Frem med tiden!

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger man fx ”the future lies ahead of us” (fremtiden ligger foran os). På mandarin-kinesisk siger man ”fremtiden ligger under os”, og på aymara, som tales i Sydamerika, siger man “fremtiden ligger bag os”. Logikken bag aymaras tidsforståelse er, at vi allerede har set fortiden, så derfor er fortiden i den retning vores øjne ser, hvorimod fremtiden er bag os, da vi ikke kan se den.

Udover at tid sprogliggøres som noget rumligt, kan tid også opfattes som enten cirkulær eller lineær. Den lineære tidsopfattelse er baseret på en opfattelse af tid som en linje, hvor man kan angive tidspunkter i forhold til et socialt fastsat fikspunkt, som er forskelligt fra samfund til samfund. Et eksempel på et socialt fastsat fikspunkt er Kristi fødsel, som vi i Danmark bruger som ”år 0”. Lineær tidsopfattelse er derfor baseret på kronologi. Andre sprogkulturer beskriver tid som cirkulær eller cyklisk. Den cirkulære tidsopfattelse findes bl.a. hos australske aboriginals, der som nomadefolk traditionelt har været afhængige af naturens cyklus.

Selvom de nævnte sprog og kulturer viser, hvordan sprog kortlægger tid forskelligt på tværs af kultur, kan der, ifølge mit studie, også findes variation og forskellige tidsopfattelser inden for et enkelt sprogsamfund og dens kultur: her det danske.

Tidsforståelse i Danmark

Helt specifikt har jeg undersøgt brugen af tidsmetaforen ”frem” på dansk. Jeg udsendte et spørgeskema, hvor jeg blandt andet stillede følgende spørgsmål: ”Hvis vi aftaler at mødes kl. 11, og du rykker mødet en time frem, hvornår skal vi så mødes?” Jeg forventede, at 50% ville svare kl. 10, og 50% ville svare kl. 12, da ”frem” er et tvetydigt ord på dansk.

Søger man på ”rykke frem” på ordnet.dk, findes følgende betydning som fast vending (verbum): ”bevirke at noget udføres eller finder sted tidligere end planlagt” med eksemplet ”fristen for at indsende selvangivelsen [bliver] rykket frem fra den 15. maj til den 1. maj”. Her er brugen dokumenteret ud fra en subjektiv tidsorientering, hvor tiden bevæger sig hen imod dig som person. Med denne tidsopfattelse ville man svare ”kl. 10” til spørgsmålet om, hvornår mødet var rykket til.

Derudover findes ”frem” som adverbium i følgende betydning: ”i retning bort fra et bestemt tidspunkt og ud i den efterfølgende tid; i retning bort fra nutiden og ud i fremtiden” med eksemplet ”I 1948 og nogle år frem havde firmaet en stor eksport til Frankrig”. Her er brugen dokumenteret ud fra en intersubjektiv tidsorientering, hvor man som person bevæger sig ud i fremtiden. Med denne tidsopfattelse ville man svare ”kl. 12” til spørgsmålet om, hvornår mødet var rykket til.

Resultater

Spørgsmålet er således, om man opfatter tid som noget, der bevæger sig hen imod dig som person, eller om man opfatter sig selv som i bevægelse ud imod fremtiden. Begge variationer findes i Danmark, og ingen af dem er mere rigtig end den anden.

Besvarelserne af spørgsmålet ”Hvis vi aftaler at mødes kl. 11, og du rykker mødet en time frem, hvornår skal vi så mødes?” så ud som følger:

Det var interessant at se, at fordelingen, som forventet, var så ligelig. Det næste jeg ville undersøge var, hvem der bruger hvilken betydningstolkning. For at gøre det undersøgte jeg, om hhv. bopæl, uddannelsesniveau og alder havde indflydelse på tidsopfattelse. Det viste sig, at bopæl og uddannelsesniveau ikke havde nogen signifikant indflydelse, men at alder faktisk var en ret vigtig faktor. Størstedelen af deltagerne på 30 år eller derunder svarede ”kl. 12” (62,2 %), hvorimod størstedelen af deltagerne på 31 år eller derover svarede ”kl. 10” (71,2 %).

Statistisk signifikans: X2 = 18,10041094, df = 1, p < .0001, two-tailed. Y-aksen er antal respondenter.

Hvad kan vi bruge det til?

Dette resultat vidner om, at de to varianter eksisterer i sameksistens på nuværende tidspunkt, men at der måske er ved at ske en betydningsændring i befolkningens brug af ”frem”, da yngre sprogbrugere primært bruger én version, og ældre én anden. En nærmere undersøgelse af betydningsændringen over tid er dog nødvendig for at kunne konkludere yderligere.

Udover at finde ud af hvem der bruger hvilken betydningstolkning, har det været interessant at finde ud af, at meget få (under 5 %) svarer, at ”frem” er tvetydigt, hvilket tyder på, at sprogbrugerne generelt ikke er bevidste om tvetydigheden.

”Frem” er dog langt fra det eneste sted i sproget, hvor tvetydighed forekommer. Derfor kunne det være interessant at sammenholde dette studie med undersøgelser af lignende tidsmarkører og deres brug på dansk. Et eksempel på dette er ”godt”, som for eksempel bruges i sætningen ”godt en time”, hvilket både kan betyde mindre end en time og mere end en time.

Denne type undersøgelser er vigtige i forhold til både kommunikation, handel og aftaleret på tværs af sprogsamfund men også i de enkelte sprogsamfund.

Anne Mahler Schmidt er bachelorstuderende på lingvistik, Aarhus Universitet, og har skrevet om emnet i faget Sprog, Kultur og Samfund

Coverbillede fra Wikimedia Commons

Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen i Aarhus nedlægges. Det sker gradvist frem til år 2021. ”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog Har Danmark fået en ny dialekt?