Kalasha i Himalaya

Danmark har en speciel forbindelse til kalasha-folket i Nordpakistan. Den danske religionsvidenskaber Halfdan Siiger besøgte kalasha-folket i 1948, og skrev en – endnu ikke publiceret – bog om deres religion. Senere tog antropologerne Mytte Fentz og Svend Castenfeldt på feltarbejde der. De skrev flere artikler og bøger om deres observationer, hvor især Mytte Fentz’ vidunderlige bog The Kalasha: Mountain People of the Hindu Kush, som er udgivet i Danmark hos Forlaget Rhodos, skal nævnes.

Moesgaard Museum i Aarhus har en masse genstande fra folket, blandt andet nogle gand’aw, eller træskulpturer af forfædre. Derudover har de københavnske lingvister Ida Mørch og Jan Heegaard besøgt området og undersøgt Kalasha-sproget, og skrevet artikler og mere om det. For nyligt har Jan Heegaard udgivet en samling af kalasha-tekster i et københavnsk tidsskrift. Og i 2016 udkom der en bog om Halfdan Siigers liv og værker, med også nogle artikler om kalasha-folket og deres sprog. Sommetider kommer der også kalasha til Danmark for at samarbejde med antropologer, historikere, museumsfolk og lingvister.

Hvorfor er kalasha så interessant? For det første, har de holdt fast på deres traditionelle religion. De er de eneste der har bevaret deres ikke-monoteistiske og ikke-bog-orienterede religion i regionen i et område, hvor alle andre er gået over til islam. For det andet er deres udseende specielt. Kvindernes farverige tøj er meget flot, og mange mænd og kvinder ser egentlig meget europæiske ud. Der er faktisk nogle europæere der siger, at kalasha eller nogle andre stammer i Himalaya er beslægtede med dem. Alexander den Store fra Makedonien (Nord eller Syd? Ingen ved det) tog en stor hær med til Himalaya, og det har gjort indtryk på en række folkeslag i Asien: de fortæller stadig historier om ”Sikandar” (Alexander) som kom for flere årtusinder siden til deres områder. Og kalasha-folket er et af dem. Og nogle folk påstår, at de nedstammer fra Alexander den Stores soldater. Og så dyrker og drikker de vin.

Man ved egentligt ikke hvilket sprog Alexander den Store talte, men det var vel sandsynligvis græsk. Ikke overraskende har grækerne, men også nogle i landet Makedonien, eller FYROM, eller Republik Nord-Makedonien, en særinteresse i kalasha-folket, som deres tabte brødre eller fætre/kusiner. Grækerne har sponsoreret et kalasha-museum i Kalasha-dalene, og der har været græske undervisere på besøg – en af dem blev sågar bortført af Taleban, men kom på fri fod igen.

Og nu er der så udkommet en bog om kalasha-folket i Grækenland. Bogen er skrevet på engelsk, åbenbart for det internationale marked. Forfatterne er et team af en græsk lingvist og en kalasha-kulturaktivist. Det er ikke helt klart, hvordan rollefordelingen var.

Det første kapitel behandler den oprindelige kalasha-religion (der er efterhånden også en del, der er konverteret til Islam) og folkets oprindelse, mens de næste tre kapitler beskriver ritualerne, som man observerer dem i forårsfestivalen, høstfestival, vinterfestival og traditioner omkring livets højdepunkter: fødsel, første tænder, deres specielle tøj, at finde en partner, bryllupper, død, sorg. Det sidste kapitel behandler kvinde- og manderoller. Kønnene er forholdsvis ligestillede, selvom de for det meste har meget adskilte arbejdsopgaver. Derudover er der hundredvis af meget flotte fotos som illustrerer mange begivenheder som beskrives i teksten.

Beskrivelserne er detaljerede og uden teoretisk refleksion. Heldigvis får vi ikke at vide hvad Bourdieu, Foucault eller Derrida ville have syntes om dem.

Når man læser teksten og ser på billeder i bogen, er det som om kalasha-folket lever i en anden tidsalder og i fuldstændig isolation. Beskrivelserne i bogen fokuserer på specielle begivenheder, ikke på dagliglivet eller familieliv. På billederne ser man ingen radio, intet fjernsyn, ingen biler, ingen mobiltelefoner; det mest moderne er en jernøkse eller køkkengrej lavet af metal. Derudover er det som om de laver alt selv: tøj, senge, dekoration, huse, egentlig alt, og altid køber noget i Ikea eller i supermarked eller bazaren i Peshawar.

Hvad er interessant i bogen for sproginteresserede? På hver side bruges der mange kalasha-ord til at beskrive sager, fx værktøj, tøj, dyr. Der er også citater fra rituelle sange i teksten. Derudover findes der nogle transskriptioner af improviserede sange og et traditionelt narrativ som appendiks, alle sammen med engelske oversættelser. Det ville ikke være nok til at lære sproget, men det er vel sjovt for sprognørder at prøve af hvilke ord der betyder hvad, om der er kasus og hvordan verberne bøjes. Der er også andre materialer for sprogindlæring.

Sproget spiller ikke en meget stor rolle i bogen; ritualer fylder mere. Vi får at vide at der – ifølge deres egen undersøgelse fra 2008 – er omkring 3000 mennesker der taler sproget (mere præcist 3.198 i 2008). Og det er et truet sprog: Folk der konverterer til islam, holder op med at bruge sproget. Desuden har Taleban for nogle år siden i en af deres videoer truet hele det vantro kalasha-folk med døden via en fatwa. Så skifter folk til urdu (et af Pakistans officielle sprog) eller khowar, det lokalt vigtige sprog i den del af Himalaya.

De skriver at Alexandra den Store fik bygget 70 kolonier i Bactria (Centralasien) og Indien. Og så skriver de ”Hellenic influence on the Kalasha is indisputable”.  Hvad er beviserne? Nogle objekter har navne der ligner de græske, der skulle være græske toponymer i området, og de har fundet ellers uspecificerede græske indflydelser i både ordforråd og grammatik i kalasha-sproget. Jeg er skeptisk. Nogle ritualer, fx dem omkring vin, ligner dem for den gammelgræske gud Bacchus. Der gives få eksempler på disse påvirkninger.

Bogen er flot læselig, billederne interessante og generelt af god kvalitet.

Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet og nogle gange overrasket af dårlig (sprog)videnskab.

Om bogen:

The Kalasha of the Hindukush, Himalayas.

af Elizabeth Mela-Athanasopoulou & Taleem Khan Bazik.

Athens 2017: Eleftheroudaki

ISBN: 978-960-200-191-2

223 sider.

Bestillingsoplysninger:

Læs mere:

Kalasha Grammar Based on Fieldwork Research, by Elizabeth Mela-Athanasopoulou. Thessaloniki: University Studio Press. 2014.

Kalasha texts – With introductory grammar. Petersen, Jan Heegård; Khan, Ghulam Sikander (Translator); Nabaig, Nabaig (Translator); Khan, Taj (Translator). Special issue of Acta Linguistica Hafniensia. London/Copenhagen: Routledge, 2015. 275 p

In the Footsteps of Halfdan Siiger – Danish Research in Central Asia, ed. By Ulrik Høj Johnsen, Armin W. Geertz, Svend Castenfeldt and Peter B. Andersen. Aarhus:  Moesgaard Museum.

Click to access Siiger_sk_rm_.pdf

Se også: Kalasha I Danmark, 2010: http://sprogmuseet.dk/enkeltsprog/kalasha-i-danmark/

P.S. Oliver Stones film om Alexander den Store er kedelig; se den ikke.

Balanguru – en Kalasha-landsby i Nordpakistan beskrevet Historiebøger skal genskrives – Nyopdaget sprog i Pakistan er gammelt dansk Bogen ”Ordet fanger” fanger Denne nationalsang skal være Europas internationalsang 10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling Anmeldelse: Verdensborgeren og den interkulturelle læring