På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.
Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en kritisk seer bruge til at se hvordan de interviewede undgår at svare ja eller nej alligevel, og hvordan intervieweren gør at ja-nej-runden bliver ved med at være en ja-nej-runde. Spørgsmål og svar i interviews tjener nemlig et lidt andet formål ind i hverdagssamtaler, hvor et svar ikke skal forstås i forhold til ikke-samtalende seeres forventninger.
Ja-nej-runder findes bl.a. blevet brugt i DRs statsministerdueller i 2015 og Mød partierne fra 2019 og tidligere, men også eksempelvis det daværende Radio27syvs Ja eller nej fra 2018, som brugte formatet for hele interviews af den lange slags. Det er de programmer jeg primært henter eksempler fra (og altså ikke den nuværende valgkamp), og dette lingoblogindlæg er primært baseret på min artikel i MUDS-rapporten fra 2021. Eksempler er nedskrevet ifølge systemet fra Samtalegrammatik.dk undtagen understregning.
Politikerens måder at svare ja, nej eller andet
Den interviewede politiker kan selvfølgelig svare ja eller nej, men der er mange måder at sige svaret på og måder at snige indskrænkninger af svarets be- eller afkræftelse ind. En forlænget udtale kan udtrykke tøven, mens et højt toneleje kan udtrykke entusiasme. Men derudover findes der også andre former som nja og tjo, og flere komplekse former kan opstå løbende:
Ja eller Nej 2018: Brian Weichardt & Ida Auken
01 INT: har du noget imod at den midlertidige
02 grænsekontrol egentlig er der↗
03 (0.3)
04 IA: nja:e*r*↘ (.) næ↘
05 (1.8)
06 INT: det (h)ar du ikk noget imod↘
07 (0.5)
08 IA: .mt °°njar:ghj°° hh ja:→ jo:→ jein↗
09 (0.4)
10 INT: .hhhh ja jo jnein↘ ja→Her bliver et ja-nej-spørgsmål besvaret først med et njaer både med nasal lyd [n] i starten samt forlængelse og knirkestemme, og derefter et næ. Efter intervieweren har lagt op til en genbekræftelse, bliver svaret endnu mere nedgraderet med en blanding af nja og argh sagt lavt og forlænget, efterfulgt af ja jo jein.
En anden strategi er at at tilføje nogle ord der altså indskrænker et jas bekræftelse:
Mød partierne 2019: Kåre Quist & Pia Olsen Dyhr
01 INT: du mener (a) skatten ska stige i den
02 kommende ↑valgperiode ja eller nej↗
03 POD: ja→ for nogen↘Eventuelt uden selve svarordet og med en så kraftig indskrænkelse at opfølgende spørgsmål er nødvendige:
Mød partierne 2019: Kåre Quist & Mette Frederiksen 01 INT: lige nu der der f:yrre procent 02 kvinder i løkkes regering↗ 03 (0.4) 04 vil du <love> (.) at du har flere (.) hvis 05 du blir statsminister↘ 06 MF: .hhh 07 (0.3) 08 i hvert fald på statsministerposten↘ 09 (0.5) 10 ((latter fra publikum, 1.9)) 11 (0.3) 12 INT: hva med resten↘
Her bliver der i stedet for ja eller nej svaret “I hvert fald på statsministerposten” (linje 8) og dermed kun bekræftet for én ministerpost og ikke en hel regering. Intervieweren efterspørger derfor et svar for resten. Et svar kan også være “delvis” ved at nævne det det ikke gælder for:
Mød partierne 2019: Kåre Quist & Pernille Vermund 01 INT: du vil forbyde muslimske tørklæder 02 i det offentlige rum ja eller nej 03 (.) 04 PV: ikke i det offentlige rum men på 05 offentlige institutioner å offentlige 06 arbejdsplader
Spørgsmålet indeholder formuleringen “i det offentlige rum” som afkræftes med “ikke i det offentlige rum”; i stedet laves der en alternativ formulering som bekræftes. Det bygger på nogle bestemte forventninger til hvad politikeren går ind for. Formuleringerne i spørgsmålet og i svaret ligner hinanden en del, og politikeren ønsker formodentlig ikke at noget, der kunne bekræftes, skal undgå at blive nævnt på grund af en mindre detalje. Svar der på den måde ændrer de begreber som bruges i spørgsmålet, kaldes transformative svar.
Interviewerens arbejde
En interviewer skal selvfølgelig stille spørgsmål, men er også nødt til at gøre noget når politikeren prøver at gøre andet end at svare som aftalt. Intervieweren kan eksempelvis strategisk afbryde et længere svar:
Statsministerkandidatduel 1, 2015: Tine Götzsche
01 INT: lars løkke rasmussen er krisen
02 ovre i danmark↘ 03 (0.6)
04 LLR: ja→ ikk mindst takket være
05 de re[former JEG LAVEDE ME-
06 INT: [det er den↘ ↑tak ska du ha↘
Her svares der med et ja og yderligere snak, selvom ja i sig selv altså havde været nok. Men intervieweren begynder altså at kvittere for svaret på et tidspunkt hvor den ekstra tilføjelse ikke er færdig, og dermed afkorte svaret til et ja. Kvitteringer af den slags kan også være en tolkning af et svar som et ja eller nej hvis det ikke har været der. Det sker når intervieweren kommenterer på svaret og hvor klart det er:
Mød partierne 2019: Kåre Quist & Pernille Skipper
01 INT: pernille skipper vi hørte lige din
02 forgænger johanne schmidt-nielsen sige
03 <pisse på> for rullende kameraer i et
04 meget ophidset øjeblik- (.) ku du oss
05 finde på det ja eller nej↘
06 PS: .mhh jeg tror nærmest jeg er kommet
07 til det så ja→
08 INT: det var klart ja↗
Her bliver svaret kaldt et “klart” ja selvom politikeren altså har indledt det med noget andet end et egentlig ja og som indeholder usikkerhedsmarkøren jeg tror. Der er også ting som interviewere hører som klare ja‘er og nej‘er som egentlig ikke indeholder ordene ja eller nej. Det viser at ja og nej kommer til at stå i stedet for de handlinger som svarene ofte udfører, altså be- og afkræftelse blandt en del andre. Når interviewere italesætter et svars klarhed på den måde, er de også med til at fodre forestillinger om hvad der er “klart” eller ej.
Når intervieweren skal stille spørgsmål i en ja-nej-runde, skal det være ja/nej-spørgsmål (også kaldet polære interrogativer eller anmodninger om bekræftelse), eller i hvert fald en påstand som kan be- eller afkræftes med ja eller nej. Formatet bliver meget tydeligt i de spørgsmål hvor intervieweren til sidst tilføjer “ja eller nej?” (dvs. svarmulighederne), og det kan ses i nogle af de ovenstående eksempler. Kun at stille ja/nej-spørgsmål er dog til tider lettere sagt end gjort:
Ja eller Nej 2018: Brian Weichardt & Ida Auken 01 INT: å å og øh: hvornår begynder i på det→
02 (1.1)
03 om jeg så må sige↘
04 IA: ja↗
05 (0.3)
06 INT: ja f nåja det oss rigtigt→ mdet er
07 .hhhhhhhhhh lidt svært
Her kommer intervieweren til at stille et spørgsmål med hvornår, der altså går efter et svar der indeholder et tidspunkt. Det er et relativt kritisk spørgsmål, men politikeren undgår at svare ved lige netop at holde sig til ja-nej-rundens format, og altså svare “ja”. Et ja som svar på hv-spørgsmålet er nemlig en etableret måde til ikke at levere et svar med det samme. Hvis intervieweren altså gerne vil have svar på et hv-spørgsmål, kan det altså være nødvendigt at gætte svaret gennem en potentielt lang række ja/nej-spørgsmål – i næste eksempel prøver intervieweren at finde ud af hvor politikeren mener at ansvaret for Tibet-sagen skal placeres:
Ja eller Nej 2018: Brian Weichardt & Søren Espersen 01 INT: .hh på ministerniveau↗
02 (2.9)
03 SE: nej↘
04 (0.3)
05 INT: nej↘
06 (0.3)
07 .hhh så det på topembedsmandsniveau måske↘
08 SE: mj[a→
09 INT: [m
10 ja↘
11 (0.8)
12 INT: .hhhh (.) hva med i statsministeriet↘
13 (0.8)
14 SE: ja→
Linje 1, 7 og 12 indeholder forskellige gæt. De er en del af en længere sekvens og er derfor ikke formuleret som hele sætninger, fordi det blev gjort tidligere inden uddraget. Det er værd at nævne at de sidste to eksempler er fra interviewserien Ja eller Nej med Brian Weichardt, hvor ja-nej-formatet blev taget ret alvorligt og bogstaveligt. Det er lidt mindre strikst i de kortere interviews lavet i forbindelse med valgkamp, hvor det ofte skal gå en del hurtigere.
Ja-nej-runder under folketingsvalget 2022
DRs Mød partierne finder sted igen og har løbende interviews med partilederne i ca. en halv time. Ligesom tidligere slutter interviewet med en ja-nej-runde hvor der stilles nogle typisk skarpe spørgsmål, men også spørgsmål der primært er underholdende. Det er værd at nævne at Mød partierne starter med en runde hvor politikeren skal be- eller afkræfte en række påstande. Det er ikke nyt i 2022, men ideen lyder i teorien ligesom en ja-nej-runde, bare i starten og uden ja og nej. Det bliver i praksis udført lidt mindre strikst, og svarene er typisk længere end et enkelt ords be- eller afkræftelse. Det blev fx nævnt eksplicit i interviewet med Alex Vanopslagh, og ja-nej-runden bliver til tider kommenteret på.
Men forholdet mellem start og slut synes jeg var interessant i forhold til de ja-nej-runder som fandt sted i partilederdebatten 5. oktober. Her blev der brugt ja-nej-runder hvor alle partilederne svarede ved at holde et skilt op, i stedet for at svare mundtligt. Her ser vi altså en multimodal form for ja-nej-runde. Nogle holdt i stedet skiltet sidelæns for at undgå at svare, eller løftede skiltet op eller ned for at udtrykke styrken af deres ja eller nej. Ja-nej-runderne blev brugt i programmet til at introducere et emne (dem var der flere af), og altså ikke som en afsluttende runde. I stedet blev ja-nej-svaret brugt i den efterfølgende diskussion, og der blev mulighed for at uddybe hvad der lå bag et ja eller nej. Det blev efterhånden også brugt strategisk til at få ordet. Det blev altså brugt på en anderledes måde end ellers, tilpasset til at der var flere politikere tilstede som skulle kunne svare på samme spørgsmål. Det er spændende når der på den måde bliver eksperimenteret med formatet, ligesom der blev i Radio 27syvs Ja eller Nej.
Der er altså en del forskellige måder at lave ja-nej-runde på og måder både at svare og stille spørgsmål på. Ja-nej-runder er blevet kritiseret for at spille ind i en konfliktsøgende eller reducerende fremstilling af politik, og jagten på “klar” viden kan altså gå ud over formidlingen af mere viden. Nogle af disse eksempler kan måske vise hvordan det bliver gjort, men også at svar ikke bare er et spørgsmål om ja og nej, og at der er mulighed for forskellighed inden for et format som egentlig er designet til at begrænse variation.
Søren Sandager Sørensen er postdoc på projektet Hverdagsgrammatik og har skrevet en ph.d.-afhandling om udtaleforskellighed hos ord som ja og nej i hverdagssamtaler.
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data? 
Jeg gider ikk deltage i det mer 
“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning 
Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→” 
Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion