Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.
I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.
Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet for vores sprogs overlevelse. Selv under besættelsen i 1940’erne fik vi da lov til at bruge vores eget sprog – omend pressen var underlagt censur med hensyn til indholdet. Vi skal nok tilbage til perioden fra 1864 til 1920, hvor en større dansktalende befolkning sidst var et uanerkendt mindretal, da Slesvig var under preussisk styre.
Måske netop derfor er Sønderjylland (også kendt som Nordslesvig) et af de områder i Danmark, hvor dialekterne er bedst bevaret den dag i dag. Som nordsjællænder havde jeg ikke det store forhold til dialekter i min opvækst. Det handlede for mig mest om små udtaleforskelle – som for eksempel om man udtaler “bremse” som [ˈb̥ʁæmsə] eller [ˈb̥ʁɑmsə]. Det var først, da jeg mødte min kone og hendes sønderjyske familie, at det for alvor gik op for mig, at der stadig findes vidt forskellige måder at tale dansk på. Det er nemlig meget mere end bare en anden udtale af ordene og en anden tonegang i sætningerne. Der følger et helt andet ordforråd, anderledes udtryk og en anden grammatik med. Det har jeg lært en masse om gennem min svigerfamilie.
Som eksempel på en udtaleforskel kan nævnes ordet “huske”, som på sønderjysk udtales [ˈhɑwːs]. Det er ikke tilfældigt, at det lyder lidt som deres udtale af “bukser” [ˈbɑws], for de har nemlig bevaret rækkefølgen af konsonanterne fra det oldnordiske “hugsa”. Her har rigsdansk byttet om på g og s, så det er blevet til sk.
Ordforrådet indeholder mange forskelle fra rigsdansk, som “bom” i stedet for “slik”, “kytte” i stedet for “kaste”, “tøs” i stedet for “synes” og, hvad der nok er mange bekendt, “mojn” i stedet for “hej”. De grammatiske forskelle ses nok tydeligst ved den foranstillede artikel “æ”, som markerer bestemthed.
Min kone har talt sønderjysk hele sit liv, men det har været forskelligt, hvordan det er blevet taget imod igennem hendes skolegang. For der er stadig nogen, der tror, at man er mindre intelligent, hvis man taler den lokale dialekt. Den indstilling er det vigtigt at få bugt med.
Jeg ser det lidt som et arvestykke, som vi er blevet foræret. Men i modsætning til et fysisk familieklenodie nytter det ikke noget at sætte sproget i en montre – nok se, men ikke røre – eller putte det i en syrefri æske og opbevare det tørt og køligt oppe på loftet. Det er nemlig meget skadeligt for sproget ikke at blive brugt.
Derfor taler jeg, min kone og vores 2-årige søn sønderjysk hjemme, selvom vi bor på Amager. Når han er i dagpleje, snakker han nok noget, der minder om rigsdansk. Men når det en gang imellem alligevel bliver for sønderjysk til, at hans dagplejemor kan forstå det, så gentager han sig gerne på en måde, så hun kan følge med. Nu har vi selvfølgelig en utroligt klog søn (efter eget udsagn), men man skal ikke underkende børns evne til at tilegne sig flere sprog eller dialekter på én gang.
Det kommer der også nogle sjove sproglige finurligheder ud af. For en del af indlæringen går ud på at kombinere de nye grammatiske konstruktioner med de nye ord, man har lært. Det er dog nemmere sagt end gjort, når man opererer med flere forskellige registre. For eksempel findes det bløde d [ð̞] stort set ikke på sønderjysk, men det er jo en god mulighed for at række tunge og være lidt flabet, når man er hjemme. Så kan man i stedet for den sønderjyske udtale af “aftensmad” [ˈɑwdn̩sˌma] udtale det [ˈɑwnəˌmað̞ːː].
Der er også spørgsmålet om, hvordan man markerer bestemthed. Det sønderjyske foranstillede “æ” må somme tider tilsidesættes til fordel for et efterstillet -en eller -et. Han ved jo, at substantiverne “tog” og “låg” hedder [ˈtˢʌx] og [ˈlʌx] i ubestemt form, så det må jo være [ˈtˢʌxəð̞] og [ˈlʌxəð̞] i bestemt form. Den foranstillede artikel skaber da også nogle gange problemer, når man prøver at sige “æ skurk”, men ens forældre hører det som “agurk”.
Men det er jo ikke kun de danske dialekter, vi skal værne om. Vi skal også passe på de minoritetssprog, som tales i landet. Derfor vil jeg ønske alle en god International Modersmålsdag, uanset om de taler arabisk, dansk tegnsprog, engelsk, færøsk, grønlandsk, norsk, polsk, russisk, svensk, tyrkisk, tysk eller et hvilket som helst andet sprog.
Om Modersmål-Selskabet
Modersmål-Selskabet er selskabet for bevarelse og udvikling af det danske sprog. Vi udgiver blandt andet hvert år en antologi – i 2020 handlede den om grænsesprog i anledning af 100-året for genforeningen, og den udgivelse er også anmeldt her på siden.
Christian Munk er cand.mag. i lingvistik fra Københavns Universitet og næstformand i Modersmål-Selskabet. Til dagligt beskæftiger han sig med sprogteknologi og ordbogsarbejde.
