Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Idéen til leksikonet voksede ud af mine erfaringer med at publicere tilgængelige, akademiske artikler på platformen nordics.info, som er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Nordics.info er en del af forskningsgruppen Reimagining Norden in an Evolving World (ReNEW), som kombinerer ekspertisen hos akademikere inden for samfundsvidenskab og humaniora fra seks universiteter i hele Norden. Titlen “Det Nye Nordiske Leksikon” virkede passende, da den afspejler meget af det materiale, vi har udgivet og vil udgive i fremtiden, men man kan også sætte spørgsmålstegn ved den: Hvad kan faktisk være nyt? Hvad betyder nordisk egentlig? – og hvad er et leksikon? (det sidste er nok særligt interessant for læserne af Lingoblog).

Nyt: Umuligt at være helt up-to-date

“Nyt” kan meget hurtigt holde op med at være netop det. Det er en næsten umulig opgave at holde leksikoner, ordbøger og encyklopædier helt opdaterede, selv om udgivere, forfattere og myndigheder ligesom Dansk Sprognævn måske forsøger at gøre det. I dette projekt forsøgte vi at omfavne det at være ‘ny’ på tre måder:

For det første kan traditionelle ord selvfølgelig få nye betydninger og konnotationer i forskellige sammenhænge. Dansk “hygge” blev måske engang anset for at være udelukkende positivt, men mere kritiske forståelser er opstået. Indvandrere, der ikke praktiserer “hygge” på den rigtige måde, kan blive ekskluderet, og ordet er blevet et inkorporeret diskriminerende ord (som i hyggehomofobi, -sexisme og så videre). På den anden side kan semantiske udviklinger være produktive og nyttige, som i “seksuel dannelse“.

For det andet er det, der opfattes som nordisk, ofte forbundet med de klassiske byggesten i velfærdsstaten, som blev udviklet gennem en stor del af det 20. århundrede, såsom solidaritet på arbejdspladsen, statsdrevne og pålidelige institutioner, tillid osv. At tage en ny tilgang betyder ikke, at disse aspekter af de nordiske samfund ikke er vigtige, men udtrykket “nye” i Det Nye Nordiske Leksikon antyder, at betydningen af det nordiske er mere dynamisk og under udvikling. Så selvom vi ikke kan håbe på at være fuldkommen “nye”, er udviklingen af traditionelle ord og begreber til noget nyt og moderne vigtig og relevant.

For det tredje er målgruppen for Det Nye Nordiske Leksikon unge mennesker (16-30 år), så vi lavede en undersøgelse med denne aldersgruppe på hvert af ReNEW-partneruniversiteterne på tværs af de nordiske lande. Jeg spurgte dem, hvilke områder inden for samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning ville være nyttige eller interessante. Svarene kunne også inddeles i to grupper: på den ene side traditionelle opfattelser af hvad nordiskhed er: på den anden side alternative synspunkter, der ofte udfordrer disse. Oftest gjorde respondenterne det klart, at når de nævnte klassiske aspekter (f.eks. lighed), mente de også det stik modsatte (f.eks. ulighed). Ligesom forskerne var disse unge mennesker samtidig i gang med at konstruere og dekonstruere deres ideer om, hvad “det nordiske” betød for dem. De gav faktisk udtryk for, at “nordisk” er et meget flydende begreb.

Nordiskhed: Konstruktion og dekonstruktion af en region

Norden defineres normalt som de fem stater: Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder Færøerne og Grønland (Danmark) samt Åland (Finland). Men “nordiskhed” er svært at definere præcist, og det er ret forvirrende. Begrebet fremkalder billeder af specifikke landskaber, mennesker der ser ud på en bestemt måde eller samfund, der fungerer på en bestemt måde. Det generelle udgangspunkt for nordics.info og ReNEW er, at hvad nordisk betyder, kan ændre sig over tid og kontekst, afhængigt af hvem der taler, og hvilket publikum de taler til. Peter Stadius, forskningsdirektør for Center for Nordiske Studier i Helsinki og akademisk leder af ReNEW, har sagt:

“Hvad det vil sige at være “nordisk” er faktisk ret komplekst. Det er let at antage, at vi ved, hvad det betyder, blot fordi vi bor i Norden, men vores erfaring er ofte begrænset til kun et eller to lande eller regioner. Vores forståelse af nordiskhed er også stærkt påvirket af, hvordan omverdenen ser os…”

Det ser altså ud til at være et fleksibelt begreb, der ændrer betydning, hvilket gør det svært at definere og forstå. Denne flydende karakter kan ses i modstrid med, hvad mange mennesker forventer af forskningsformidling, nemlig klarhed og sikkerhed i en verden med for meget information og ”fake news”. På godt og ondt er akademisk litteratur svær at navigere i, og forskere kan ikke altid levere klarhed og sikkerhed. Hvert akademisk felt har forskellige metoder og perspektiver, og hver ny forskningsartikel finder ud af noget nyt og unikt – og muligvis modstridende – i forhold til dem, der er kommet før. En del af forskningsformidlingen bør også være at gøre det komplekse forskningslandskab forståeligt og give læseren mulighed for selv at bestemme.

Grunden til at regionale tilgange er særligt vigtige er, at mange andre fortællinger er domineret af nationale historier eller fortolkninger. At se ud over de nationale grænser kan være afslørende. Når man taler med folk fra samme land, går man ud fra, at alle har en bestemt forståelse af ord, sætninger og begreber, og at tingene ikke behøver at blive skåret ud i pap. Men når andre nationaliteter – eller endda folk fra et andet område eller med en anden baggrund inden for det samme land – er involveret i samtalen, kan sammenligninger og misforståelser være oplysende: Vi lærer noget om os selv, vores eget sprogbrug og egne antagelser. Det giver mulighed for afslørende tværkulturelle sammenligninger af tilsyneladende enkle udtryk: For eksempel har “Velfærd” meget anderledes konnotationer i USA end i Norden, eller det tyske “Volk” sammenlignet med det skandinaviske “folk”. Disse sammenligninger findes selvfølgelig også indenfor de nordiske lande: Hvad der virker nordisk for en person fra Svalbard, kan være meget forskelligt fra, hvad der virker nordisk for en dansker, for en der immigrerede til Island i 1980’erne, for en nyankommen flygtning osv. Nogle er stærkt afvisende over for begrebet og foretrækker alternativer for deres region, som de ser den (såsom Arktis), mens andre tænker slet ikke på det.

Udfordringer med oversættelse

De sprog, der findes i de nordiske lande, er forskelligartede og kommer fra forskellige sprogfamilier med varierende juridisk og kulturel status. Mange begreber indenfor disse sprog – ligesom alle andre sprog – er svære at oversætte til et andet sprog, og det er ikke overraskende, at et ords sociopolitiske bagage ikke kan formidles i en direkte oversættelse af ord alene. Dette blev afspejlet i undersøgelsen, hvor der blev foreslået nogle forudsigelige og mindre forudsigelige begreber, som nogle så som typisk nordiske – eller finske, grønlandske, svenske osv.

Artiklerne i Det Nye Nordiske Leksikon er alle på engelsk, og hver artikel er oversat til et andet nordisk sprog. Hensigten er at vise variationen og bredden i de nordiske sprog. Denne proces har ført til nogle interessante udfordringer. Det viste sig for eksempel umuligt at finde en meänkieli-oversætter. I vores artikel “Racialization in Nordic Schooling” på engelsk finder man begreberne “race” og “racial”. Da vi fik den oversat til finsk, viste det sig, at disse begreber normalt ikke bruges i den offentlige diskurs og forskning i Finland uden f.eks. anførselstegn for at undgå, at betydningen af “race” ses som “et faktum” eller knyttes til højreorienterede, populistiske diskurser, så der måtte findes alternativer.

En anden udfordring var, at begreberne fra de tre skandinaviske sprog ikke helt kunne indfange betydningen af “access to justice” på engelsk. Retfærdighed eller ‘rättvisa’ på svensk formidler ikke helt alt, hvad det bredere begreb ‘access to justice’ omfatter, så det blev faktisk refereret til i den svenske version af artiklen på engelsk. Omvendt er retsstaten eller ‘rättsstatsprincipen’ svært at oversætte direkte til engelsk, mens de principper, der ligger bag disse begreber, normalt indfanges på engelsk af begrebet ’rule of law’.

Der er tre artikler oversat til færøsk. I den ene, som hedder “Childcare infrastructure in the Nordic Countries” (eller “Barnaansingar- og barsilsskipanir í Norðurlondunum”), påpeges det, at systemer omkring betalt forældreorlov og universel børnepasning er nødvendige for, at samfundet kan fungere, præcis ligesom det vi normalt kalder for infrastruktur såsom veje, elforsyning osv. På trods af dette fungerede ordet “infrastruktur” ikke rigtig på færøsk (undirstøðukervið), og det blev erstattet med noget, der mere lignede et “system” (skipan). Derudover er der mange akademiske termer, der henvises til eller forklares i hele leksikonet. På grund af det færøske sprogs historie – og øernes historie – er færøsk som akademisk sprog stadig under udvikling, og derfor kan nogle akademiske begreber skurre mere i ørerne på færøsk end på andre sprog, hvor de er mere udbredte. Hvis et ord virker unaturligt, kan det være en særlig udfordring for oversættere, der ønsker at være helt præcise.

I tabellen nedenfor kan du se nogle af de ord, der blev foreslået som en del af konsultationen, grupperet under samfund, historie og kultur af praktiske årsager – selvom mange af dem kunne placeres under alle tre overskrifter såvel som helt andre. De kunne også have været placeret under nationalsprog eller/og nordiskhed, da dette også ofte er ret flydende. (Bemærk venligst, at den bredere undersøgelse ikke kun handlede om individuelle ord, og en oversigt over de andre resultater kan læses online her.)

Forskningsformidling gennem Det Nye Nordiske Leksikon

Fokusset i hvert bidrag til Det Nye Nordiske Leksikon afhænger af forfatterens forskningsområde snarere end etymologi og lingvistiske aspekter, som du kan finde i et traditionelt leksikon. Et traditionelt leksikon er ifølge Online Oxford English Dictionary: En ”word-book or dictionary” eller ”The vocabulary proper to some department of knowledge or sphere of activity; the vocabulary or word-stock of a region, a particular speaker, etc”, og det er normalt forbundet med lingvistik. Det Nye Nordiske Leksikon passer ikke helt ind i denne definition, og blev påvirket af begreberne “leksikon” (som ofte oversættes til engelsk som “encyclopaedia” eller lignende) og “leksikonartikler”, som dem man finder på vores søsterhjemmesider danmarkshistorien.dk og norgeshistorie.no. Så selvom navnet er inspireret af alle de områder, der er nævnt her, er det vigtigste af alt, at leksikonet sigter mod at give forskerne en stemme og formidle den til unge mennesker i Norden. Dette mål blev måske bedst forklaret af en af vores frivillige, da hun talte om at mindske kløften mellem forskere og unge:

“Selvom alt i sig selv er ret interessant og relevant, når det kommer til forskernes arbejde, synes jeg, at der er en mangel på at få den information ud til offentligheden og især unge mennesker – det er ofte selve det sprog, der bruges, der gør det svært for yngre mennesker at forstå, hvad forskerne refererer til.” (Frivillig studerende for Nyt Nordisk Leksikon)

Det Nye Nordiske Leksikon er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål, og ReNEW er støttet af NordForsk og har seks partneruniversiteter (Aarhus, Södertörn, Island, Oslo, Helsinki og Copenhagen Business School).

Tak til dem, der har givet input til denne artikel, især oversætterne til Det Nye Nordiske Leksikon.

Språklig Essay Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt??? Nordiske nabosprog Retskrivningsreformen: interview med den nye direktør for Dansk Sprognævn En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’ Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse