Vi mennesker fortæller historier mange gange i løbet af vores dag: historier fra fantasien; historier om noget, vi har oplevet; og historier om viden, vi har tilegnet os. Derfor synes jeg, at det er utroligt interessant at undersøge, hvordan udviklingen af narrative kompetencer foregår. I mit speciale undersøgte jeg bl.a., om børns læseforståelse relaterede sig til deres evner til at organisere deres narrativer. Hvis de er gode til at læse, er de så også gode til at organisere en historie?
Børns læseforståelse udvikles i takt med at deres afkodningsevner, dvs. evner til at læse, og deres lingvistiske sprogforståelse, bl.a. ordforråd, udvikles. Det er en såkaldt cirkulær proces, hvor læseforståelsen fremmes, når ordforrådet fremmes, samtidig med at afkodningsevnerne fremmes (Elbro 2001). Derudover udvikles læseforståelsen også i takt med, at de bl.a. også får en større forståelse for genrekendskab. Dette indebærer bl.a. en forståelse for organisering af historier (Brudholm 2011). Dermed kan børns læseforståelse muligvis relatere sig til deres narrative kompetencer.
Undersøgelsens design
Med dette som udgangspunkt deltog 49 3. klasseelever i mit forsøg. De lavede først en læseforståelsestest, PIRLS Literacy fra 2016. Derefter fortalte de mig en historie ud fra billedbogen Frøhistorien af Mercer Mayer. Deltagernes resultater i læseforståelsestesten blev kodet for deres score inden for læseforståelse af en skønlitterær tekst og af en informativ tekst, mens deres historier blev kodet for historiens opbygning af den generelle histories opbygning og 2 sceners individuelle opbygning.
Resultater
Helt overraskende fandt jeg ingen signifikant sammenhæng mellem børnenes læseforståelse og deres narrative kompetencer. Hverken deltagernes resultater i læsetestens skønlitterære og informative del korrelerede signifikant med deltagernes resultater for narrativ organisering i både generel opbygning af historien og de to individuelle sceners opbygning.
En forklaring på dette kan illustreres med en observation fra dataindsamlingen: da jeg indsamlede data i en af klasserne, lagde jeg mærke til en af deltagerne. En dreng på 9 år, som scorede lavt i læsetestene. Han tog lang tid om at gennemføre testene, og han kæmpede uden tvivl med læseforståelsen. Da han skulle fortælle mig historien, brillerede han. Han fortalte en spændende, velovervejet historie, som scorede højt i overordnet og individuelle strukturer. Jeg spurgte desuden ind til deltagernes læselyst, hvor hans score var lav. Han læste sjældent, havde få bøger i hjemmet, og han syntes, det var kedeligt at læse. Af ren interesse spurgte jeg ham, hvad han lavede i fritiden. Han spillede computer og så TV, når han ikke spillede fodbold med vennerne. Dette eksempel afspejler den tendens, der er i dagens samfund: børn og unge læser mindre, men er mere på de digitale medier (Hansen et al. 2017: 106-107). Det kan tyde på, at man i dagens samfund ikke kun får forståelse for historiers organisering ved at læse bøger, men også gennem computerspil, TV, film osv. De fleste computerspil og TV-udsendelser opbygges på samme måde som historier, og deres narrative opbygning kan også give en forståelse for generelle narrativers opbygning, og dermed blive afspejlet i ens evner til at organisere historier.
Konklusion
Selvom denne undersøgelse ikke fandt nogen relation mellem børns narrative kompetence og deres læseforståelse, gav den en større forståelse for børns narrative kompetencer. Den gav en forståelse for, at narrative kompetencer ikke relaterer sig til ens læseforståelse, men derimod muligvis til ens medievaner og læserelation i barndommen. Derudover kan denne undersøgelse ikke sige noget om sammenhængen mellem de to elementer, men kun relationen mellem dem. Dermed kan læseforståelse stadig påvirke udviklingen af narrative kompetencer, men det kræver en anden type undersøgelse.
Tak til en af deltagerne fra Tulipanskolen. Hendes tegning udgør forsidebilledet i mit speciale og dette blogindlæg.
Maria Kjems Christensen er uddannet cand.mag. i lingvistik med speciale i børns sprogtilegnelse og sprogudvikling.
Referencer
Brudholm, Mette. 2011. Læseforståelse – hvorfor og hvordan? 2. udgave. København: Akademisk Forlag.
Elbro, Carsten. 2001. Læsning og Læseundervisning. København: Nordisk Forlag A/S.
Hansen, Stine Reinholdt, Stig Toke Gissel og Morten Rasmus Puck. 2017. Børns læsning: en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden. Fremtidens Biblioteker. Link: http://www.fremtidensbiblioteker.dk/greb-til-lselyst
Mayer, Mercer. 1969. Frog, where are you? Sequel to a boy, a dog and a frog. New York: Dial Books for Young Readers.
PIRLS 2016. Link: http://edu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/pirls/pirls-2016/
Noget om literacy… 
Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk 
Kan dine armbevægelser hjælpe dig med at lære? 
Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse 
Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer 
Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner