Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
3. svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug.

Alle danskeres forskningsinstitution

Thomas Hestbæk Andersen understreger at Dansk Sprognævn er en forskningsinstitution for alle danskere:

“Dansk Sprognævn er alle danskeres forskningsinstitution inden for sprog. Vi adskiller os fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner, og også en del andre forskningsinstitutioner. På den måde har vi principielt alle danskere som vores målgruppe.”

Dansk Sprognævn er altså en mere åben institution – i modsætning til fx universiteterne, hvor man skal være indskrevet som studerende for at gå til undervisning og derved få del i den viden der genereres. Den viden som Dansk Sprognævn genererer, er ikke forbeholdt en mindre gruppe, men er åben for alle danskere.

Den viden der genereres er meget bred, men dog inden for Dansk Sprognævns forskningsfelt, som er det danske sprog. Herunder nævner Thomas Hestbæk Andersen blandt andet forskning inden for importord i dansk, fremmedsprogspåvirkning, unges sprogbrug, bandeord og forskellige forhold i nyere sproghistorie. Der forskes eksempelvis i 1800-tallets sproghistorie fordi det rent faktisk har konsekvenser for hvordan det danske sprog normeres i dag. Der forskes desuden i sprogteknologi, herunder hvordan robotter og andre digitale devices taler eller udtaler. De videnskabelige ansatte har typisk en baggrund inden for et sprogligt humanistisk felt såsom dansk eller lingvistik.

Sikker og kompetent sprogbrug

Dansk Sprognævn er underlagt nogle bekendtgørelser om retskrivning, og de ord der optages i Retskrivningsordbogen, skal være udtryk for den sikre og kompetente sprogbrug. For at få overblik over hvordan danskere bruger sproget, undersøger Dansk Sprognævn en række forskellige kilder: “Vi har et korpus som nu er på cirka 1,8 milliarder ord. Det udvikler sig hele tiden, og det går rigtig stærkt for øjeblikket. Jeg tror vi sidste år fik tilføjet godt og vel 300 millioner ord.” Der er primært tale om tekster fra både landsdækkende, regionale og lokale blade og aviser. Det er altså primært tekster skrevet af journalister som bliver undersøgt, og det giver rigtig god mening hvis man spørger Thomas Hestbæk Andersen: “Sikker og kompetent sprogbrug er der rigtig meget af i journalistiske tekster. Dels fordi journalister, uagtet hvad man vil mene om dem, er relativt dygtige sprogbrugere, dels fordi journalister citerer samfundets elitepersoner.” Der bliver altså brugt både kvantitative og kvalitative kriterier når Dansk Sprognævn vurderer hvilke ord der skal tilføjes til Retskrivningsordbogen.

Det er dog ikke udelukkende medietekster man bruger i Dansk Sprognævn. De er eksempelvis begyndt at indsamle tekster med unges sprogbrug. Her er der tale om sprogbrug fra skolevæsenet, herunder gymnasiestile og optagelsesprøver. Men det er ikke kun det skrevne sprog der bliver undersøgt her: “Det seneste tiltag er at vi transskriberer en tv-udsendelse der hedder “Ex on the Beach”, hvor vi får talesprog og noget ungdomssprog.”

Dansk tegnsprog

Udover de tre hovedopgaver nævnt i starten af indlægget skal Dansk Sprognævn også rådgive om dansk tegnsprog. Opgaven her er dog anderledes end ved det øvrige danske sprog da Dansk Sprognævn ikke har mandat til at forske i eller normere dansk tegnsprog. “Vi skal give råd og oplysning om brugen af dansk tegnsprog, og så skal vi i øvrigt sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogs Råd, som man nedsatte for små seks år siden da man fik tegnsprog på finansloven.” Til rådgivningen om dansk tegnsprog indsamler Dansk Sprognævn tegn og har et stort videokorpus over tegn til rådighed. Derudover har de en referencegruppe af tegnsprogstalere som de spørger til råds.

Sprogets udvikling

En af de store udfordringer Dansk Sprognævn står over for, er vurderingen af hvilke ord der skal optages i Retskrivningsordbogen. Ifølge Thomas Hestbæk Andersen kan de “principielt optage alle de ord vi måtte synes rimelige, men vi må ikke slette nogen ord uden at få lov”. Det er kulturministeren og undervisningsministeren der skal give lov til at slette ord.

Der er stor forskel på hvor hurtigt et ord kan optages i Retskrivningsordbogen. Thomas Hestbæk Andersen nævner eksempelvis ordet trainee, som første gang blev registreret hos Dansk Sprognævn i halvfjerdserne. Her blev det så beskrevet i den ordbog der hedder Nye ord i dansk, som Dansk Sprognævn også står bag. Først en del år senere blev det så optaget i Retskrivningsordbogen. Derimod gik det meget hurtigere med ordet selfie, der nærmest eksploderede i medierne efter Helle Thorning-Schmidts berømte selfie med Barack Obama og David Cameron til Nelson Mandelas bisættelse. Men Thomas Hestbæk Andersen understreger også at man selv i sådanne situationer skal passe på med at være for hurtig: “Vi skal være overbeviste om at et ord er bestående og blivende og et udtryk for kompetent og sikker sprogbrug, før vi optager det i Retskrivningsordbogen.” Her nævner han et eksempel med ordet vuvuzela, som er et slags plastikhorn der blev brugt meget under fodbold-VM i 2010 i Sydafrika. Her skrev de danske medier rigtig meget om dette horn fordi det lavede en lyd vi ikke var vante til at høre herhjemme. Ordet forsvandt dog lige så hurtigt som det kom, og i dag ser man nærmest ikke nogen mennesker bruge dette ord, “så derfor ville det jo have været et ærgerligt ord at have optaget i Retskrivningsordbogen med det samme og så tre-fire år efter at skulle fjerne det”.

Når der skal tilføjes nye ord, skal grammatikken også overvejes: “Når et ord skal ind i Retskrivningsordbogen, skal det også kunne fungere i flere former. Hvis det er et substantiv, skal det også fungere i pluralis og bestemt form. ”Der skal altså være en sikkerhed for at alle former i et opslagsord fungerer i overensstemmelse med de retskrivningsprincipper der i øvrigt gælder i dansk. Thomas Hestbæk Andersen nævner også brugen af ejestedord — altså om det hedder hendes/hanseller sin— og nye sætningsstrukturer som man måske fx kan se i Aarhus V, samt ændring af navneords køn som nogle af de ting Dansk Sprognævn også er opmærksomme på og interesserer sig for.

Der er en del sprogbrugere som har holdninger til hvordan sproget bør normeres. Man ser en del debat for tiden om politisk ukorrekte ord og hvordan de skal beskrives, men her understreger Thomas Hestbæk Andersen at Retskrivningsordbogen ikke beskriver betydningen af ord da fokusset er på ordformen. Dansk Sprognævn bliver derfor ikke på samme måde ramt af de debatter man eksempelvis har haft om beskrivelsen af ord som eskimo eller feminisme. “De tæsk vi får i Dansk Sprognævn, kommer primært fra folk som synes det er helt forfærdeligt at vi er med til at sanktionere det danske sprog i en eller anden retning som de ikke synes det skal udvikle sig i, for eksempel med optagelse af engelske ord.” Men her understreger Thomas Hestbæk Andersen at de i Dansk Sprognævn følger det danske sprog som det bliver brugt i dag, og ikke, som mange måske godt kunne tænke sig, som man gjorde på Korsbæks tid: “Vi skal følge sprogets udvikling, og vi skal normere retskrivningen efter den aktuelle sprogbrug, omend vi selvfølgelig skal have blik for sprogets historie.”