(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)
Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i en ny betydning). Følgende figur illustrerer denne proces:
Sådan en flerkilde-neologisering er især almindelig i to hovedgrupper af sprog:
- Sprog, der bruger et fonologografisk skriftsystem, som ikke tillader ren fonetisk tilpasning, fx kinesisk og japansk (sidstnævnte kun når kanji anvendes).
- Genopståede (fx genoplivet hebraisk, herefter israelsk), revolutionerede (fx republikansk tyrkisk) og puristisk orienterede sprog (fx islandsk), hvor sprogplanlæggere forsøger at erstatte uønskede fremmedord eller låneord.
Figuren nedenfor opsummerer processen med den israelske PSM mishkafáim משקפים ‘briller’:
Et af problemerne for de hebraiske revivalister var manglen på leksikale ressourcer i hebraisk. De forsøgte primært at bruge interne kilder til leksikal berigelse, men oplevede en mangel på rødder. De ændrede betydningen af forældede hebraiske termer for at tilpasse dem den moderne verden. Denne proces involverede ofte PSM. Det israelske sprog har omkring 300 PSM’er, da denne form for leksikal nydannelse foretrækkes af følgende grunde:
- Den skjuler fremmed indflydelse for modersmålstalere, hvilket sikrer leksikografisk accept.
- Den genbruger forældede autoktone rødder og ord, hvilket tilfredsstiller purister.
- Den letter indlæring for nutidens talere og studerende.
Andre motiver inkluderer:
- Legende sproglig kreativitet (jf. pilpul og midrashisk tradition for homiletisk kommentering),
- Apollonisme (ønsket om at skabe orden/mening, jf. etymytologi eller folkeetymologi),
- Ikonicitet (troen på en indre sammenhæng mellem navnets lyd og betydning),
- Politisk korrekthed eller sproglige reformer,
- At tiltrække kunder (fx i tilfælde af produkt- eller mærkenavne) (Zuckerman 2006)
Et eksempel på PSM fra Akademiet for det hebraiske sprogs arbejde er ordet dibúv:
En delvist incestuøs PSM kan ses i det jiddische shákher, som kan spores tilbage til hebraisk sáħar:
I PSM bestemmer kildesproget ofte ikke kun valg af rod, men også valg af substantivmønster, hvilket resulterer i en camoufleret påvirkning af målsprogets morfologi. Eksempelvis kunne PSM for engelsk dock til israelsk מבדוק mivdók have valgt alternative substantivmønstre, men valget af mønstret med [o] i mivdók blev bevidst foretaget, så det sluttede med en lyd, der minder om engelsk dock.
Traditionelle klassifikationer af låntagning, som fx Einar Haugens (1950), ignorerer PSM og opdeler låntagning i enten substitution eller import. Det er imidlertid et særskilt fænomen, der opererer gennem en kombination af substitution og import. PSM bør heller ikke forveksles med sproglige kalker, da sidstnævnte mangler den fonetiske tilpasningskomponent. At anerkende PSM har betydelige konsekvenser for hybrider og flerkildeforklaringer, ikke kun inden for leksikologi og historisk sammenlignende lingvistik, men også inden for sociolingvistik, kulturstudier og – vigtigst: revivalistics.
Yderligere læsning:
Sapir, Yair and Zuckermann, Ghil‘ad 2008. ‘Icelandic: Phonosemantic Matching’, pp. 19-43 (Chapter 2) (References: 296-325) of Judith Rosenhouse and Rotem Kowner (eds), Globally Speaking: Motives for Adopting English Vocabulary in Other Languages. Clevedon – Buffalo – Toronto: Multilingual Matters.
Zuckermann, Ghil‘ad 2003. Language Contact and Lexical Enrichment in Israeli Hebrew. London – New York: Palgrave Macmillan.
Zuckermann, Ghil‘ad 2005. ‘Phono-Semantiche Abgleichung’ in Stefan Langer and Daniel Schnorbusch (eds), Semantik im Lexikon, Tübingen: Gunter Narr, 223-267.
Zuckermann, Ghil‘ad 2006. ‘“Etymythological Othering” and the Power of “Lexical Engineering” in Judaism, Islam and Christianity. A Socio-Philo(sopho)logical Perspective’, pp. 237-58 (Chapter 16) of ‘Tope Omoniyi and Joshua A. Fishman (eds), Explorations in the Sociology of Language and Religion (Discourse Approaches to Politics, Society and Culture series). Amsterdam: John Benjamins.
Zuckermann, Ghil‘ad 2020. Revivalistics. New York: Oxford University Press.
Professor Ghil’ad Zuckermann (DPhil Oxford; PhD Cambridge) er af avisen The Australian blevet udnævnt til en af Australiens 30 største “levende legender inden for forskning” i 2024. Han modtog Rubinlicht-prisen i 2023 for sin fremragende indsats inden for forskning i jiddisch. Han er forfatter til bogen Revivalistics: From the Genesis of Israeli to Language Reclamation in Australia and Beyond (Oxford University Press, 2020).
