I begyndelsen af april i år fik jeg en mail med overskriften ”Personlig invitation til Forskningskommunikationsprisen 2022”. I mailen kunne jeg læse:
”Du har modtaget en personlig invitation til uddelingen af Forskningskommunikationsprisen 2022 fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.”
Først tænkte jeg, kunne det være at Lingoblog.dk er nomineret, og at jeg derfor blev inviteret? Det lød spændende…
Men så læste jeg også:
” Tusind tak for dit bidrag til årets Forskningens Døgn og Bestil en Forsker.”
Aha. Det var vel ikke på grund af Lingoblog at jeg fik en ”personlig invitation” fra ministeren. Vil ministeriet belønne os fra Lingoblog med en pris? Jeg ved egentlig ikke om ministeren kender Lingoblog endnu. Det skulle han.
Brevet nævner også “Bestil en Forsker”. Blev jeg så i stedet inviteret fordi jeg plejede at deltage hvert år, hvis muligt, i Bestil en Forsker-programmet? Er jeg måske den person med de fleste oplæg gennem tiden eller så noget, og nu vil ministeren pege på det?
Jeg skrev sidste år en klumme om ”Bestil en Forsker” i Omnibus, Aarhus Universitets uafhængige digitale tidsskrift, at jeg ikke ville deltage i 2021, da det kun var online. Det kan læses her.
Ja, jeg plejer at melde mig til at rejse gennem landet for at holde foredrag om lingvistik i denne tid, altid i slutning af April. I år var jeg, for eksempel, i et lille forhenværende elværk, som nu er et brugerdrevet kulturelt center, på Sjælland, og det var meget sjovt at fortælle landsbybeboere i to timer om verdens 7000 sprog. De var både nysgerrige og overraskende vidende. Nogle dage senere ville Red Warszawa give en koncert de
r.
Da jeg læste videre i ministerens mail, kunne jeg se at jeg var bare en af de mange som de ville have som publikum, og at prisen ville gå til en anden. Selvfølgelig. Men tanken havde lige strejfet mig at Lingoblog ville være vinderen af forskningskommunikationspris. Det var så ikke tilfældet. Eller alligevel lidt. Læs videre.
I hvert fald, jeg meldte mig til prisoverrækkelsen, og tog toget (dog to tog) til København for at være med, den 29. april. Der var måske 150-200 mennesker i publikum. Jeg genkendte filosof Vincent Hendricks fra medierne men ikke mange andre. Flere af de inviterede hilste på hinanden, de kendte klart hinanden. Københavneri, tror jeg. Der var dog også nogle jyder og fynboer, og ikke kun vinderen. Jeg snakkede på stedet kort med formanden for Danmarks Studerende Fællesråd, med en dame fra af de danske erhvervsakademier, med en forhenværende anarkist der nu var pensioneret industriel, og skaldet, med en dame fra administrationen af det Frie Forskningsråd, med vinderens stolte far, med en professor fra DTU (en af de få kollega-forskere jeg spottede), med en mand der overtalte mig at blive medlem af hans klub, og til sidst med vinderen selv.
Jeg ved stadig ikke om jeg var den eneste bestil-en-forsker-forsker der var med, eller om der bare ikke var var så mange forskere-man-kan-bestille, fordi de havde andre aktiviteter de skulle prioritere. Forhåbentlig ikke Kapsejladsen, som fandt sted samme tidspunkt, samme dag.
Begivenheden begyndte, efter en te-og-kaffe pre-pause, med en meget kort indledning af en mand fra forskningsstyrelsen. Derefter var det overrækkelsen af prisen til Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, Statskundskab, som også holdt en kort tale. Hans telefon ringede kontinuerligt fra marts 2020 til for nyligt. Journalisterne ringede. Han skulle udtale sig om COVID, godt informeret og klart. Han var leder af HOPE-projektet der undersøgte løbende hvad der skete i samfundet med hensyn til COVID. Vi klappede. Vinderen blev derefter kyndigt interviewet af journalist Nynne Bjerre Christensen. Derefter hørte vi nogle sange af ”sing-a-song-writer” (sådan så jeg “singer-songwriter” skrevet en gang) Nikolaj Nørlund med sin guitar. Journalisten ledte derefter en paneldiskussion med prisvinderen fra Aarhus Universitet, medie-ekspert Peter Bro fra SDU, forskningsministeren Jesper Petersen, og Christine Stabell Benn, også fra SDU. Det var også fint.
Både Christine Stabell Benn og Michael Bang Petersen har udtalt sig mange gange i medierne i forbindelse med COVID-19. Michael Bang Petersen var jo leder af et team af forskere der skulle holde øje med hvad der skete i det danske samfund i forhold til Covid-19: effekten af pressekonferencer, medier, konspirationsteorier, m.m. Det var et interdisciplinært team (HOPE), med direkte kommunikation til regeringen, så regeringen havde et godt grundlag til beslutninger. Det er ikke altid været sådan at regeringer har lyttet til forskerne. Projektets team har også lagt alle deres rapporter offentligt tilgængeligt. Sprogforsker Rebekah Baglini fra Lingvistik i Aarhus var med i HOPE-projektet og hun har skrevet om sine arbejdsopgaver, udført sammen med kollegaer i HOPE, for Lingoblog, som kan læses på både dansk og engelsk.
Efter begivenheden lykkedes mig at tale kort med Michael Bang Petersen. Da han hørte at jeg var fra lingvistik i Aarhus, roste han hjulpen de havde fået i HOPE-projektet fra lingvisterne. Han sagde så noget i retning af: ”De var meget vigtige. De er bare så gode til at analysere store mængder af tekster. De har været essentielle i projektet.”
Så har lingvisterne, i hvert fald computerlingvisterne, alligevel en smule været med til at vinde forskningskommunikationsprisen.
Peter Bakker er lingvist ved Aarhus Universitet, og en af initiativtagere af Lingoblog.dk. Han har selv ikke vundet noget siden han var 15 år gammel (en bog om etruskisk kunst), bortset fra en par uldsokker ved indianerbingo i Nordcanada. Som quizmaster for Lingoblog har han selv uddelt hundredvis af bøger fra sin store samling til vindere af Lingoblog-quizzen. Alle kan deltage i quizzen.
