Det er titlen af en bog skrevet af Abdel Aziz Mahmoud. Bogen er fra 2015 og den ligger nu til udsalg, i hvert fald hos Arnold Busck i København.
Jeg kendte forfatteren ikke, tror jeg, men med sådan en titel kan man ikke lade bogen ligge, og jeg har nu læst den. Jeg kender godt komplimentet. Jeg har selv lært dansk som voksen, og jeg har en accent. Hvis folk vil vide hvor jeg kommer fra, siger jeg som regel ”fra jorden”, og så svarer folk: ”Ah, fra Jordan!” Jeg har vokalerne ikke helt på plads, åbenbart. Eller de andre har ikke deres øre helt afstemt på ikke-modersmålstalende som mig.
Abdel Aziz Mahmoud gjorde det godt i skolen, takket være undervisere og naboer der stimulerede ham, og så godt, at han kom ind i en dansk journalistuddannelse. Han læste på journalistikhøjskolen i Aarhus, og han fik praktikplads hos Danmarks Radio, hvor han fik lov til at præsentere programmer, og det har han gjort siden. Det viser sig Abdel Aziz Mahmoud er en kendt journalist som har lavet fjernsynsprogrammer og radioprogrammer. Jeg har vel hørt noget af det på P1 radio, indser jeg efterfølgende. Men jeg har ingen fjernsyn (dog stjæler staten licenspenge fra min løn bare fordi jeg har en mobiltelefon), og jeg har derfor ikke oplevet ham der. Jeg tror jeg har set ham på kortfilm i bussen i København en gang eller to, hvor han og en pige prøvede at lokke folk til seværdigheder.
Han har prøvet at være en ganske almindelig dansker gennem sit danske liv, men det er ikke altid de andre har forstået det. Hans udseende og hans eksotiske efternavn eller sin brune hud forhindrede det en gang i mellem. For eksempel, da han med sine venner prøvede at komme ind på diskotek, kom han ikke ind. Eller da han udtalte sig på sociale medier, men folk som Kent Jensen skriver: ”Nå bliver det krig, din parasitt” (stavefejl i originalen). Engang fik han og Divya Das, efter de havde præsenteret et TV-program i deres pæneste tøj, et brev fra et plejehjem, underskrevet af samtlige beboere, med en anmodning om de kunne skifte deres ”flygtningetøj” ud med noget andet. Generelt er det dog en meget positiv bog. Den er nu blevet trykt i fem oplag, og nu kan man endda downloade den gratis som ebog her.
Bogen er en slags selvbiografi. Hans forældre var statsløse palæstinenser der blev nødt til at flygte fra deres hønsefarm i Libanon. Abdel er født i Abu Dhabi, og derfra flyttede familien til Danmark, hvor de prøvede at integrere sig. Det var ikke nemt, når naboer ikke ønsker at drikke kaffe med dem, eller når mor bliver truet med vold i supermarked. Men det lykkes alligevel godt, takket være en række venlige danskere omkring dem, der fortæller dem hvordan man fejrer jul, hvordan man holder middagspause. Nogle giver ham endda danske bøger at læse. Han lærer dermed også ”flot dansk” – som folketingsmedlem Bertel Haarder fortalte ham en gang, da han allerede var en kendt journalist. Alligevel talte de altid arabisk derhjemme, og det er han glad for at sine forældre gjorde. Han synes det har hjulpet ham med det danske sprog, så han bekræfter det som lingvister har sagt: dem med modersmålsundervisning lærer bedre dansk end dem uden.
En anden interessant observation var, at han som ung engang var med i en film hvor han skulle spille, ehhm, en som ham selv. Han blev bedt om at tale indvandrersprog, eller ghettodansk, men det nægtede han. Han syntes at det ikke var nødvendigt, og ærlig sagt kunne han det heller ikke. Men helst bekræfter man jo ens fordomme.
Hvornår er man dansk? En dansk politiker, vi kalder ham X her, skrev en gang i 2014: Dansk er man, hvis man taler og tænker dansk og kæmper for det demokratiske danske samfund – som f.eks. Naser Khader og Firoozeh Bazrafkan”, og så reagerede Abdel med ”X kan høre, hvilket sprog du tænker”.
Jeg syntes bogen var sjov at læse, og på mange områder genkendelig. Desværre har jeg ikke plads til den i min bogreoler, så jeg har doneret den til Lingoblog quiz, hvor man kan vinde bogen. Han vandt Læserens bogpris 2017, og nu kan du vinde Lingoblog-læserens ugentlige bogpris.
Peter Bakker taler ikke så godt dansk som Bertel Haarder og Abdel Aziz Mahmoud. Han spiser sjældent rugbrød. Han er ansat som lektor i almen lingvistik ved Aarhus Universitet.
