I dag er det arabisk sprogdag!
مَا شَاءَ ٱللَّٰهُ!
For at fejre den internationale arabiske sprogdag her vil vi her på Lingoblog lige se lidt nærmere på, hvor henne i verden de forskellige varianter af arabisk tales. Derefter bevæger vi os hen til, hvordan det arabiske sprog har indflydelse på det danske sprog. Måske er du ikke helt bekendt med det, men arabisk spiller med stor sandsynlighed også en rolle i din hverdag!
Arabisk er et semitisk sprog, som hører ind under den afroasiatiske sprogfamilie. I dag findes der omkring 422 millioner mennesker verden rundt, som taler arabisk af den ene eller anden variant. Det sætter det arabiske sprog på top 5-listen over de sprog, som tales af flest mennesker i verden. Arabisk er enten dét officielle sprog eller ét af de officielle sprog i 25 lande. Det betyder også, at arabisk er et polycentrisk sprog, da der findes forskellige varianter af det. Det ser vi forgrene sig tværnationalt, og varianterne korrelerer med de forskellige lande eller regioner, hvor arabisk tales.
Moderne standardarabisk (MSA) er den variant af arabisk, som stort set altid bruges i formelle sammenhænge, fx i undervisningssituationer, da det er den litterærsproglige standard for skoler og universiteter. Men MSA skal dog ikke forveksles med klassisk arabisk (også henvist til som CA), som fx Koranen er forfattet på. MSA kan i stedet ses som en revideret og forenklet udgave af klassisk arabisk. Det kan blandt andet ses i MSA’s syntaks, som er mere simpel i forhold til klassisk arabisk. Derudover har MSA i modsætning til CA mulighed for at inddrage låneord fra andre sprog; derfor bruges MSA oftest indenfor skolediskurs og vidensformidling. Vi ser altså, at MSA og CA optræder med to forskellige formål: MSA bruges i undervisningssituationer, hvorimod CA bruges til at formidle religion. Dette fænomen hedder diglossi. Når der er to varianter af ét sprog, som udfører to forskellige funktioner i et samfund, kalder vi det diglossi, hvilket svarer til en samfundsmæssig tosprogethed.
Men hvordan har det arabiske sprog så indflydelse på min hverdag, tænker du? Jamen, det er godt du spørger!
På grund af globaliseringen er der flere og flere ord, der finder vej ind i vores sprog. Med mange af ord eller begreber tænker vi til daglig ikke over, hvor langt de faktisk er kommet fra. Og en del arabiske ord er også at finde i det danske sprog. De følgende ord er blot et udpluk af de mange arabiske ord, vi bruger jævnligt i Danmark:
| abrikos, (al-barqūq) admiral, أمير البحر (amīr al-baḥr) algebra, الجبر (al jabr = ”forening af brudstykker”) algoritme, الخَوَارِزْمِيّ (al-ḵuwārizmiyy) alkohol, كُحول (al kuhl) alkove, لقُبَّة (al qubba = ”det lille rum”, ”niche”) alkymi, (al-kīmiyā) azur, ازورد (lāzaward = blå) gazelle, غزال (ghazaala) giraf, زرافة (zarāfa) | kaffe, قهوة (qahwa) kamel, جَمَل (gamal) kohl, كُحْل (kuḥl = fint (pulver)) magasin, مَخَازِن (maḵāzin = ” varehus”) monsun, مَوْسِم (mawsim = ”årstid”) safran, زعفران (zaʿfarān) sirup, شَرَاب (šarāb = ”saft”, ”drik”, ”vin”) sofa, صُفَّة (suffa) sukker, سُكَّر (sukkar) |
Som man kan se, har mange af ordene med udveksling af handelsvarer at gøre, fx ’abrikos’, ’kaffe’ og ’safran’. Og udveksling af viden i form af ’algebra’ og ’algoritme’ kommer også fra det arabiske sprog.
Så næste gang du bestiller en kop kaffe, tager en bid fra en saftig abrikos eller regner algebraisk ud, om der er plads til et PAX garderodeskab fra IKEA i dit soveværelse, så ved du, at de ord faktisk kommer fra arabisk!
Glædelig arabisk sprogdag!
Heidi McGhee er uddannet cand.mag. i lingvistik og ansat ved Aarhus Universitet som videnskabelig assistent på Projekt Infrastrukturalisme. Hun er født i Saudi Arabien og har boet i Jeddah og Dubai, hvorfra hun har kendskab til arabisk gennem sin skolegang i Mellemøsten. Heidi drikker desuden قهوة uden سُكَّر, har flere gange redet på en جَمَل og synes, at الجبر er sjovt.
