I anledning af julen ønsker Lingoblog alle vores læsere en glædelig jul og bringer derfor dette indlæg om udtryk der kan hjælpe folk i julestemning.
Julehelgen
Fred og gavmildhed har altid hørt julen til, og man har altid brugt denne højtid til at hjælpe andre.
Her kommer ordet julehelgen ind i billedet, som man brugte tilbage i middelalderen. Det handlede om, at man lyste fred for julehelgen, hvilket havde den betydning, at man holdt fred den tid julen varede.
Det var noget, der blev taget meget alvorligt, og det var derfor lovpligtigt at holde fred i julen, mens bryd på denne lov ville blive straffet hårdere end normalt, da det i julehelgen var et brud på gudsfreden.
Bære julen ud
Der var et bestemt signal, der betød at nu var julen officielt begyndt, hvilket var at klokkerne kimede juleaften. Når julen begyndte, så begyndte julefreden, hvilket betød at man ikke måtte bære julen ud, når man var på besøg, hvilket typisk blev praktiseret på gårdene.
Det handlede om, at alle gårde havde sin egen julehelgen i hjemmet, og når man var på besøg på en af gårdene, så besøgte man også julehelgen. Det betød så at gæsterne skulle have et eller andet, da det hørte til julehelgen at dele med andre. Hvis dette ikke blev praktiseret, så havde man ikke overholdt julehelgen, og julens budskab var blevet brudt, hvilket ligger i at bære julen ud, så det ikke længere var i hjemmet. Det der typisk blev serveret, var et krus øl, hjemmebrændt, brød eller en julekage.
Julekage
Julekagen er en gammel skik, der kan spores tilbage til hedensk tid gennem ordet julekage. Ordet julekage blev nemlig i urnordisk tid lånt til esterne og finnerne, hvilket er en forklaring på, at julekage på estisk hedder joulu-kak og på finsk hedder julekage joulu-kakku.
Det er ikke kun ordet, der kan bekræfte dette, men det er med til at konkludere, at der i den hedenske jul også blev bagt kager, der var bestemt til denne højtid.
Almisse
Uddelingen af kager og andre ting i julen har altid været en stor del af den kristne jul. I middelalderen troede man, at det ville frelse ens sjæl, hvis man gav almisse. Almisse betyder oprindeligt ‘barmhjertighed’ eller ‘medlidenhed’, dog kunne det også have en egoistisk klang, når det handlede om at frelse sig selv ved at praktisere det.
Adelsfolk i Danmark tilbage i 1500-tallet har givet hundredvis af gaver til fattige i julen. Grunden til almisse er at det er en hyldest til Gud, da han gav mennesket sin søn Jesus. På den måde er Gud gavmild overfor mennesket, og så skal mennesket også være gavmild overfor Gud.
I dagens Danmark og resten af verden praktiseres stadig almisse, det hedder bare julevelgørenhed.
På den måde kan det siges, at julen har sin egen person, som man både elsker og frygter.
Signe Nygaard Pedersen er 26 år og blev cand.mag. i dramaturgi i juni 2017, hvorefter hun har arbejdet som dramaturg på teatre og film. Hun har speciale i børne-tv-julekalender, og har en blog på Instagram og Facebook, der hedder Julekalenderanalysen, hvor hun analyserer årets julekalendere.
