De fleste ved efterhånden, at det er Valentine’s Day d. 14. februar – mængden af hjerteformede genstande og sukkersøde tilbud i de første uger af februar er nærmest umulig at overse. Men de færreste ved, at der præcis en uge efter Valentine’s Day er en helt anden mærkedag, der fører en langt mere anonym og upåagtet tilværelse, men som det er langt mere interessant at fejre, nemlig den Internationale Modersmålsdag. Dette indlæg handler derfor om modersmål og modersmålsdagen.
Den Internationale Modersmålsdag blev indstiftet i 1999 af UNESCO og fejres over hele verden d. 21. februar med det formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed i verden. Baggrunden for valget af netop denne dato er alvorlig og henviser til d. 21. februar 1952, hvor en række bengalitalende studerende og aktivister i Dhaka i det daværende Pakistan (nu Bangladesh) blev skudt og dræbt af pakistansk politi under en demonstration for anerkendelse af bengali som officielt sprog. Billedet herover viser det nationale mindesmærke Shaheed Minar (bengali: শহীদ মিনার), der er opført i Dhaka til minde om den tragiske hændelse. Den tragiske baggrund for modersmålsdagen kan minde os om, at modersmålet er et både omdiskuteret og følelsesladet begreb, der ikke for alle forbindes med tryghed og lykkelige barndomsminder.
I Danmark voksede forståelsen af modersmålet frem gennem det 18. og 19. århundrede i takt med etableringen af Danmark som nationalstat. Det kommer tydeligt til udtryk i H.C. Andersens velkendte digt I Danmark er jeg født fra 1850, hvor der netop etableres en stærk, entydig og følelsesladet forbindelse mellem nationalstaten Danmark, det danske modersmål og det at være dansker:
I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.
Du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!
Tekst: H.C. Andersen (1850).
Melodi: Henrik Rung (1850), Poul Schierbeck (1926)
H.C. Andersen blev selv født i Danmark i 1805, døde i Danmark i 1875 og blev i 2004 kanoniseret som en af 14 uomgængelige danske forfattere. Godt 150 år senere, i 2007, blev hans tekst genfortolket af sangeren Isam Bachiri, også kendt som Isam B. Præcis som H.C. Andersen er Isam B født i Danmark, men af forældre med marokkansk baggrund, og han er vokset op i et berber- og arabisktalende hjem. Isam Bs rekontekstualisering af H.C. Andersens tekst fik en blandet og følelsesladet modtagelse; ikke alene eller primært af musikalske årsager, men i høj grad i kraft af de spørgsmål til modersmålsbegrebet, som Isam Bs version af H.C. Andersens tekst rejser: Hvad er et modersmål? Hvilken betydning tillægges modersmålet? Hvem har ret til hvilke modersmål? Selvom kampen om retten til modersmålet i dette tilfælde var en kamp på ord og ikke med krudt og kugler og på liv og død som i Dhaka i 1952, viser eksemplet, at der også i Danmark i 2019 er grund til at markere modersmålsdagen.
Så hvad er et modersmål i Danmark i 2019? For mange er det en variant af dansk, men for et stigende antal børn og unge er det en række andre sprog end dansk. Lad os tage en unge mand, som jeg i det følgende kalder Abel, som eksempel. Abel er født og opvokset i Eritrea og er kommet til Danmark som ung. I sit sprogportræt herunder giver han et indblik i de sprog, han møder i sin hverdag:
Som signaturforklaringen viser, talte Abel allerede fire sprog, før han forlod Eritrea: nationalsproget tigrinya, familiens sprog tigre, arabisk i moskéen og lidt engelsk i skolen. Dansk er kommet til i hans nye tilværelse i Danmark, som desuden rummer matematiksprog, gamersprog, fodboldsprog, fitnesssprog og volleyballsprog. Hvad er Abels modersmål? I Eritrea ville mange umiddelbart pege på tigrinya, fordi det er det officielle sprog i Eritrea og det sprog, Abel har gået i skole på i sin barndom – selvom de i Abels hjem talte tigre. I Danmark vil Abel flere steder møde den opfattelse, at han bør glemme begge dele og i stedet fokusere entydigt på dansk – og gerne også engelsk. For Abel selv har arabisk stor betydning for ham som praktiserende muslim, ligesom gamersprog og fitnesssprog fylder i hans ungdomsliv. Uanset hvad der uddannelsespolitisk, sprogvidenskabeligt eller sprogideologisk måtte opfattes som hans modersmål.
Den Internationale Modersmålsdag er en god anledning til at anerkende den sproglige mangfoldighed, der kendetegner menneskers sammensatte sproglige repertoirer. Uanset hvor de er født, og uanset om modersmålet i klassisk forstand er dansk eller andre sprog. I Danmark har vi desværre endnu ikke en stærk tradition for at fejre modersmålsdagen, men der er inspiration at hente i de forskellige links herunder.
Rigtig god modersmålsdag!
Line Møller Daugaard er cand.mag. i lingvistik fra Aarhus Universitet, har skrevet ph.d.-afhandling om modersmålsundervisning og er ansat som docent i sprogpædagogisk praksis ved Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College.
Læs mere om modersmålsdagen her:
UNESCO om International Mother Language Day: https://en.unesco.org/commemorations/motherlanguageday
NAFO, Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring:
http://morsmal.no/no/9088-morsmalsdagen-naermer-seg
Se Abels sprogportræt og læs mere om sprogportrætter:
Daugaard, L. M., Jensen, N. H. & Kristensen, K. S. (2018). Tæt på ‘de nyankomne elever’. Sprogportrættet som redskab i basisundervisningen i dansk som andetsprog. I:
Daugaard, L. M., Jensen, N. H. & Kristensen, K. S. (red.) (2018), Nyankomne elever i skolen: Sprogpædagogiske og -didaktiske perspektiver på basisundervisning i dansk som andetsprog, s. 9-29. Aarhus: KVaN.
Verden rundt på den internationale modersmålsdag 
Sproglige tildenser: spændende læsning og god underholdningsværdi! 
Fjernt Fædresmål 
Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk 
ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog