“Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”
Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.
På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.
Må jeg bede om saltet?
Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig saltet”, som er mere uhøflig. Hvad der er forskellen på de to ytringer, er verbet. I “må jeg bede om saltet?” anvendes et modalverbum, nemlig “må”, mens verbet i ”ræk mig saltet” står i imperativ, nemlig “ræk”. Dette er en af måderne, hvorpå dansk kan konstruere høflighed.
Andre måder at konstruere høflighed på kan være vha. vendinger eller småord, som virker mildnende på ytringen. Det kunne være vendinger som “hvis du har tid”. Udover disse har vi også “tak”, som kan anvendes i mange situationer: “tak for mad”, “tak for i dag” osv. Formuleringen “tak for mad” vil i andre lande som f.eks. Tyskland ikke blive opfattet som en høflighedsgestus, fordi vendingen ikke bruges på den måde.
Dansk kan altså derfor godt være høfligt, men det gøres bare ikke nødvendigvis på samme måde som på andre sprog. Vi anvender ikke “De” og har heller ikke en version af “please”, men derimod har vi faste vendinger og muligheder for at modificere vores ytringer gennem f.eks. modalverber for at skabe høflighed.
Skrevet af Maria Kjems på vegne af Linguistic Mythbusters. Find os på Facebook: https://www.facebook.com/linguisticmythbusters/.
