Kjærum læser Kognitiv Semiotik på Aarhus Universitet. Artiklen er baseret på Johannes speciale med titlen The Impact of Gestures on Transfer of Knowledge in Preschool Children.

SaveSave

Skriv en kommentar Annuller svar