Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.
Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, som sprogforsker Imme Lammertink og illustrator, tegner og forfatter Wouter Goudswaard har lavet sammen, handler om børn, der ikke lærer deres modersmål godt. Altså sprogudviklingsforstyrrelser, og det forkortes af specialister som TOS på nederlandsk: Taal-Ontwikkelings-Stoornissen. Og TOS er allerede i tegneseriens titel: Het grote TOS mysterium. (Det store TOS-mysterium. Hvad rumvæsener og robotter kan lære os om sprog).
Jeg er begejstret for forsøget, men lidt skuffet over resultatet. Selv efter at have læst bogen for anden gang, kunne jeg ikke helt følge med i historien. Nu, som universitetslingvist op i alderen, hører jeg selvfølgelig ikke til målgruppen af børn på omkring ti år. Hvorfor kan jeg ikke helt følge det? Måske er jeg ikke ung nok.
Jeg forstår, at bogen er baseret på “rigtige” eksperimenter. Forsøg, der skulle kunne kaste lys på sprogtilegnelsen, og især hvordan børn med TOS (du ved nu, hvad det betyder) har problemer med det. Det er derfor, de designede et eksperiment som beskrives i tegneserien, og jeg antager også i den virkelige verden. Forsøget foregår som følger. Børn lytter til en abe-robot, der taler et ukendt sprog. Alle sætninger består af tre ord. Hver gang en sætning ender på LUT, skal de trykke på en grøn knap. Hver gang sætningen ikke ender på LUT, trykker de på den røde knap. Nu har de designet, at hvis nu sætningen starter med TEP, så slutter den også altid med LUT. Og børn forstår det, på et tidspunkt trykker de allerede på knappen, når de hører TEP som det første ord. Men børn med TOS genkender ikke dette sproglige mønster. De bliver ikke bedre. De bemærker ikke mønsteret mellem det første ord TEP og det sidste ord LUT. Heller ikke mig i den skrevne version i tegneserien. Jeg har muligvis også en udiagnosticeret TOS. Mennesker kan også undersøge denne type mønstergenkendelse uden sprog. Det er ideen i hvert fald. For eksempel ved at få børn til at hjælpe rumvæsner ombord på deres rumskibe. Også ved at trykke på en knap. Og børn med TOS har ingen problemer med det. Så de er grundlæggende normale børn, bortset fra deres sproglige afvigelser.
Og nu tegneserien. Et par børn leger med en bold, og Jeroen sparker tilfældigt bolden gennem et vindue. Det viser sig at være professor Roos’ arbejdsplads, og hun forklarer børnene, at hun forsker i sproglige udviklingsforstyrrelser. Det finder de meget interessant. Det er også et fantastisk tilfælde, at et af børnene, Jeroen, faktisk har en TOS. Roos benytter lejligheden til at få børnene til at lave det ovennævnte eksperiment, og det viser sig, at Jeroen faktisk ikke klarer sig særlig godt i sprogeksperimentet, men i eksperimentet med rumvæsnerne er det ham, der opdager, at en alien gerne vil komme foran i køen på vej til rumskibet. Han har observeret, at de skulle af sted i grupper på tre. Så Jeroen er egentlig normalt begavet, men han kan ikke udtrykke sig særlig godt, og derfor bliver han nogle gange aggressiv og frustreret, og derfor hjælper professor Roos sådanne børn med hendes forskning. Jeroen er derfor helt med.
Nu synes jeg ikke, at eksperimentet er meget gennemtænkt. Visuelle grupper på tre (fordi det tilsyneladende er det, det handler om), og et link mellem det første og det sidste ord er ikke ækvivalente. De omfatter ikke den samme opgave (den ene sproglig, den anden ikke-sproglig) efter min mening. Måske er eksperimentet beskrevet i tegneserien ikke et egentligt eksperiment, bare noget for at illustrere et kontrolgruppeeksperiment eller paralleleksperiment. Jeg synes ikke, at det giver nogen indsigt i mønstergenkendelse. Men hey, det er en tegneserie for børn. Ikke for sure gamle mænd.
Hvordan er det som tegneserie? Jeg tror ikke, det er nemmere for en 10-årig at følge end en voksen. Her og der bruger professor Roos også nogle svære ord (såsom “auditiv”), som forklares efterfølgende, men hvad ville man bruge sådanne udtryk, hvis man kan undgå dem? Bogen er godt tegnet med en portion humor og andre visualiseringer, der er sædvanlige i tegneserier. Ti-årige kan godt følge historien, men jeg tror, at eksperimentet går dem over hovedet.
Noget andet, der forekommer mig underligt, men muligvis kommer mit kendskab til nederlandske sprogudviklingsforstyrrelser til kort, er Jeroens måde at udtrykke sig. Der er ikke mange ytringer, men de forekommer mig at være ret atypiske for børn med TOS. Jeg kan tage fejl, men sætninger som “Andre børn grin, men jeg kan ikke lider det” og om at kaste en bold: “og dig til jeg” er mere som opdigtede sætninger med mærkelige fejl end noget skrevet i naturligt sprog med TOS.
De sidste sider forklarer begreber som sprog, grammatik og TOS for børn, og det er en god tekst. Der er også et par opgaver, og de virker lidt tricky for ti-årige, men de kan vel klares med hjælp fra en lærer. Forskningen er, forklarer de her, baseret på Imme Lammertinks afhandling.
Afhandlingens titel er dog kun angivet på engelsk, og den titel skal naturligvis oversættes eller konverteres til forståeligt nederlandsk sprog. Og hvad er “ph.d.-forskning”? Jeg tror ikke, jeg anede, hvad det var, da jeg var atten år gammel. Det kunne have været beskrevet som en meget tyk bog, som nogen har tænkt over i årevis eller noget.
Kort sagt, et glimrende initiativ til at fremme viden om sproglige udviklingsforstyrrelser på den måde, i en tegneserie, og al ros for dette til forlaget Levendig. Jeg tvivler dog på, om de når ud til målgruppen. Levendig har også udgivet en anden sprogbog, Het Taalmonster van Kaat, som kan oversættes som ”Katherines Sprogmonster”.
Het grote TOS mysterie. Wat aliens en robots ons kunnen leren over taal (på dansk: Det store TOS-mysterium. Hvad rumvæsener og robotter kan lære os om sprog). Illustrationer og forfatter: Wouter Goudswaard | Forfatter: Imme Lammertink.
ISBN 9789083183756 | Hardcover, 24 pagina’s | € 12,50
https://www.uva.nl/en/profile/l/a/i.l.lammertink/i.l.lammertink.html
https://boekwinkel.levendiguitgever.nl/home/132-het-grote-tos-mysterie.html (kun nederlandsk)
Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet. Hans interesser i lingvistik er brede. Han underviser af og til i sprogtilegnelse.
Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse 
Menstruationscyklussen i lingvistik? 
Live-forelæsninger om lingvistik på internettet: Lingoblogger er på d. 7. juni 
Verdens første Twitter-konference om lingvistik – nu på lørdag! 
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – en udbredt indlæringsvanskelighed som de fleste aldrig har hørt om 
Lingvistisk feltarbejde i Nusa Tenggara Timur – et interview med Jeroen Willemsen
Imme Lammertink, forfatteren, skrev en reaktion på den nederlandske version, som vi her oversætter:
“Hvor er det dejligt at tegneserien også er havnet i Danmark og tak for denne ærlige anmeldelse. Jeg synes, gennemgangen viser, hvilken udfordring det har været at strippe et videnskabeligt studie. En række nuancer er også gået tabt. Dette kan gøre nogle ting mindre nemme at forstå. Som Peter faktisk skriver, måler de to beskrevne eksperimenter noget forskelligt. Jeg diskuterer denne forskel (og dens mulige konsekvenser) indgående i min afhandling, men vi mente ikke, at den var direkte relevant for tegneserien og målgruppen.
Peter undrer sig også over, hvor repræsentativt Jeroens sprog er for børn med TOS. Da vi lavede tegneserien fik vi hjælp af en logopæd, som til daglig arbejder med børn med TOS. Jeroens sætninger er baseret på sprogudtryk, som logopæden jævnligt hører. Selvom ikke alle børn med TOS har svært ved at bøje verber (jeg løbe ikke) og personlige stedord (du for mig), er grammatiske aspekter ofte vanskelige for denne gruppe af børn.”
Mange tak, Imme.