Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.
At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng med andre genrer, eksempelvis sociale medier og markedsføring: “Jeg føler også, at det er nu, at jeg har chancen for at prøve kræfter med at være influencer (..)” (Knutzen, 2023) og indenfor universitetsverden: “(..) så er det selvfølgelig vigtigt, at jeg føler, at jeg er blevet klogere, når jeg lægger specialet fra mig” (Redaktionen, 2019).
I dansk indeholder verbet føle forskellige betydninger. Den klassiske er at ‘opfatte en fysisk påvirkning ved hjælp af følesansen’ (Den Danske Ordbog, DDO), som også findes i den overførte betydning ‘at være udsat/påvirket af’ (DDO). Disse betydninger ser dog ikke ud til at relatere sig til de førnævnte eksempler, hvorfor der muligvis er noget andet på spil her.
Som Marianne Rathje pointerer, er det formentlig indflydelse fra det engelske sprog der har ændret betydningen og brugen af føle. I engelsk dækker ordet feel ‘føle’ nemlig både over det følelsesmæssige aspekt (ligesom i dansk), men også betydninger som synes og mene (DDO). Derfor vækker brugen af føle sandsynligvis ikke samme opmærksomhed i engelsk som i dansk ved ovenstående eksempler og følgende:
- “Jeg ser mig selv som mere veltalende end Maja, og jeg føler, at jeg har et mere udvidet ordforråd (..)” (Skoglund, 2023)
- “Et par vanter i den rigtige farve kan være nok til, at jeg føler, at der sker noget nyt i min garderobe” (Eskesen, 2023)
- “Men vi har virkelig fået en god modtagelse, og jeg føler, at der er en stor loyalitet i forhold til mig (..)” (Hejlskov, 2023)
Den nye brug af føle kan også være en følge af at følelser har fået en mere central plads i nutidens samfund, hvilket bl.a. betyder at det er blevet mere legitimt, og dermed mere almindeligt, at tale om følelser, både i det private og i det offentlige rum.
En anden årsag til brugen af føle kan omhandle en anden af ordets betydninger, nemlig at ‘have en umiddelbar eller intuitiv formodning om eller opfattelse af hvordan noget forholder sig’ (DDO). Denne betydning kan siges at involvere en vis usikkerhed om hvordan noget eller nogen forholder sig eller er. Derigennem kan brugen af føle muligvis anses som en måde hvorpå man kan pakke sine holdninger lidt ind og undgå at fremstå helt sikker i sin sag eller argumentation. På den måde står man formentlig heller ikke til ansvar på samme vis som ved brug af verber såsom tro, mene, synes eller tænke, hvis definitioner i højere grad involverer ‘en bestemt opfattelse/mening om hvordan noget/nogen er/bør være’ (DDO). Verbet føle kan dermed tænkes at fungere som en slags forsvarsmekanisme overfor eventuelle modargumenter og/eller modstridende holdninger. Det skyldes at det er sværere at betvivle holdninger og meninger, sådan som filosof Vincent Hendricks og Marianne Rathje også beskriver (Ganderup, 2023).
Noget tyder altså på at betydningen og brugen af verbet føle udvikler sig til også at dække over holdninger, meninger, argumenter og lignende. Årsagen til denne udvikling er sandsynligvis indflydelse fra engelsk, hvor feel allerede rummer betydninger såsom synes og mener. Et andet aspekt der muligvis også spiller ind, er den centrale plads som følelser har fået i nutidens samfund.
Referencer
Eskesen, A. H. (2023, 25. maj). Håbløs nostalgiker (citat af Andersen, L. N.). Eurowoman. Hentet fra: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e9a39ec2.
Ganderup, M. B. (2023, 19. februar). Jeg støder på de tre små ord overalt. De fortæller en central historie om vores samfund. Berlingske. Hentet fra: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e96b60e6.
Hejlskov, L. (2023, 25. maj). Lokal købmand trodser hårde odds og opjusterer (citat af Andersen, K.). Nordjyske Stiftstidende Aalborg. Hentet fra: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e9a350f7.
Knutzen, S. (2023, 30. maj). “Jeg er mere bange for at være syg end for at dø. Og jeg har prøvet begge dele” (citat af Hoffmeyer, L). Alt for Damerne. Hentet fra: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e9a158ed.
Rathje, M. (2023, 27. marts). På shoppingtur i Pisserenden kunne min datter pludselig føle tørklæderne. Politiken. Hentet fra: https://politiken.dk/kultur/art9128361/På-shoppingtur-i-Pisserenden-kunne-min-datter-pludselig-føle-tørklæderne.
Redaktionen. (2019, 3. april). De nominerede til Specialeprisen ’18 er… (citat af Lindgaard, J). Kforum. Hentet fra: https://kforum.dk/article192216k.ece.
Skoglund, A. R. (2023, 12. maj). Wow, et drama i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Nu svarer Maja på Josefines kritik. Femina. Hentet fra: https://www.femina.dk/kultur/se-lyt-oplev/wow-et-drama-i-kaerlighed-hvor-kragerne-vender-nu-svarer-maja-paa-josefines.
Kirsten Nørgaard Nielsen har en bachelorgrad i lingvistik med tilvalg i retorik og er i dag kandidatstuderende i lingvistik ved Aarhus Universitet. Hun er ansat som studentermedhjælper hos Dansk Sprognævn og ved marketingbureauet Conversio. Kirsten er fascineret af interaktion mellem mennesker og har en stor interesse for dansk skriftsprog og sprogbrug, herunder engelske lån og sproglig korrekthed.
