I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.
Udover at sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd arbejder vi i afdelingen med at oplyse og vejlede om sprogbrug og formidle viden om dansk tegnsprog. Det foregår primært på hjemmesiden dansktegnsprog.dk, men også gennem Facebook, foredrag og artikler. En af de centrale opgaver er at besvare henvendelser i svartjenesten hvor alle, døve såvel som hørende, kan henvende sig med spørgsmål om dansk tegnsprog. Sidste år modtog svartjenesten således 264 spørgsmål om alt fra ”Hvad er tegnet for juletræ?” til ”Hvor forekommer spørgetegn oftest i en sætning?”.
Nogle spørgsmål er forholdsvis enkle at svare på, fx hvis et tegn allerede findes dokumenteret i Ordbog over Dansk Tegnsprog. Andre spørgsmål kræver derimod lidt mere benarbejde, som fx spørgsmålet om spørgetegns forekomst i sætninger på tegnsprog.
Da der endnu ikke eksisterer et frit tilgængeligt tegnsprogskorpus i Danmark, måtte vi i afdelingen selv producere et kvalitativt materiale for at forsøge at give et svar på hvor spørgetegn kan forekomme i en sætning. Vi kunne dog ikke komme med noget bud på hvor det oftest forekommer da datagrundlaget langt fra var tilstrækkeligt. Ved spørgsmål til tegn for forskellige begreber eller almen sprogbrug inddrager afdelingen ofte svar fra en bredt sammensat referencegruppe af tegnsprogstalere, som blev etableret i 2016 til sparring.
De enkelte spørgere, der henvender sig til svartjenesten, modtager svar enten på skriftligt dansk eller på dansk tegnsprog i en video, afhængigt af spørgsmålets art. For at flere kan få adgang til den viden vi genererer, publicerer vi udvalgte spørgsmål-svar på afdelingens hjemmeside (dansktegnsprog.dk). Alle opslag på hjemmesiden er på dansk tegnsprog og med dansk tekst, så de på den måde er tilgængelige for flest mulige.
Afdelingen har til huse i Bogense sammen med resten af Dansk Sprognævn og har her etableret et studie til videooptagelser til publiering på afdelingens forskellige platforme. Så arbejdet i afdelingen indebærer også løbende videooptagelser med efterfølgende redigering.
Med jævne mellemrum holder vi foredrag for forskellige foreninger og interessegrupper, men også ved konferencer i Danmark og i udlandet. Emnerne kan variere en del, men det fælles omdrejningspunkt er selvfølgelig dansk tegnsprog.
I år markerer vi ved Afdeling for Dansk Tegnsprog også dagen ved for femte gang at kåre årets tegn fra det forgangne år, 2023. Tidligere vindere af titlen årets tegn er tegnene TOLK, CORONA, FÆRDIG og FANTASTISK-MEGET. I forbindelse med kåringen forsøger vi at inddrage tegnsprogstalere over hele Danmark, både ved indstilling af tegnkandidater, men også i selve udskillelsesløbet med live-streaming og realtime-afstemninger.
Så den 13. maj er altså en ganske særlig dag for mange tegnsprogstalende i Danmark og for os der til dagligt arbejder med sproget. En dag hvor sproget fejres!
Elisabeth Holm Hansen er master i professionel kommunikation og uddannet tegnsprogstolk. Hun har i en årrække arbejdet med formidling og dansk tegnsprog, som tegnsprogstolk og som underviser på Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen. Siden 2022 har hun været ansat i Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn.