Fra bommerter til best practice: Fem interviewfejl, du ikke behøver at gentage!

Vi har lavet en del interviews. Faktisk en hel del. Vi startede med at øve os på det som studerende, hvor vi samlede interviewdata til eksamensanalyser. Siden har vi begge som en del af vores ph.d.-projekter interviewet mange mennesker. I den forbindelse har vi gjort os fem erfaringer, som vi gerne vil dele. Det er alt sammen ting, som ikke står i grundbøgerne. Vi serverer dyrt købte gode råd sammen med anekdoter, så du levende kan forestille dig at sidde med på vores side af bordet. Sommetider kan man godt få et indtryk af, at alle de andre akademikere altid har helt styr på alting. Men vi ville ønske, at nogen havde fortalt os om de her faldgruber, inden vi gik ud og jokkede i spinaten.

1: Når informanten er eksperten

Jeg skulle engang sammen med en medstuderende forsøge at få en række informanter til at sige nogle bestemte ord. Det skulle jeg, fordi Poul Andersen i 1958 havde indsamlet en række fynboers udtaler af disse ord, og så ville vi undersøge om udtalen fra disse observationer varierede i 2021. For ikke at lægge ord i munden på informanterne, aftalte vi at printe en række billeder ud, som vi ville bede dem fortælle os hvad der var på. Vi skulle bl.a. have dem til at sige skib og ko. Jeg vidste (og ved) ikke enormt meget om hverken skibe eller kvæg, så jeg googlede egentlig bare begge dele, og valgte to billeder som klart illustrerede et skib og en ko.

Da vi fremviste billederne til informanterne, viste det sig, at de vidste rigtig meget om både skibe og kvæg. Til billedet med skibet svarede den ene, at det var ’en tre-masters, som dem der ligger til ved Marstal’, og til billedet med koen svarede den anden, at ’det lignede en jerseykvie’. Ups!

Lektionen den dag var at forberede sig på forskellige reaktioner på opgaver man stiller en informant under et interview. Kan de være over – eller underkvalificerede til at løse opgaven? Hvad gør du så, for ikke at komme tomhændet hjem? Jeg burde måske have tegnet skibet og koen for dem derude, eller vist dem et animeret billede – det ved jeg nu.

2: Når du er på bestillingsarbejde

Jeg blev bedt om at hjælpe med at lave nogle interviews i forbindelse med et forskningsprojekt, som jeg egentlig ikke var med i. Men jeg tænkte bare, yes! Det er nogle fede instituttimer. Jeg fik en udprintet interviewguide og tog toget til København. Da jeg skulle til at gå i gang og bad om en samtykkeerklæring, begyndte de at stille alle mulige spørgsmål – hvad skal det her bruges til? Hvad er formålet med at jeg skal interviewes? Hvorfor skal vi snakke om de her ting? Hvad betyder denne fagterm? Jeg krummer tæer når jeg tænker på, at mine kollegaer hører mig træde vande på optagelsen. Måske havde det været en god idé, hvis jeg selv havde tænkt på de spørgsmål, inden jeg tog afsted.

3: Når informanten bliver lidt for chill

Jeg starter altid mine interviews ud med at forklare informanterne, at jeg har tænkt mig at pseudonymisere dem, hvis noget af det, de siger, bliver offentliggjort – og beder dem om at tænke på, at alt, de siger, bliver optaget. Alligevel kan sådan et interview, hvor man snakker enormt meget om sig selv, gå hen og blive rigtig hyggeligt, og så kan man godt lidt glemme, at man ikke bare er på café med en ny ven, som bare er meget interesseret i én. Engang kom en af mine informanter til at tilstå en forbrydelse under et interview – vel og mærke ikke noget, der var relevant for emnet. Så blev jeg nødt til lige at huske vedkommende på, at det nok ikke var det bedste tidspunkt til den slags. Så selvom det selvfølgelig er vigtigt, at dine informanter føler sig godt tilpas, er det også en god idé at keep it professional.

4: Når du arbejder med tolke

Det kan være ret svært at styre en samtale i sådan en grad, at du får den data, du skal bruge, men uden at informanterne føler sig krydsforhørt, eller at man behandler dem som informationsautomater. Det bliver endnu sværere, når man har en tolk med. Jeg sad engang med en informant, som havde rigtig meget på hjerte. Jeg stillede et spørgsmål, tolken tolkede, og vedkommende svarede. Da tolken var færdig med at tolke svaret, var informanten kommet i tanke om mere, de gerne ville sige – og min ”tur” blev lidt sprunget over i samtalen, som næsten foregik mellem informanten og tolken. Det er ret svært at afbryde, når man bliver nødt til at vente på, at svaret er tolket færdig, før man opdager, at informanten er kommet ud ad en tangent om et eller andet urelateret. Det føltes også næsten som en forbrydelse at stoppe en informant, som har meget at dele, fordi man skal videre til det næste spørgsmål – ellers når man ikke det hele, før tolken skal videre til sit næste gig.

5: Vær sikker på, du ikke bliver fældet af lavpraktik

Vi må ikke lave optagelser på private mobiltelefoner, og derfor har mange en optager med ud for at lave interviews. Husk SD-kort. Vær sikker på at det er kompatibelt med din optager. Da jeg ankom på mit feltarbejde, havde jeg et SD-kort med, som der kunne være 32 GB på. Så var der plads til det hele. Men min optager ville ikke virke. Jeg spurgte en medielærer på skolen om hjælp (det føltes en kende uprofessionelt), og han havde tilfældigvis et liggende med 1GB på. Det virkede heldigvis, men til gengæld kan der kun være 45 minutters lyd på sådan et, før det er fyldt op. Det betød, at jeg skulle sikre mig, at mine første interviews ikke blev længere end det, før jeg fandt ud af hvad der var galt. Det viste sig, at den max ville arbejde med 16 GB, og sådan et skal man bestille på nettet. Det havde været smart lige at få tjekket hjemmefra.

I den forbindelse kan jeg kun anbefale at man lige tester lydniveau, hvor langt fra informanten skal optageren være for at lyden går klart igennem, hvor skal du gemme lydfilen på optageren når den er færdig, og hvordan får du flyttet filen over på din computer.

Del dine erfaringer

Dette indlæg er det første i serien ’Fra bommerter til best practice’. Vi vil i de næste indlæg snakke om feltarbejde, dataindsamlinger, oplæg og gruppearbejde. Kontakt os endelig på boas@cc.au.dk hvis du har en historie, vi skal have med.

Hvis du ligesom os er blevet nogle interviewerfaringer rigere, og tænker at dine erfaringer muligvis kan redde andre fra at lave de samme fejl, så del dem gerne i kommentarfeltet.

Illustrationer i indlægget: colourbox.dk.

Kirstine Boas er ph.d.-studerende på Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet.

Noah Rørbæk er ph.d.-studerende på Afdeling for Tysk og Romanske Sprog, Aarhus Universitet, og er en del af projektet Danish in the Making.

Beretning fra konferencen: “They, Hirself, Em, and You” Conference: “Nonbinary pronouns in research and practice” Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog Fem stjerner for en ny fransk grammatik Lingoblog fylder fem Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien Børnesprog i daginstitution – fra hvad kan børn til hvad gør børn?