Det er ikke nogen hemmelighed, at koreanerne er enormt stolte over deres unikke skriftsystem. Det koreanske skriftsystem kaldes 한글 (”Hangeul” med latinske bogstaver) og hvert år den 9. oktober fejrer koreanerne deres skriftsystem i forbindelse med ”Hangeuldag”, hvor der laves en masse Hangeulrelaterede aktiviteter som fx kalligrafi. Aktiviteterne er især et populært udflugtsmål for koreanske børnefamilier, og der findes næppe nogen større nationalhelt end Kong Sejong, der udover at pryde landets 10.000 won-sedler også troner højt over den centrale Gwanghwamunplads i hjertet af Seoul, hvor der i kælderen under den imponerende statue gemmer sig et Hangeulmuseum, der er gratis at besøge for alle interesserede. I forbindelse med koreanernes egen fejring af deres alfabet vil vi nu udforske, hvordan og hvorfor Korea fik sit eget videnskabeligt konstruerede skriftsprog.
Hvordan opstod Hangeul?
Skriftsproget kan dateres tilbage til 1443, hvor den ovenfornævnte regerende monark Kong Sejong den Store ønskede at give sit folk et skriftsprog, der gjorde dem i stand til at kommunikere og dele viden imellem sig. Han var af den overbevisning, at en veluddannet befolkning er grundpillen i et velfungerende og oplyst samfund og uden at kunne læse og skrive, var uddannelse og vidensdeling så godt som umuligt for den almene befolkning. På den tid blev det koreanske sprog skrevet med kinesiske tegn – en tidskrævende færdighed, der kun var forbeholdt eliten at tilegne sig – og den almene befolkning var derfor ikke i stand til at læse bekendtgørelser, domme og andre informationer, der blev sat op rundt omkring i by og på land. Det ønskede Kong Sejong at rette op på, så han hidkaldte de lærdeste sprogkyndige i riget, og gav dem opgaven at udforme et skriftsprog, der skulle være ”så simpelt at den kvikke kan lære det på en formiddag, og selv den største tåbe vil kunne lære at mestre det efter ti dage.”.
Resultatet af de lærdes arbejde blev alfabetet Hangeul, der oprindeligt blev kaldt for hunminjeongeum (der betyder “korrekte lyde til dannelse af folket”). Det var således ikke længere nødvendigt at lære tusindvis af komplicerede kinesiske tegn for at kunne skrive koreansk. Et simpelt system bestående af fjorten konsonanter og ti vokaler gjorde det muligt let at gengive hvilken som helst lyd i det koreanske sprog.
Hangeuls særlige struktur – som et spil Tetris
Hvis du aldrig har stiftet bekendtskab med det koreanske sprog, har du sandsynligvis heller aldrig hørt om det koreanske alfabet Hangeul. For det utrænede øje kan det ligne et hvilket som helst andet asiatisk tegnbaseret skriftsprog – måske med en smule flere cirkler og firkanter – men i virkeligheden er det et videnskabeligt udviklet system af 14 konsonanter og 10 vokaler udviklet til præcist at gengive lydene i det koreanske sprog.
I modsætning til det alfabet vi kender, gælder der lidt andre spilleregler. Et eksempel kunne være, hvordan man sætter Hangeulbogstaverne sammen, hvor processen med at samle konsonanter og vokaler på mange måder mindre om et spil Tetris. Når bogstaverne skal sammensættes til ord, sker det ved at skrive konsonanter og vokaler sammen i stavelser. Vokalerne er inddelt i stående og liggende vokaler, der enten står til højre for en konsonant eller ligger under en konsonant. Hvis stavelsen også har en konsonant efter vokalen (som f.eks. 한, udtalt han, i nedenstående illustration fra www.easykorean.com), skal den sidste konsonant altid placeres nederst. I eksempel 1 og 4 er vokalen stående, mens den er liggende i eksempel 2 og 3. I eksempel 1 og 2 er der en slutkonsonant, mens stavelserne i eksempel 3 og 4 kun består af en konsonant og en vokal.
Historien bag bogstavernes form
Bogstaverne i Hangeul er især fascinerende, fordi de er inspireret af den menneskelige anatomi og viser konsonanternes form som et billede på tungens placering i munden, når konsonanten udtales. Dette kan ses i nedenstående illustration, der er lånt fra www.classkorea.com:
Du kan lege med de forskellige bogstavkombinationer og høre dem udtalt på koreansk på siden for National Folk Museum of Korea.
Hangeul – en eksportvare?
Selvom Hangeul er udviklet til først og fremmest at gengive de lyde, der findes i det koreanske sprog – f.eks. findes der ikke et f og et v, da disse ikke bruges på koreansk – så har det alligevel vist sig, at skriftsproget også kan bruges uden for Koreas grænser. Inden for de seneste tyve år har koreanske lingvister arbejdet for at udbrede Hangeul til lokale indfødte samfund rundt om i Asien, der ikke hidtil har haft deres eget skriftsprog. På denne måde tjener Hangeul også til at bevare unikke elementer af andre kulturer, der ellers kunne risikere at gå tabt. Det kan man blandt andet læse mere om i denne artikel fra New York Times.
Hangeuls simple konstruktion gør skriftsproget let at lære, hvilket appellerer til mange rundt omkring i verden, der af forskellige årsager ønsker at lære det koreanske sprog. Flere steder rundt om i verden har man med midler fra den koreanske stat etableret Hangeulskoler, hvor interesserede kan modtage undervisning i koreansk sprog og kultur.
행복한 한글날을 보내세요! Glædelig Hangeuldag til alle!
Sofie Nyland er uddannet ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet, men har siden 2014 beskæftiget sig intensivt med koreansk sprog og kultur. Fra 2016-19 boede Sofie i Seoul og arbejdede som undervisningsadjunkt på Sogang University. Ved siden af sin stilling som ekstern lektor i økonomi på Aarhus Universitet underviser Sofie i koreansk på FOF og oversætter litteratur fra koreansk til dansk.
Kinesisk sprogdag: Opdag de unikke sprogudtryk, forstå kinesisk samfund og relationer 
Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud? 
Kan børns læseforståelse have noget at gøre med deres evner til at fortælle en historie? 
Irske rejsende og deres sprog 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog 
Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret