Er engelsk et hverdagssprog i Danmark?

I november 2024 udkom bogen Engelsk i Danmark: What’s the story?, som er skrevet af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen. Bogen bygger på et forskningsprojekt ved Københavns Universitet med den mindre spiselige titel English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape – på dansk Engelsk og globalisering i Danmark: Et sociolingvistisk landskab i forandring. I daglig tale kaldes projektet blot Enida-projektet.

Bogen betegnes som en formidlende bog, hvor forfatterne fortæller om, hvordan engelsk har fået den rolle, som det har i Danmark, og hvad den rolle egentlig indeholder – og så åbner de fire forfattere op for en samtale om, hvad udviklingen af engelsk betyder for menneskene i Danmark. Det beskrives i forordet, at bogen (trods den er baseret på et forskningsprojekt) henvender sig til den generelle danske befolkning – altså adskiller den sig fra typiske forskningspublikationer, hvilket også mærkes, når man læser den. F.eks. er der ingen fodnoter i teksten, referencer er kun listet bagerst i bogen, bogen er kortfattet og præcis (112 sider), og så er den skrevet på et ’lægmandssprog’ med uddybninger af fagtermer og metoder (f.eks. stikprøver og interviewundersøgelser). Derudover er der gennem hele bogen små anekdoter i blå bokse, hvor forfatterne kombinerer fakta om engelsk med første-/andenhåndsberetninger – et genialt virkemiddel, der skaber billeder i læsers hoved, konkretiserer det faktuelle og personliggør bogen. Jeg bider f.eks. ekstra mærke i sætningen ”Kamillas far (..) sagde altid, at han kunne to sprog: dansk og jysk”, som ses i en af anekdoterne, fordi sådan siger min egen far også altid.

Fremmedsprog eller hverdagssprog?

I bogen kommer forfatterne ind på forskellige aspekter af engelsk, bl.a. den historiske udvikling af engelsk, hvordan og hvor meget engelsk bruges i Danmark, hvor gode vi i Danmark er til engelsk, og hvad engelsk betyder for forskellige grupper af mennesker – og de forklarer det hele utrolig godt! I anmeldelsen her har jeg valgt ikke et have fokus på den sproghistorie og det specifikke data, bogen fremlægger. I stedet fokuserer jeg på forfatternes beskrivelse af engelsk, som værende ikke blot én ting, og antagelsen om, at engelsk måske nærmere bør anses som et hverdagssprog i Danmark end et fremmedsprog – aspekter, jeg finder interessante og relevante i diskussionen om engelsk i Danmark. Førstnævnte (om at engelsk ikke blot er én ting) fanger især min interesse, og jeg stod selv med udfordringen om at definere engelsk til mit speciale, hvor jeg undersøgte danskernes sprogholdninger til brugen af engelsk i dansk markedsføring. For hvad er engelsk egentlig? Forfatterne eksemplificerer, at engelsk i Danmark både er: ”(..) når dr.dk med et låneord skriver af ”puff bars” skal forbydes (..), når den spanske træner i basketballklubben taler engelsk med de danske spillere (..), når en ung kvinde ser en YouTube-video om at lave negle hos en belgisk YouTuber på engelsk (..), Barnaby på DR sent lørdag aften (..), og den lokale grillbar med navnet Nordic Mad (..)”. Deres pointe er altså, at engelsk ikke blot er én ting, og heller ikke én sproglig kompetence, og det er jeg ret enig i. I stedet er engelsk i Danmark mange ting, og det bruges forskelligt af forskellige mennesker og i forskellige situationer.

Det leder mig til forfatternes antagelse om, at engelsk måske ikke længere kun bør ses som et fremmedsprog i Danmark, men mere som et hverdagssprog. Argumenterne for denne opfattelse omhandler bl.a., hvordan og hvor meget vi er i kontakt med engelsk på dagligt basis i Danmark. Forskningen viser, at engelsk er massivt til stede i danskernes hverdag, men i forskellige grader og på forskellige måder. Overordnet set møder langt de fleste folk i Danmark engelsk hver eneste dag enten på arbejde, til fritidsaktiviteter eller derhjemme med familien. Den høje frekvens af engelsk i det danske samfund viser derfor, at engelsk adskiller sig fra andre fremmedsprog i Danmark, f.eks. tysk og fransk, som vi slet ikke støder på i lige så høj grad i det danske samfund. Engelsk som hverdagssprog kan derfor måske beskrives som en mellemting mellem engelsk i Danmark som et fremmedsprog og Danmark som et tosproget samfund med engelsk og dansk på lige fod. For, som bogen beskriver, er engelsk en uundgåelig del af det danske samfund, men dansk er uden tvivl det dominerende sprog.

Engelsk i det danske uddannelsessystem

Med ’accepten’ af engelsk som et hverdagssprog i Danmark, lægger Lønsmann, Kraft, Mortensen og Thøgersen op til debat om, hvorvidt engelsk stadig bør betragtes som et fremmedsprog i uddannelsessystemet. Som nævnt bruges engelsk i Danmark i forskellige situationer og med forskellige formål, og til trods for at mange danskere behersker engelsk godt, er de gode engelskkompetencer ikke universelle – hverken i Danmark eller i resten af verdenen. Forfatterne peger på, at denne mangfoldighed i det engelske sprogs form og funktion gør det mindre hensigtsmæssigt at behandle engelsk som et sprog, der primært hører hjemme i Storbritannien og USA med et dertilhørende fokus på britisk og amerikansk litteratur, kultur og samfundsforhold. De fire forfattere foreslår derfor, at det danske uddannelsessystem kan fokusere mere på ”at lære eleverne at målrette deres brug af engelsk mod den situation, de står i, og de mennesker, de taler med” – på den måde er de bedre stillede, når de kommer ud i ’den virkelige verden’, hvor ikke alle taler samme engelsk og har samme sproglige kompetencer. Lønsmann, Kraft, Mortensen og Thøgersen beskriver også, at eftersom elever hurtigt opnår et helt andet kendskab til engelsk end andre fremmedsprog (som tysk og fransk), kan sidestillingen af sådanne sprog medføre manglende motivation vedrørende beherskelsen af tysk og fransk, da de givetvis er sværere og tager længere tid at lære kontra engelsk. Hvorvidt vi skal ændre på måden, engelsk læres og bruges i det danske uddannelsessystem, skal jeg ikke gøre mig klog på – men jeg synes, at bogen har fat i nogle tankevækkende aspekter om, hvordan vi lærer engelsk i skolen, og hvad vi lærer om det engelske sprog i skolen ift. den måde, vi bruger det engelske sprog i dag i Danmark.

To sum up: Selvom jeg muligvis er lidt farvet af min lingvistiske baggrund, synes jeg, at Lønsmann, Kraft, Mortensen og Thøgersen har formået at skrive den forskningsformidlende bog henvendt den generelle danske befolkning, som de ønskede. Med deres lette, præcise sprog, gode faglige forklaringer, grafer og billedskabende anekdoter er jeg ret sikker på, at langt de fleste, der finder det engelsk sprog i Danmark bare en lille smule interessant, vil få gavn af at læse bogen Engelsk i Danmark: What’s the story?.

Information om bogen:

Forfattere: Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen.

Titel: Engelsk i Danmark: What’s the story?

Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Link: https://unipress.dk/udgivelser/e/engelsk-i-danmark/

Kirsten Nørgaard Nielsen har en bachelor- og kandidatgrad i lingvistik med bachelortilvalg i retorik ved Aarhus Universitet. Kirsten er fascineret af interaktion mellem mennesker og har en stor interesse for dansk skriftsprog og sprogbrug, herunder engelske lån og sproglig korrekthed.

Nationalitet og sprog på varietéscenen Hvor gemmer hverdagen sig? – Om Den Danske Ordbogs novemberopdatering, det upåfaldende hverdagssprog og gensynet med Sydeuropas sanitære installationer A dybtgoing study af nisse-engelsk Shaetlan: Et kontaktsprog i Nordsøen Hvor taler du flot dansk, Bertel! Det frygtindgydende fremmedsprog