I Nordamerika tales mere end 200 indianersprog, som tilhører mere end 50 forskellige sprogfamilier. Takket være internettet, ikke mindst Youtube og Vimeo, er det nu muligt at høre en del af dem.
Her kommer anden del af en føljeton, som præsenterer klip på over 30 indianersprog. Første del findes her.
(10) Gwich’in (athabaskisk, Alaska)
Lige syd for inuit-området bor der et folk, der taler et athabaskisk sprog, gwich’in. Tidligere blev sproget også kaldt tukudh – eller på fransk, Loucheux – som betyder “at skele”. Ikke just et kompliment, nej. Der fandtes desuden engang et pidginsprog, som kaldtes “Broken Loucheux”. Sproget er ikke beslægtet med inuit-sprog, men til gengæld med nordlige canadiske sprog som slavey og chipewyan samt med sprog i det sydvestlige USA, f.eks. navaho og apache.
Det er en traditional historie; det lyder som om de har den samme trickster som Cree indianer, der taler et helt andet sprog.
(11) Aleut (Alaska, Siberien, eskimo-aleut-familien)
Aleut er et sprog, der tales på Aleut-øerne, som strækker sig fra Amerika til Asien. Sproget er beslægtet med eskimo-sprog såsom yupik i Alaska og inuit-sprogene i Canada og Grønland. Det blev i sin tid bevist af Rasmus Rask. Ordet “eskimo” betyder i øvrigt ikke “en, der spiser rå kød”, men “en, der taler uforståeligt”, og ordet kommer fra et algonkin-sprog. Langt de fleste bredt kendte sprognavne er ikke de navne, som folk selv bruger.
Her noget mellemøstlig folklore oversat til aleut.
(12) Inuttut/inuktitut (Canada, eskimo-aleut-familien)
Her får vi de lokale nyheder på inuit, og man kan formodes at genkende nogle engelske navne:
Der er vel bedre clips. Hvis du kender dem, skriv dem i kommentarfeltet.
(13) Blackfoot (algonkin, Plains, Canada/USA)
Endnu en bibelhistorie, denne gang på blackfoot-sproget. Blackfoot deler grammatik med algonkin-sprog, men dets ordforråd afviger enormt fra de andre algonkin-sprog. Vi ved ikke hvorfor. Blackfoot er det mest afvigende sprog i denne familie. Sproget tales i Alberta, Canada og i Montana, USA.
(14) Algonquin/chippewa/aniishnaabewin (algonkin, Canada/USA)
Her skal vi høre algonquin, som er en varietet af chippewa, som er det samme som ojibwe og saulteaux. De kalder sig selv anishinaabe, som betyder “kloge mennesker”, og det kan man høre i denne sang:
Også Guds ord er oversat til sproget:
(15) Cheyenne (algonkin, Plains, USA)
Dette sprog tilhører den same familie som chippewa og blackfoot, men cheyenne har udviklet sig voldsomt fra de andre algonkinsprog – lidt som (talt) dansk i forhold til de andre germanske sprog: mange konsonanter er ændret til vokaler, nogle vokaler hviskes, de har en glottal klusil og toner samt lange sekvenser af vokaler.
(16) Arapaho (algonkin, Plains, USA)
Ligesom cheyenne har arapaho mistet mange konsonanter, og det er blevet et meget vokalrigt sprog. Stephen Greymorning har opfundet en god metode til at undervise i sproget. Det er forbavsende, hvad han har lært sine studerende. Her er en teenager, der fortæller en arapaho-historie:
Her kan man se nogle elever i klasselokalet – efter kun 18 timers instruktion. Og arapaho er ikke noget nemt sprog…
(17) Mi’kmaq (øst-algonkin, østlige Canada)
Jeg elsker Mi’kmaq-musik, og her har vi Stephen Augustine med en flot velkomstsang.
(18) Comanche (uto-aztekisk, Plains, USA)
Her en tekst på et sprog, der er del af en stor familie, som også inkluderer hopi (Arizona) og sprog, der tales i Mexiko. Et eksempel er nahuatl, som er dattersprog af sproget, der taltes af aztekerne.
(19) Gros ventre (algonkin, Plains, USA)
En ældre mand fortæller her en trickster-historie på Gros ventre, som også er et algonkin-sprog – ét, der er ret tæt på arapaho, men som igen er meget forskelligt fra de andre på grund af en del radikale lydændringer.
(20) Lakhota (siouan, Plains, Canada, USA)
Lakhota tilhører en sprogfamilie, vi ikke tidligere har hørt i denne føljeton. Mange har nok hørt sproget i filmen “Danser med ulve” fra 1990:
Lakhota er et af de få sprog i verden hvor mænd og kvinder taler anderledes. De bruger forskellige partikler til fx. spørgsmål og befal.
I næste uge afsluttes vores rejse gennem dele af Nordamerika med udpluk fra kontinentets oprindelige sprog.
