For nylig var jeg nede og holde oplæg om min tænkepause Jysk på Sønderborg Bibliotek, smukt beliggende på Nørre Havnegade langs med Als Sund. Når jeg bliver inviteret til at fortælle om Jysk, tager jeg som regel lytterne med på en kort rejse gennem min lille bog og gennem det danske sprogsamfunds flere end tusind år gamle historie som jeg på det skammeligste korter ned til enkelte, nøje udvalgte højdepunkter. Herefter dykker jeg ned i de(n) specifikke dialekt(er) der blev talt i det område, deltagerne kommer fra. I Sønderborg er det østsønderjysk og alsisk som folk dernede i meget stort omfang stadig taler i dag. Det var et meget veloplagt publikum nede i Sønderborg, og det var derfor også (igen!) en rigtig god oplevelse, men som skabsjyde med rødder dybt nede i den hollandske muld kan man uvilkårligt blive noget benovet over at optræde med en snak om jysk godt inde i de danske dialekters højborg. Mere om det senere.
Således kom jeg nede i Sønderborg ind på nogle af de udtale-, bøjnings- og ordforrådsmæssige forskelle der er karakteristiske for østsønderjysk og alsisk. For eksempel sluger sønderjyderne dernede lige så tit de tryksvage stavelser i slutningen af ord som alle andre jyder gør – og efterhånden alle øvrige danskere. Fænomenet apokope (afledt af græsk αποκοπτειν, som betyder ‘hugge af’) er altså udbredt dernede, og det hedder pæng og ikke pænge, og køf og ikke købe. Når sønderjyder omtaler sig selv, siger de æ og ikke jeg – alle andre jyder (inkl. dem i Haderslev) siger a, bortset fra thyboer der også siger æ. Østsønderjyder og alsinger har ikke stød, så forskellen mellem ental hus og flertal huse, der på grund af apokopen også hedder hus, bliver ved hjælp af en såkaldt musikalsk accent. Det vil sige at de dernede udtaler rodvokalen med stigende og dalende tone – i én og samme vokal! Det bliver til [hus] og [²hus]. Dernæst er der de karakteristiske sønderjyske udtaler som [sɡɑf] for ’skab’ og [²piːχ] og [bɑχd] for henholdsvis ’pige’ og ’bagt’. Særligt sønderjyske ord er der rigeligt af; et par eksempler er hansbær for ’hindbær’, dækkel for ’hoved’ i et udtryk som [sɡɑ do hɑ ˈjænˀ o ə ˈdæɡəl] der betyder ’skal du have en på kassen’, [bom] for ’slik’, og ellers skal man tage sinne mæ æ vinne, som Rikke Thomsen synger i Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ), det vil sige at man ’skal tage det roligt’.
Nu er jysk ikke mit modersmål, og slet ikke sønderjysk, og derfor havde jeg garderet mig med et par lydklip fra Peter Skautrup Centrets – og dansk dialektforsknings – store båndsamling. Et af klippene er optaget i 1974 som led i et stort femårigt indsamlingsprojekt som dialektologerne fra Århus og København var fælles om (jf. Goldshtein & Puggaards artikel i Ord & Sag fra 2019). Det er en ældre herre født i 1892 der fortæller om bagning i gamle dage. I klippet er der masser af indikatorer på at han stammer fra Østsønderjylland; han er født i Varnæs sogn, et sted mellem Åbenrå og Sønderborg. Du kan høre ham her.
Jeg afspillede et uddrag af klippet i mit foredrag, lige nok til at vi kunne høre flere forskellige sproglige træk der i kombination peger på det østsønderjyske og alsiske dialektområde. Fx siger informanten æ om sig selv, han har foranstillet artikel når han udtaler ”dagen før der skulle bages” som [æ ˈdɑw ˈfɵ dɛ sɡu ²bɑːχəs] (foranstillet artikel gælder for alle vest- og sønderjyske dialekter, og endda enkelte dialekter vest for Lille Bælt, se Jysk Ordbogs Atlaskort 7.1); han har ikke stød men tonal accent i ord som fx [²bɑːχən] ‘bagning’, [²fɔˈæːɭ] ‘fortælle’ og [²møːɭ] ‘mølle’, hvor de sidste to endda også er apokoperet; han har også en specifik sønderjysk og alsisk udtale af rigsdansk g i [²bɑːχən] bagning’ og i [²sæːliχ] ‘særlig’ (men ikke i andre adverbier på -ig, som fx [səɭˈføɭə] ’selvfølgelig’ og [fɔˈfæːdələ] ‘forfærdelig’ som udtales med schwa). Svagtryksendelsen -et udtales uden -t dernede, som fx i [²syːʀə] ’syret’ og [²æɭdə] ’æltet’, og partikelverbet er sammensat i participiumsformen, som fx i [ˈeɲ²pɑɡə] ’indpakket’ (pakket ind) og i [ˈteˈdæɡə] ’tildækket’ (dækket til).
Da jeg var færdig med mit oplæg, kom så spørgsmålet til 1 million kroner: Hvor mange dialekter er der på Als? I mine efterhånden halverfarne oplægsholder-ører lød det som et retorisk spørgsmål, og spørgeren havde – tydeligvis – julelys i øjnene! Da jeg gav vedkommende lidt af et politikersvar i retning af at svaret vel var kendt, fik jeg et konkret bud hvorefter flere på tilskuerrækkerne brød ud med alternative og ret så forskellige forslag: Der var 62, 47 og 11. Jeg har sikkert overhørt flere bud i den endnu mere engagerede stemning der opstod, men hvad er nu det rigtige svar: Hvor mange dialekter er der egentlig på Als?
Als er Sønderjyllands største og Danmarks 7. største ø med et areal på 321 km2. Der bor knap 50.000 mennesker på øen, og Als er dermed Danmarks tættest befolkede ø. Lidt over halvdelen af alsingerne bor i byen Sønderborg, der også huser Sønderborg Kommunes rådhus, og en lokal afdeling af Syddansk Universitet. Øens næststørste by, Nordborg, har små 6.000 indbyggere. Selvom betegnelsen ’dialekt’ kan defineres i retning af at alle mennesker (i og for sig) taler deres egen dialekt, tales der ikke 50.000 variationer af danske dialekter, for ikke alle indbyggere taler dansk: Danmarks tredjestørste industrivirksomhed Danfoss (målt på antallet af medarbejdere world wide) har hovedkontor i Nordborg og også mange internationale ansatte.
Ifølge Visit Sønderjylland har der eksisteret 62 forskellige varianter af alsisk. Sådan. Indbyggerne kunne høre hvor folk præcis kom fra: “Som eksempel kunne dem fra Guderup-egnen genkende folk fra Svenstrup på deres måde at tale på – der er ca. 5 kilometer imellem byerne”. Begge landsbyer ligger på det nordlige Als hvor folk i ’storbyen’ Nordborg’ snakkede ”Nørborre-fint”. Den gang som i dag er man dernede også klart bevidst om hvor meget dialekt sønderjyderne talte – og stadig taler – når de boede ude på landet eller inde i byerne. En af tilhørerne talte også om ’bondsk’ som det sprog man taler ude på landet. Antallet 62 kunne stemme overens (ud fra et forsigtigt skøn, for jeg har ikke talt efter) med antallet af større og mindre (lands)byer hvor dialekten er forskellig fra nabo(lands)byen. Det andet relativt høje bud, nemlig 47, vil jeg ligeledes placere her.
Svaret der lød på 11 dialekter, blev begrundet med antallet af sogne i Als, og det stemmer for så vidt overens med en af dialektologiens definitioner der zoomer ind på at de traditionelle dialekter kunne være forskellige fra sogn til sogn. Tallet burde nok snarere være 16, for den sydlige del af Als, det vil sige Als Sønder Herred og der hvor Sønderborg ligger, har ni sogne, mens den nordlige del, der hvor Nordborg ligger, det vil sige Als Nørre Herred, har yderligere fem sogne.
I dialektologien beskriver vi de danske dialekter med udgangspunkt i en række dialektgeografiske kort, fx dem Jysk Ordbog har liggende på deres hjemmeside, og som bl.a. er baseret på Valdemar Bennike og Marius Kristensens Kort over de danske Folkemål (1898–1912). Kortene er udarbejdet på baggrund af studier af de traditionelle dialekters forskelle og ligheder, og ud fra kortene kan vi se at alsisk ofte følger med de øvrige sønderjyske dialekter, men også at de har nogle særtræk de deler med: østsønderjysk, fx tilhører begge jyske dialekter det stødløse område (se Jysk Ordbog K 1.1, 1.3-1.9); sundevedsk, fx i forhold til de manglende t-former fra før, [²syːʀə] ’syret’ og [²æɭdə] ’æltet’ (se Jysk Ordbog K 6.1), mens de til gengæld bøjer, som en af de få jyske dialekter (bortset fra dialekterne på Norddjursland og på Samsø) adjektiver i neutrum (se Jysk Ordbog K 7.4), fx [ˈvæd ˌɡɑŋ] ‘hver gang’ (egl. *hvert gang, for pronomenet bøjes i neutrum her; det bøjes dog i fælleskøn anden gang det optræder i optagelsen); udelukkende alsisk, fx bortfald af blødt d efter lang vokal, fx i [ˈtiː] ’tid’; -r’et diftongeres i flere tilfælde, og i en sådan grad at traditionelt alsisk også var forskellig, fx når langt e, ø eller o kombineres med -r. Fx har et større, sammenhængende område på det sydlige Als diftongerne i ord som ’ned’, ’køer’ og ’Mor’, der udtales henholdsvis [niə], [kyə] og [muɒ], mens fx dialekten i Nordborgsogn ingen diftonger har: [ni:], [ky:] og [mu:], og øjensynligt heller ikke dialekten på Kegnæs der ovenikøbet har samme vokal som på rigsdansk: [ne:], [kø:] og [mo:] (se også Jysk Ordbog K 5.2).
Dialektforsker ved Københavns Universitet, Ella Jensen (født 1900), har undersøgt de alsiske lange vokaler indgående i 1941, og hun inddeler dialekterne på øen i fem kategorier i forhold denne særlige type diftongeringer. Den ene kategori dækker et større sydligt område (fra Lysabild i syd til Egen ca. midt på øen), mens andre kategorier gælder enkeltsogne, herunder Svenstrup (som på nogle områder altså opfører sig anderledes, som Visit Sønderjylland påstår!). Jensen skriver desuden at der kan drages nogle grænser på tværs af øen på baggrund af forskelle i ordforråd, og derudover adskiller hun – på daværende tidspunkt – 13 landsogne fra tre byer på øen: “[der tages] ikke Hensyn til Sproget i Sønderborg Købsted eller i Flækkerne Augustenborg og Nordborg” (se Jysk Ordbog K 5.2). Så vi kan bruge nogle specifikke udtalemæssige træk i de traditionelle alsiske dialekter som argument for at der er fem alsiske dialekter.
Tillægsspørgsmålet er så om disse helt specifikke træk stadig bruges rundt om på Als, eller om alsisk mon er smeltet sammen med det øvrige Sønderjylland. Flere og flere træk er nok smeltet sammen, men publikummets reaktion på min afspilning af et klip med traditionelt sundevedsk fra Varnæs og også et klip traditionelt alsisk fra Kegnæs gjorde at om ikke andet så er folks bevidsthed om de mere finmaskede forskelle – men til en vis grad også brugen af dem – stadig intakt dernede.
Coverfoto: Colourbox.dk.
Inger Schoonderbeek Hansen er lektor på Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning hvor hun arbejder som redaktør på Jysk Ordbog og forsker i de jyske dialekter. Desuden underviser hun i alle sproglige discipliner på Nordisk ved Aarhus Universitet, herunder emner om sproglig variation.
Najs! Jeg undrer mig over hvor godt dit publikum var til at gætte hvor på øen personer på dine optagelser kom fra.