Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog ikke at bogen ikke byder på historisk sprog, for den anden grund til at jeg vil kalde ”Hels drøm” mellemsproget er, at den med vilje er skrevet på et meget arkaisk dansk. Den er skrevet i en narrativstil der efterligner dén i gamle, nordiske myter, og dertil bruger forfatteren et ordforråd der lægger sig så tæt op af olddansk som muligt. Det betyder at teksten er spækket med ord som ”thi”, ”skælmsk”, ”dru” osv. og gammeldagslydende syntaks.

Sproget må siges at være hovedattraktionen i ”Hels drøm”, men det er ikke tilfældigt at forfatteren har valgt at lægge den ekstra energi i skrivestilen. Handlingsmæssigt er ”Hels drøm” nemlig en oldnordisk myte: Det er en glemt en af slagsen, nemlig en alternativ version af historien om Balders død, som i bogen fortælles af den mystiske Navnløs til en ung pige, Hella. Sprogstilen er netop også valgt for at læseren skal komme i den rette, mytologiske stemning, og det må siges at virke flot.

Men selvom dette aspekt af bogen er vellykket, er jeg mere skeptisk over for det samlede indtryk. Den nyfortolkede myte er spændende nok, men særligt på grund af et plottvist til sidst som jeg ikke vil afsløre her, sidder man som læser ved endt læsning tilbage med en ”nå ja, og hvad så?”-følelse. Historien i sig selv falder lidt til jorden, og den ville måske fungere bedre som del af et større narrativ. I stedet skal man nok fokusere på den sproglige oplevelse ved at læse bogen – men også her er der desværre klart plads til forbedringer. Brugen af gamle ord er til tider overdrevet: For eksempel dukker ordet ”panteon” op, hvilket er et ord som først kom i brug omkring år 1300 (og det er endda på engelsk), altså længe efter vikingetiden var vel overstået. Desuden er motivationen for visse stavemåder ikke altid gennemskuelig – hvorfor for eksempel stave ”tinge” som ”thing”, når der ellers benyttes moderne dansk stavemåde? Og så er udtrykket ”runestavelig” altså bare kikset. På et mere makrotekstuelt niveau er der også spor af sjusk, for eksempel i denne akavede, tre-ledede konstruktion: ””[…]” begyndte Navnløs, ”[…]” fortalte Navnløs, ”[…]”.” Slutteligt var jeg ærligt talt skuffet over at erfare, at der var tale om translitteration frem for en oversættelse, som tidligere nævnt. Dette er ganske vist mere reglen end undtagelsen når der produceres nye tekster med runeskrift – men så meget desto mere kunne man ønske at forfatteren havde taget det ekstra skridt og skrevet en vaskeægte, oldnordisk historie. Skal man tage bogen i forsvar, kan man måske se translitterationen til runer som et bud på hvordan skriftlig dansk kunne se ud i dag, hvis vi ikke var gået væk fra runer og havde adopteret det latinske alfabet. Men i så fald skulle dette også på en eller anden vis fremgå af bogens handling eller på anden måde tydeliggøres for læseren.

Alt i alt er ”Hels drøm” ikke nogen stor litterær oplevelse – men den er selvfølgelig kun 97/2 sider lang, og kan sluges på en times tid hvis man er i humør til en letfordøjelig, stemningsfuld myte med lidt sprogligt baggrundstapet.

Bogens forfatter er Loránd-Levente Pálfi.

Forlaget er Svælg, men hjemmesiden er nedlagt.

Bogen kan bestilles i boghandlen eller på nettet, for priser mellem 129 DKK og 160 DKK.

Ehm Hjorth Miltersen er bachelorstuderende i lingvistik og kognitiv semiotik ved Aarhus Universitet.

Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form Noget om literacy… Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen” Fjernt Fædresmål En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’ Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet