H.C. Ørsted

I 2020 fejrede vi 200-året for Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Han var en fremragende fysiker. Men hvor mange er klar over at han også forandrede det danske sprog gennemgribende? Ørsted mente at store mængder af danske ord var blevet upræcise og forvirrende, og derfor lavede han nye. Mange af Ørsteds nyord bruger vi stadig hver eneste dag.

Sprogfornyeren

Ørsteds tid var opfindelsernes tid. Teknologien blomstrede, og verden fik transportmidler, maskiner, madvarer og luksusartikler man aldrig havde set før. Videnskaberne boomede.

Desværre fulgte det danske sprog ikke rigtig med. De fleste nye ting og begreber fik navne der bare blev overtaget fra tysk, fransk eller – endnu hyppigere – latin. Naturvidenskaberne havde fra gammel tid en forkærlighed for latinsk nomenklatur, men som Ørsted skrev i 1837: “Næsten alle Videnskaber ere i de senere Tider blevne berigede ved nye Opdagelser, nye Tanker og Tankevendinger, hvortil Romersproget intet Udtryk har.” Desuden talte den almindelige dansker ikke latin og havde ingen chancer for at tilegne sig den nye viden, og det mente Ørsted var et problem for det danske samfund; så han skabte flere tusind erstatningsord som enhver dansker kunne forstå (det var i alt fald hensigten). Mange af Ørsteds afløsningsord blev populære og vandt indpas i hverdagssproget: ’lynafleder’, ’faldskærm’, ’rumfang’, ’billedkunst’, ’samfundsforhold’ og omkring 300 andre som endnu i dag lever i bedste velgående.

Sprogrenseren

Men Ørsteds sproglige mission var ikke bare at erstatte svært forståelige ord med lettere; han reformerede selve metoderne til at danne nye ord, ganske særligt inden for naturvidenskaberne.

Da Ørsted var ung, var det vanskeligt at føre en videnskabelig samtale om fx kemi. Hvert kemisk stof havde en betegnelse som enten stammede fra en fjern fortid, såsom ’salpeter’, eller afspejlede stoffets brug i hverdagen, som ’trækul’, ’potaske’ og ’vinånd’. Nogle stoffer havde decideret misvisende navne, fx stoffet ’syredanner’ (lat. oxygen), skønt syrer slet ikke dannes af dette grundstof. Kort sagt, kemiens fagsprog var en rodebunke. Ørsted knæsatte et nyt princip for navngivning af kemiske stoffer som udelukkende afspejlede stoffets bestanddele. Navnet ’salt’, som siden tidernes morgen har betegnet det hvide pulver man damper ud af havvand eller bryder i en horst, blev erstattet med den systematiske term ’naterklor’ eftersom stoffet rent kemisk er sammensat af grundstofferne natrium og klor. Efter Ørsteds princip har alle grundstoffer simple navne, mens sammensatte stoffer betegnes med sammensatte ord så ordets struktur afspejler stoffets struktur.

Sprogfilosoffen

Med det nye princip kunne kemiske forbindelser navngives systematisk, endda før de var blevet fremstillet. Nu kunne man diskutere muligheden af et bestemt stof før man vidste om det fandtes. Den teoretiske kemi havde fået et sprog. Den dag i dag navngives kemiske forbindelser stadig efter de samme principper (nu kaldet IUPAC) som Ørsted beskrev for mere end 200 år siden. Ørsteds kemiske nomenklatur blev forbilledet for alle de andre videnskabelige områder, i første omgang fysik, matematik og biologi, men efterhånden også samfundsfagene, sprog, æstetik og psykologi. Måske var dette Ørsteds allerstørste bedrift – at føre videnskabens erkendelse og det sproglige fællesskab tættere sammen.

Referencer

Christensen, Dan Ch. (2009) Naturens Tankelæser. Bd. I og II. København: Museum Tusculanums Forlag

Henrichsen, Peter Juel (2021) Glemte Ord. En undersøgelse af H.C. Ørsteds nyord og deres plads i nudansk. Nydanske Sprogstudier NyS 60, 7-36

Henrichsen, Peter Juel (2021) H.C. Ørsted som leverandør til dansk sprogteknologi. Goldshtein et al. (red.), 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet, 8.-9. oktober 2020, 235-250. Aarhus: Aarhus Universitet.

Nielsen, Niels Åge (1981) Sprogrenseren H.C. Ørsted. Bd. I og II. Aarhus Universitet: Trøjborg

Peter Juel Henrichsen er seniorforsker på Dansk Sprognævn. Han forsker i hvordan det danske sprog bliver til godt input til computerne. Engang var de bare regnemaskiner; nu er de snart vores samtalepartnere. Derfor skal de lære at tale og skrive et ordentligt dansk.

Må man sige “neger”? Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen Er dansk et truet sprog? Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori. Er dansk et uhøfligt sprog? A dybtgoing study af nisse-engelsk