I dag, den 11. september, er det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver tysk-underviseren Niels Peder Mortensen om det tyske sprog i Rudolf Steiner-skolerne.
“Ich schaue in die Welt. In der die Sonne leuchtet. In der die Steine Funkeln, in der die Sterne lagern”
Sådan lyder de første linjer af det morgenvers, der siden 1919 er blevet sagt på Steinerskoler både i Tyskland og i resten af verden. En forankring og en tradition i det, der nu over 100 år senere bliver holdt i hævd. “Jeg kigger ud i verden. Deri skinner solen. Deri gnistrer stenene, deri ligger stjernerne.”
Men hvem var Rudolf Steiner? Og hvilken forbindelse har faget tysk med Steinerpædagogikken?
Rudolf Steiner blev født 1861 i byen, Kraljevic i Østrig-Ungarn. Dette område blev senere til landet Kroatien, som vi kender det i dag. Rudolf Steiner fandt i sit liv og virke en stor interesse i sammenhængen mellem videnskab og den åndelige verden. Han læste og studerede mange forfattere og filosoffer, men det var især den tyske digter og filosof, Johann Wolfgang von Goethe, der vakte hans opmærksomhed. Steiner studerede Goethes værker og især hans naturvidenskabelige arbejde og ud fra dette blandet med andre filosofiske inputs skabte Rudolf Steiner en skole, der skulle basere sig på frihed, være karakterfri og uddanne sine elever ved hjælp af næring til krop, sjæl og hjerne til at være frie individer, der kunne agere i verden omkring dem.
Deutsch ist Rhythmus
Men hvor placerer alt dette faget tysk i Steinerskolerne?
Tysk er Steinerskolens klangbund. Eleverne modtager tyskundervisning helt fra første klassetrin og har dermed sproget med sig igennem hele deres skolegang som en naturlig del af skemaet. I de mindre klassetrin bliver tysk sunget og leget ind og indlæring af gloser og sætninger bliver koblet på bevægelser og farver. På samme måde starter skoledagen på en Steinerskole med morgensang, og således fortsætter det musikalske og rytmiske videre i tysktimerne fra eleverne er helt små. Der er desuden tradition på Steinerskoler for, at eleverne i grundskolen ved måneds- og sæsonfester optræder med tyske vers og digte, som de øver sig på i undervisningen. Tysk er en helt fundamental del af livet på en Steinerskole.
I overskolen og HF-afdelingen, hvor jeg selv underviser i tysk, er den rytmiske tilgang ikke helt så gennemgående som i de mindre klasser. Dog er den rytmiske indlæring, som eleverne fra steinerskolerne har fået meget tydelig i deres daglige arbejde i tysktimerne. Blandt andet oplever jeg i min undervisning, at eleverne har en meget høj kreativ tilgang til opgaver, der omhandler bl.a. formidling og remediering. Steinereleverne er dygtige til at præsentere og anvende det tyske sprog på kreative og anderledes måder. De er eksempelvis meget vante i at skulle vise skuespil, lave musik, podcasts og fremføre tysk foran andre mennesker. Nogle af disse egenskaber trådte især frem i lyset, da jeg i mit pædagogikum underviste tysk på et alment STX. Her oplevede jeg elever, der havde en del vanskeligere ved at anvende og udtrykke det tyske sprog på andre måder end blot at besvare spørgsmål eller oplæse sætninger. Der var ikke den samme form for frygtløshed og det initiativ, jeg til dagligt oplever som steinerlærer. Dette kan naturligvis også skyldes andre faktorer som klassesammensætning og elevtyper, men der tegner sig nu alligevel et billede af, hvad den konstante påvirkning af tysk fra de helt små klasser kan gøre ved elevernes forhold til sproget. Dertil kommer den rytmiske og legende tilgang fra Rudolf Steiners undervisnings- og læringsfilosofi, der bidrager til en mindre frygt for at tale tysk og kaste sig ud i den mundtlige kommunikation. Hvis man betragter dette ud fra et læringssynspunkt er sprogfag generelt øvelsesfag. Det handler grundlæggende om kommunikation og i at øve sig i at kunne kommunikere på fremmedsprog. Her er det efter min overbevisning den bedste forudsætning for at dygtiggøre sig i sprogfag og i tysk, at man som elev tør kaste sig ud i at tale uden at frygte at lave for mange fejl.
I en tid hvor tyskfaget i skolerne er under angreb og bliver betvivlet dens berettigelse samt eksistens kan Steinerskolernes tilgang være et frisk pust og et bud på, hvordan man også kan indrette tyskundervisningen i grund-og overskolen.
Niels Peder Mortensen er cand.mag i historie og tysk fra Københavns Universitet. Han har siden 2017 arbejdet som HF-lærer på Steiner-HF. I 2019/2020 tog han pædagogikum og i 2021 blev han Postgrad diploma i “Integrative Studies and Teaching” ved Crossfields Institute.
