Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk blev da opdateret med et 2020-eksempel fra avisen Politiken (”I Danmark er der blevet talt meget om samfundssind i forbindelse med at forhindre spredning af virus og for at mindske følgerne af pandemien”).
Ordet blev hurtigt politisk ladet, fra den store dyd, efterlyst af regeringen og coronarestriktionstilhængere, til et symbol på en undertrykkende, frihedsberøvende politik hos coronabenægtere og coronarestriktionsmodstandere, med et utal af afskygninger mellem disse to poler.
Men hvad betyder ”samfundssind” egentligt?
På det omtalte ordnet.dk bliver det defineret som ”indstilling der vidner om at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser” og der bliver henvist til ”samfundsansvar”.
På de sociale medier, fx Facebook, bliver ordet derimod brugt på mange forskellige måder, med positive eller negative konnotationer alt efter politisk ståsted, både om coronarelaterede (hyppigst), men også andre emner (såsom velgørenhed eller generel politisk kritik).
I forbindelse med et forskningsprojekt om brugen af ”samfundssind” på de sociale medier ønskede jeg at supplere med danske sprogbrugeres metalingvistiske overvejelser om ordets betydning.
Jeg gennemførte derfor den 23. november 2021 en SurveyXact-spørgeskemaundersøgelse (se Figur 1) blandt mine studerende på holdet ”Dansk grammatik og sproglig diversitet” (1. semester på BA i Lingvistik, Aarhus Universitet). Der var 26 studerende (4 mænd, 22 kvinder) tilstede og alle udfyldte spørgeskemaet. Én studerendes bidrag besvarede ikke direkte spørgsmålene – af denne grund er de nedenstående resultater baseret på 25 besvarelser. Informantpuljen er ikke repræsentativ for den danske befolkning som helhed (informanterne er netop universitetsstuderende, har en lingvistisk interesse og allerede en vis faglig træning), så resultaterne er kun intenderet som lille kvalitativt indblik.
I det følgende vil jeg først gennemgå de definitoriske nuancer givet for spørgsmål 1, derefter kommentarer til spørgsmål 2, og til sidst de få kommentarer affødt af spørgsmål 3.
Følgende aspekter blev dækket af besvarelserne: coronarelaterethed, fænomenets individuelle eller kollektive karakter, definition af begrebet ”samfund” i denne sammenhæng, individets egeninteresse, moralske aspekter, konkrete manifestationer af begrebet samt politiske aspekter.
Er ”samfundssind” en coronating? Selvom corona fylder i bevidstheden, definerer det absolutte flertal af respondenterne ”samfundssind” som coronauafhængigt begreb: 16 besvarelser bragte det i deres egentlige definition slet ikke i forbindelse med corona; det samme gjorde én yderligere respondent, som anførte forskellige eksempler (affaldssortering, frivilligt arbejde, coronavaccine), hvor sidstnævnte dog er coronarelateret; 5 besvarelser definerede begrebet uafhængigt af corona, men anførte udelukkende coronarelaterede eksempler (fx mundbind, aflysning af fødselsdagsfester, vaccine); 2 besvarelser relaterede det primært til corona (”især i fht. Corona-regler og isolation”); kun en enkelt besvarelse gik udelukkende på coronakonteksten, hvor definitionen i sin helhed lød: ”Det at man ikke kun sørger for at blive covid-testet for egen skyld, men også for andre. Dette gælder også når man er blevet vaccineret.”
Individet eller samfundet? På hvilket niveau manifesterer ”samfundssind” sig? Ifølge 15 besvarelser er det et anliggende, der vedrører individet (fx ”At man tager hensyn til, og tænker på, alle andre mennesker i samfundet, og ikke blot tænker på sig selv.”). For 4 respondenter er det et fænomen, der manifesterer sig på det kollektive niveau (fx ”At man tænker på den samme måde, man har det samme mål, som man stræber mod at opfylde”). Og for 5 respondenter er det et fænomen, der både opstår på individets og fællesskabets niveau (fx ”At samfundet er fælles om noget og har et fælles mål. Selvom det enkelte individ måske ikke er enige i det, som flertallet synes, så yder man samfundssind ved at bidrage og hjælpe til, der hvor flertallet synes der er behov for det […].”).
Hvem er samfundet? 8 besvarelser definerer ”samfundssind” i forhold til ”samfundet (som helhed)”. Men de øvrige 17 besvarelser giver et indblik i, hvad selve begrebet ”samfund” kan dække over (nogle giver flere bud). Definitionerne vedrører det holistiske/altomfavnende, medlemmerne af samfundet generelt, kvantitetsrelaterede angivelser, kvalitetsrelaterede angivelser og definitioner, der bruger pronominer, der refererer til bestemte individer i forhold til andre individer (relativ reference): saml. Figur 2. Hvem er ”samfundet”?, der også indeholder den numeriske fordeling blandt definitionerne.
Skal det være på bekostning af individet? Ordnet.dk siger ”man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser”, men hvordan oplever sprogbrugerne dette moralske imperativ? Kun 8 respondenter anfører tilsidesættelse af egeninteresse i deres definitioner; en yderligere informant gør det, men tilføjer ”selvfølgelig uden at det skal gå ud over éns egen livskvalitet”. 2 respondenter definerer begrebet ved, at man tager hensyn til andre og ”ikke kun” til sig selv. Hele 14 informanter anfører ikke tilsidesættelse af egeninteresser i deres definitioner. Blandt disse 14 er 4, der anser samfundssind som et fænomen, der opstår på det kollektive plan, hvorfor den individuelle interesse heller ikke er i centrum; de resterende 10 besvarelser omfatter dog definitioner, der (også) ser fænomenet som en manifestation på det individuelle plan.
Er der et moralsk aspekt i det? Brugen af ordet ”snæver” (snævre egeninteresser) i ordnet.dk indeholder en moralsk vurdering. Der findes også nogle henvisninger til moralske aspekter i besvarelserne. Begrebet ”ansvar” (i forbindelse med verbaludtrykket ”leve op til”) optræder 2 gange; en besvarelse indeholder både begrebet ”etik” og ”forpligtelse” (”Etik i en accelereret kultur – at vi har forpligtelser til hinanden”). En respondent sætter sin definition i kontekst: ”[…] konteksten for ordet, som jo netop var under corona i sammenhæng med, at man skulle gøre det “rigtige” ligesom alle andre.”, som i brug af det deontiske modalverbum ”skulle” gengiver det moralske imperativ, hvis afsender/kilde ikke er specificeret her og både kunne være ”regeringen” og ”samfundet” (eller et ikke nærmere bestemt ”flertal”).
Hvordan udviser man helt konkret samfundssind? Ifølge respondenterne udviser man samfundssind gennem aktive tjenester, afkald eller i hvert fald tilpasning af ens egne handlingsmønstre, ved at have bestemte målsætninger og slutteligt ved at udvise bestemte former for tankevirksomhed: saml. Figur 3. Hvordan udviser man samfundssind?, der også indeholder den numeriske fordeling blandt de givne bud.
Hvor meget har samfundssind med politik at gøre? I og med, at begrebet blev genintroduceret af en politiker med det formål at være retningsgivende for befolkningens handlinger, er det uvægerligt bundet til politik. En besvarelse gør dette meget klart: ”I løbet af coronakrisen synes jeg dog, at “samfundssind” er blevet brugt som et ord, der beskriver den opførsel, som regeringen gerne ser, at man efterlever.” Og dog er det ikke kun snæver regeringspolitik, begrebet forbindes med, men også en civil politisk (demokratisk) forståelse hos befolkningen. 2 besvarelser bringer begrebet i forbindelse med ”(dansk) demokrati”, og en yderligere besvarelse definerer det som ”en villighed til at leve op til de ansvar, som størstedelen af ‘samfundet’ er blevet enige om er vigtige at varetage.” (min fremhævelse). En sidste besvarelse bekræfter den politiske farvning af begrebet ved eksplicit at tage afstand fra den: ”I mit hoved har samfundssind ikke det store at gøre med politik eller økonomi, men med tryghed, sundhed og medmenneskelighed”.
Kunne andre have en anden definition? Reaktionerne på dette, det andet spørgsmål fra spørgeskemaet, er meget blandende. 4 respondenter svarede med et klart nej, mens yderligere 3 mente, at andre nok ville definere begrebet ”nogenlunde” som dem selv. I 6 besvarelser konstateres det, at andre nok kunne have andre definitioner, men kommer ikke med konkrete bud. En respondent mener, at der under den aktuelle coronakrise nok er enighed blandt alle angående en definition, men ved ikke, om dette har været anderledes inden coronapandemien, eller om selve begrebet overhovedet eksisterede før da. To respondenter mener, at andres definitioner kunne være bredere end deres egne coronaspecifikke, men angiver ikke specifikt, hvad dette kunne dække over. I én besvarelse spekuleres der på, om man på et tidspunkt i fremtiden måske ville kunne udvide begrebet, evt. til klima, men selvsamme overvejelse forkastes efterfølgende. Én respondent mener, at andre eventuelt kunne bringe ”samfundssind” sammen med ”jantelov”, og en anden foreslår, at begrebet hos andre kunne være forbundet med ”en vis grad af nationalfølelse og ”unity””. I 2 besvarelser nævnes det, at definitionen nok vil være fælles for alle, men at vigtigheden af begrebet ikke er det hos alle. 4 respondenter ser definitionsspørgsmålet som kontekstafhængigt: definitionen afhænger af ens mening om, hvad der er bedst af samfundet (1), eller kan være positiv eller negativ alt efter, om man er enig med, hvad der ifølge samfundets majoritet er vigtigt (1), eller at den for nogle eventuelt kunne være meget negativ (2), specielt, hvis man under coronakrisen har oplevet ”negative konsekvenser” (1), samt at definitionen kunne afhænge af ens ”grænser og angstpunkter” (1).
Kan man sige mere om ”samfundssind”? 19 respondenter havde ingen yderligere kommentarer. De 6 afgivne kommentarer går i forskellige retninger. 3 besvarelser vedrører ordets brug: at begrebet på trods dets klare definition bliver vagt, når det bliver brugt i politiske sammenhænge; at det minder om ”krænkelsesparathed og ”me too-bevægelsen”, som begge har fået en negativ konnotation, idet sprogbrugerne bliver trætte af at blive afkrævet en holdning til disse begreber; og – i forlængelse af sidstnævnte – at vedkommende ikke selv bruger ordet, da det er blevet lettere klichéfyldt. 2 besvarelser afspejler selvrefleksioner: at respondenten ikke er sikker på, hvad begrebet på trods af dets klare definition betyder for dem selv; at respondenten prøver at udøve samfundssind, men mener ikke at være så god til det, som vedkommende kunne være. Og en sidste besvarelse går på fænomenets sociohistoriske oprindelse, og som jeg gerne vil lade stå som et sidste -meget illustrativt- citat: ”Det er en meget dansk/nordisk tankegang, at alle er en del af samfundet og bærer en del af ansvaret for at dette fungerer godt.”
Hvad er samfundssind dermed? En ikke udelukkende coronarelateret dansk/nordisk måde at tænke og handle på, som manifesterer sig på det individuelle og det kollektive plan, hvor man trækker på samme hammel og nogle gange tilsidesætter sine egne behov til fordel for alle andres eller også kun nogle fås bedste; nogle gange kan det dog blive for meget med de politisk-moralske imperativer, og så kan der godt opstå murren i krogene.
Tusinde tak til mine studerende for deres bidrag til denne rundspørge!
Litteraturliste:
- Sprogforsker Marianne Rathje, Dansk Sprognævn, om ”Samfundssind” i et interview med BBC: https://www.bbc.com/worklife/article/20200802-how-the-long-forgotten-word-samfundssin-rallied-a-nation
- dk: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=samfundssind
- Mette Frederiksens Facebook-opslag fra den 18. december 2020: https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/photos/samfundssind-er-%C3%A5rets-ord-efter-et-h%C3%A5rdt-%C3%A5r-med-mange-afsavn-st%C3%A5r-samfundssind-t/10158726665497719/
Alexandra R. Kratschmer er lektor på Afdeling for Lingvistik, Aarhus Universitet, og i gang med et kollektivt forskningsprojekt (sammen med Antoinette Fage-Butler, Rebekah B. Baglini og Kristoffer L. Nielbo) om brugen af begrebet ”Samfundssind” i offentlige danske Facebook-grupper siden dets genintroduktion i det danske samfund i marts 2020.
