Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.
Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det blev i journalist-sprog til:
“Forsker: Danmark har fået ny dialekt”
— som om jeg havde vendt en sten og pludselig opdaget en bille, som ingen nogensinde havde set før. Eller at jeg havde taget bussen til Aarhus Vest og pludselig hørt noget, jeg aldrig havde hørt før. Sådan er det jo ikke.
Vi har forsket i denne type nye sproglige varianter i over 30 år. Først i Stockholm i 1988, siden i København, Oslo, Berlin og en række andre større byer i Nordeuropa. I Aarhus blev en sådan variant første gang beskrevet i 2002 af Mette Vedsgaard Christensen. Så helt nyt er det jo ikke. P3 jokede med at når universitetet kalder noget for “nyt”, så skal man huske det akademiske kvarter:
“Det, der er nyt på universitetet, kan godt være 20 år gammelt.”
Det nye er sådan set kun, at jeg kalder varianten i Aarhus for en dialekt frem for sociolekt, etnolekt eller multietnolekt. Det gør jeg på baggrund af et feltarbejde, hvor jeg indsamlede optagelser til en grammatisk beskrivelse af den nye variant, og jeg fandt ud af at jeg fandt mest af den sproglig variant blandt talere der var vokset op i nogle helt bestemte områder af byen, i nogen tilfælde helt ned til hvilken vej de havde boet på. Mit indtryk var, at det geografiske kriterie var mere afgørende end for eksempel køn, alder og etnicitet. Desuden har Mette Vedsgaard Christensen lavet et matched guise-studie (masketest-studie) som viser, at talerne selv ikke genkender varianterne på tværs af byer.
Hvordan lyder dialekten så? I mediedækningen fokuserer de tit på nye ord: Eow, yani, wallah og så videre. Min forskning handler ikke om ord, men i stedet om meget mindre håndgribelige træk som ordstilling og prosodi. Den nye bydialekt har fire slags ordstilling at vælge i mellem i stedet for de tre, man benytter i standard-aarhusiansk:
- Jeg ringede til banken i år
- I år ringede jeg til banken
- I år der ringede jeg til banken
kan desuden siges som: - I år jeg ringede til banken.
De fire måder har små sproglige betydningsforskelle, som kan bruges til at fremhæve forskellige pointer.
Mine analyser tager altid udgangspunkt i optagelser af naturlig interaktion frem for for eksempel interviews eller samtaler om bestemte emner. De er ofte lavet som såkaldte selv-optagelser, hvor en informant gennem en længere periode har en diktafon med sig rundt og optager hverdagssituationer med forskellige talere og forskellige aktiviteter. Den type data gør det muligt at afdække små betydningsforskelle, for eksempel hvordan ordstilling hjælper til at få ordet, til at vurdere andres sætninger og til at fremhæve bestemte pointer.
Eksempel 4 kommer fra en optagelse, hvor en gymnasieelev fortæller sine veninder om, hvor meget af sin gæld hun har fået betalt af. I år jeg ringede til banken bruges her i en sammenhæng, hvor taleren er i gang med en længere historie med mange begivenheder, og denne sætning kommer lige netop før historiens hovedpointe: At banken kunne fortælle, at gælden næsten var helt afbetalt. Denne dejlige og overraskende viden er en slags punchline for hele historien, og dette kommende højdepunkt illustrerer taleren ved at bruge en anden slags ordstilling end i de foregående dele af historien.
Analyser som den ovenstående analyse kommer til veje ved hjælp at metoden konversationsanalyse, samtaleanalyse, hvor man tager højde for ganske små elementer så som pauser og overlap målt i mikrosekunder. Den slags analyse kan man kun lave med optagelser af helt naturlig interaktion. I kommunikation med pressen nåede vi ikke helt til konversationsanalyse, men pointen om de fire slags ordstilling kom frem. Det var jeg rigtig glad for, fordi det viser at vores forskning handler om meget mere end nye låneord.
Et andet virkelig positivt udbytte var at TV Avisen havde sendt et kamerahold til Statsgymnasiet i Aarhus Vest, hvor eleverne samstemmigt meldte at ja, dialekten bruges, men det er egentlig ikke noget særligt:
“Det er bare sådan vi unge taler”
“Jeg tror ikke at jeg tænker så meget over det”
Jeg kunne ikke være mere enig: Det er bare sådan, sprog gør. Dialekten er hverken særlig eksotisk eller særlig spændende. Undtagen selvfølgelig for sprogforskere, der elsker at analysere mikropauser og spekulere over typologiske forbindelser til andre sproghistoriske ændringer.
Ditte Zachariassen er ph.d.-studerende ved Lingvistik, Aarhus Universitet.
Læs mere:
Dialekter i rigt mål. En årbog fra Modersmaal-Selskabet, udgivet i 2019. Heri har Ditte Zachariassen skrevet kapitel 14: “Nye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt”. Bogen er også anmeldt her på Lingoblog.
Ekstrapositionerede pronominer. En artikel om et fænomen i dialekten, udgivet i konferencetidsskriftet for MUDS (Møder om Udforskningen af de Danske Sprog) i 2017.
Language, Youth and Identity in the 21st Century. Linguistic Practices across Urban Spaces. En antologi redigeret af Jacomine Nortier og Bente A. Svendsen. Udgivet i 2015 af Cambridge University Press.
Konversationsanalyse. Et kapitel af Jakob Steensig i metodebogen Kvalitative Metoder, redigeret af Svend Brinkmann og Lene Tanggaard og udgivet i 2010.
Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk 
Nydansk er mere klimavenligt 
Lingoslam 2019: and the winners are…. 
Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet 
”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen 
Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed
En kommentar til “Har Danmark fået en ny dialekt?”