Et ambitiøst bachelorprojekt – de tonale accenter i Felsted findes stadig!

Det hele startede med en øl i Kommabar, fredagsbaren for Lingvistik og Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet.

Gode ideer opstår imellem mennesker

Det var i slutningen af semestret, og vi havde lige været til LingoSlam, en elsket årlig begivenhed på AU Lingvistik med nørdede og kreative oplæg om sprog. Vi lykkedes med at lokke en underviser med ned i baren, og med ham fulgte en ph.d.-studerende, der også ville have en øl. Det var Yonatan Goldshtein, der forsker i dansk fonologi. Da han hørte, at vi ledte efter et emne til vores fælles bachelorprojekt, kom han med en ide: vi skulle skrive om de tonale accenter i Felsted!

Øh, hvad? Det er måske din reaktion, og det var i den grad også vores. Geertje, som sønderjyde, vidste i det mindste, hvor Felsted ligger (ca. halvvejs mellem Aabenraa og Sønderborg), men tonale accenter? Det rettede Yonatan hurtigt op på. Tonale accenter betyder, at der findes ordpar, hvor begge ord lyder helt ens hvad angår konsonanter og vokaler, men har forskellig intonation. Det findes ikke på rigsdansk, men fænomenet er før blevet beskrevet i Østsønderjylland. Den sidste beskrivelse blev lavet af sprogforsker Marie Bjerrum (uddannet fra Aarhus Universitet), der skrev sin ph.d.-afhandling om ”Felstedmaalets Tonale Accenter” i 1948. Siden er der ikke blevet forsket på området, så her var et hul i forskningen, vi kunne kaste os over.

Med god hjælp fra Yonatan og vores bachelorvejleder Rebekah Baglini forberedte vi vores feltarbejde og tog i oktober 2023 til Sønderjylland for at optage 10 sønderjyders tale. Og selvfølgelig også for at drikke rigtig meget kaffe og spise rigtig meget kage, for sønderjyderne er meget gæstfri og kage tages seriøst.

80 % af feltarbejde er analysearbejde

Med vores optagelser og mange oplevelser i bagagen vendte vi hjem til Aarhus og kastede os over vores nye data. Hurtigt stod det klart, at vores analyser bekræftede det, vi allerede havde observeret i felten: de tonale accenter findes stadig på Felstedmål! Accenterne var tydelige at høre hos alle vores deltagere, yngre som ældre, og var også synlige i vores fonetiske analyser.

Der findes mange ordpar på Felstedmål, der kun skelnes ved deres tonale accent. Mange af dem af enstavelsesord i ental og flertal. For eksempel udtales ordene hund og hunde ens (”huun”), men ved ental er intonationen stigende, ved flertal faldende. På den måde kan man skelne de to ord fra hinanden. Du kan se forskellen på de to spektrogrammer forneden, hvor tonehøjden er markeret med en rød streg.

Det spændende ved vores fund er ikke bare, at de tonale accenter stadig findes i Felsted, men også, at de har ændret sig siden Marie Bjerrums beskrivelse i 1948. Bjerrum beskrev accent 2 som værende totoppet, det vil sige, at den starter højt, falder og så stiger igen. Denne sidste top findes ikke længere i enstavelsesord. Derudover beskrev Bjerrum, at vokaler og konsonanter i slutningen af ord blev forlænget i ord med accent 2, men det virker ikke til at være tilfældet længere. Dialekten i Felsted har altså ændret sig, men har ikke tabt sin tonale distinktion.

Hvad så efter man afleverer?

Efter vi afleverede opgaven, sluttede projektet ikke for os. I februar fremlagde vi ovenstående fund på konferencen Fonologi i Norden (FiNo) i Stockholm, og Geertje har sidenhen arbejdet videre med dataene på hendes udveksling i Paris. Vores feltarbejde og de analyser, vi har lavet på dataene, viser, at der er sket spændende ændringer, som at værd at undersøge. Der er et væld af interessante sproglige fænomener blandt vores data, som man kan arbejde videre med at beskrive og analysere.

Selvom du ikke har særligt meget erfaring med forskning, så er det muligt at foretage mere krævende projekter som vores i et bachelorprojekt. Det første og vigtigste skridt er at være nysgerrig og gribe de chancer, der møder dig. Måske møder du ikke en ph.d.-studerende, som har det perfekte projekt til dig, til næste LingoSlam her fredag d. 19. april, men det at komme til social faglige arrangementer vil uundgåeligt give dig indsigter, som du ikke ellers ville have fået. Og hvem ved, hvor du finder inspirationen til dit eget lille forskningsprojekt?

Coverfoto: Kort over Danmark med stødgrænsen (sort linje) og områder med tonale accenter markeret med grå. Lånt fra Goldshtein (2023).

Charlotte Bilde er bachelorstuderende i lingvistik på Aarhus Universitet. For tiden er hun på udveksling på University of Massachusetts Boston. Charlotte prøvede første gang kræfter med feltarbejde på 1. semester og har siden haft en stor interesse i forskning og fordybelse. Interesseområder dækker over dialekter, fonetik og fonologi, semantik og pragmatik, computerlingvistik, korpuslingvistik og neurolingvistik m.m.

Geertje Graehn er bachelorstuderende i lingvistik på Aarhus Universitet. For tiden er hun på udveksling på Université Paris Cité. Geertje er stolt sønderjyde/nordslesviger og har derfor altid haft en forkærlighed for den sønderjyske dialekt. Udover dialekter og fonetik/fonologi interesserer hun sig for flersprogethed, sprogtilegnelse og kunstsprog.

Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? Er det farlige sprog stadig farligt? Sprog forandrer sig stadig langsomt – et sprogligt tilbageblik på 2021 Hvordan lyder indianersprog? (2/3) ”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen Er dansk et uhøfligt sprog?