A more elaborate discussion of this topic has appeared in English in the journal Fontes Linguae Vasconum and is open acces.
Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Peter Bakker bogen “Advances in Proto-Basque Reconstruction with Evidence for the Proto-Indo-European-Euskarian Hypothesis”.
I Europa er der kun et sprog, der generelt accepteres som et isolat, dvs. et sprog, hvor det ikke kan bevises, at det er beslægtet med et andet sprog. Sprog ligner hinanden mere eller mindre, når de har en fælles oprindelse, og så inddeler man dem i familier af beslægtede sprog. Dansk og svensk er tæt beslægtede. Disse sprog er beslægtede med fransk, russisk og hindi i en sprogfamilie, som hedder indoeuropæisk. Alle indoeuropæiske sprog nedstammer fra et udokumenteret ursprog, som man kalder proto-indoeuropæisk.
At baskisk betragtes som et isolat, betyder ikke, at der ikke er et fælles modersprog for baskisk og et andet sprog. Det betyder bare, at det ikke kan bevises. Det går for langt tilbage.
For at bevise at to sprog eller to sprogfamilier er beslægtede, skal man have tre betingelser opfyldt. Først man skal vise, at de to sprog eller familier har deres ordforråd til fælles – eller i hvert fald en del af almindelige ord som tælleord, termer for slægtninge og basale verber, som normalt ikke lånes af eller fra andre sprog. For det andet forventer man ligheder i deres grammatiske systemer, fx lignede endelser, kasus og verbalbøjninger. For det tredje forventer man regelmæssige overensstemmelser i deres lydsystemer – for at kunne udelukke at fælles ord er lånt.
Hvis man tager disse tre kriterier i betragtning, så er der på jorden ikke færre end 400 sprogfamilier/isolater, dvs. 400 sprog eller sproggrupper, som ikke kan relateres til andre sprog eller sprogfamilier. Baskisk er måske nok exceptionelt i Europa, men der er flere hundrede isolater i resten af verden. Europa er bare en sprogfattig verdensdel, og derfor er der ingen andre isolater tilbage. Kun baskisk.
Baskisk er det bedst dokumenterede isolatsprog. Sproget og dets placering i Europa har ført til det formentlig højeste antal forslag at sproget har alligevel forbindelser med andre familier eller sprog, som baskisk skulle være beslægtet med. De fleste af de foreslåede slægtninge til baskisk er fundet langt væk fra det baskiske hjemland: Kaukasus, Nordamerika, Nord- og Vestafrika og Himalaya. Men nu er der kommet et velformuleret forslag om, at baskisk er fjernt beslægtet med indoeuropæiske sprog – og dermed også med dansk, selvom baskisk er meget anderledes end de andre sprog i Europa.
Struktur
Strukturelt adskiller det baskiske sprog sig meget fra sine europæiske naboer. Her er nogle store grammatiske forskelle:
- Det er det eneste sprog i Europa, som er ergativt, dvs. at kasusmarkering forbinder objekter i transitive sætninger med subjekter i intransitive sætninger og ikke subjekter fra begge typer sætninger versus objekter. I Eurasien findes sådanne sprog i Kaukasus og Sydasien, og de er næsten helt fraværende i Afrika. Det uddøde sprog hittitisk (indoeuropæisk, anatoliske gren), som engang taltes i det nuværende Tyrkiet, var det geografisk nærmeste ergative sprog.
- Baskisk er det eneste europæiske sprog, hvor verber kongruerer med subjekt, objekt og indirekte objekt. Andre europæiske sprog kongruerer kun med subjekt. Sådanne sprog findes blandt andet også i Kaukasus, Australien, Afrika og Amerika.
- Baskisk har ikke grammatisk køn (et, en) og heller ikke køn i personlige pronomener (han, hun, det), men næsten alle europæiske sprog, med undtagelse af de finsk-ugriske sprog, skelner mellem kønnene.
- Baskisk har postpositioner snarere end præpositioner, der ellers kun deles med de finsk-ugriske sprog i Europa (germanske sprog har nogle få marginale postpositioner), men mange sprog andre steder i verden har dem. Denne egenskab er knyttet til ordrækkefølge, hvor verberne findes i slutningen af sætninger og andre dermed forbundne syntaktiske egenskaber.
- Som det eneste sprog i Europa kan baskisk ændre konsonanter for at udtrykke en diminutiv betydning. Langs det vestlige kystområde i Nordamerika er det almindeligt, men ellers kun fundet i georgisk, chukchi i Eurasien og meget få andre steder (vestflamsk; Willemsen og Robbe; Reta i Indonesien, Willemsen & Hjorth Miltersen 2020).
- Baskisk er det eneste sprog i Europa med forskellige ordrækkefølge i negative sætninger sammenlignet med positive.
- Baskisk er det eneste sprog i Europa med lette verber, der tager meget af bøjningen. Dette er almindeligt på australske sprog.
- Baskisk har – sammenlignet med andre europæiske sprog – mange ideofoner, som i dansk ‘pladask’.
- Baskisk er det eneste europæiske sprog – og kun et af 100 eller deromkring blandt verdens 7000 sprog – med en genderlekt, hvor mænd og kvinder taler forskelligt eller bliver tiltalt forskelligt. På baskisk er der et næsten unikt system med kønsdefinerede verbalformer, hvor udsagnsord bøjes forskelligt, afhængigt af om man tiltaler en mand eller en kvinde.
- Indlejrede sætninger oprettes gennem nominalisering af bøjede verber, hvortil der tilføjes nominelle kasusmarkører for at indikere de semantiske forhold mellem de to klausuler. Dette er unikt i Europa, men ikke ualmindeligt, og findes på mange sprog med kompleks verbal morfologi andre steder i verden.
Et sprog, der har så forskellige strukturer, er sandsynligvis ikke relateret til andre europæiske eller eurasiske sprog. Ikke kun grammatikken, men også leksikonet, adskiller sig meget fra nabosprogene, som det kan ses i tallene 1-10: bat, bi, hiru, lau, bost, sei, zazpi, zortzi, bederatzi, hamar, eller en hvilken som helst anden del af grundlæggende ordforråd. Tallene bi “to” (som i bi-lingvual), sei “seks” og zazpi “syv”, kan dog minde om indoeuropæiske tal.
Er baskisk beslægtet med indoeuropæisk?
For nyligt er der udkommet en bog, hvori en prominent lingvist, Juliette Blevins, argumenterer for, at baskisk ikke er et isolat. I modsætning til næsten alle forskere, som hidtil har søgt mulige søstersprog i andre kontinenter, siger hun, at baskisk er beslægtet med den store indoeuropæiske sprogfamilie. Og i så fald ville baskisk også være beslægtet med dansk. Hun har skrevet en bog på 400+ sider, hvor hun prøver at bevise, at protoindoeuropæisk, et sprog der blev talt i det vestlige Asien for mellem 6000-10000 år siden, og baskisk har et fælles forfadersprog. Hun siger ikke, at baskisk er indoeuropæisk, men at de er søstre.
Hvordan argumenterer hun for det?
Som verdenskendt fonolog blev hun i 2013 inviteret til at være del af et ph.d.-udvalg, som beskæftigede sig med rekonstruktion af protobaskisk fonologi. Jo mere hun fordybede sig i sproget, jo flere overensstemmelser med indoeuropæisk fandt hun. Og hun kender reglerne for rekonstruktion: Hun præsenterer i bogen regelmæssige lydændringer, et temmelig stort antal foreslåede kognater og et mindre antal grammatiske træk. Specialister er enige i, at baskisk grammatik er forholdsvis ny og temmelig meget påvirket af latin. Hvis hun er i stand til at overbevise lingvister om det, så er det et af de sjældne tilfælde, hvor en lingvist har vist, at et isolat er en del af en større familie. I løbet af de sidste cirka 100 år er det kun sket fem gange (ritwansprog i Californien med algonkinsprog i Canada; jabuti med macro-je i Brasilien; chitimacha i Louisiana og totonacan i Mexico med mixe-zoque i Mexico; derimod er ket i Siberien ikke accepteret som beslægtet med na-dene sprog i Nordamerika). Med andre ord: Hvis hendes forslag om baskisk bliver accepteret, så ville det være en sensation.
For at kunne gøre sit arbejde ordentligt har hun fordybet sig i aquitaniske indskrifter, protobaskisk rekonstruktion, evolutionær fonologi, protoindoeuropæisk, låneord fra latin, egenskaber af uddøde anatolske sprog og mere. For at kunne bedømme hendes forslag skal man vide lige så meget som hende, og der er ikke ret mange, der har denne kendskab. Og de få, der har tilstrækkelig viden, er tavse, selvom de kender bogen. Baskerne er stolte af deres sprog, og de vil hellere have, at det er et isolat og et indfødt europæisk sprog i stedet for, at det er et sprog, der ligesom dansk og alle andre europæiske sprog, kommer fra Asien.
Hendes argumentation er klar, velmotiveret og beskrevet på en måde, så alle – også ikke-specialiserede lingvister – kan følge med. Hun bruger kun anerkendte rekonstruktioner for indoeuropæisk. Kilderne gives hele tiden. Alt kan nemt tjekkes. Det er blandt de allerbedst argumenterede forslag for nye tilfælde af beslægtede sprog. For flere oplysninger henviser jeg til nogle blogindlæg her og her, og der er en mundtlig anmeldelse på spansk og min anmeldelse på engelsk.
Er det overbevisende?
Hvis man ikke ved nok om baskisk rekonstruktion, aquitansk epigrafik, hittitisk, indoeuropæiske lydændringer, osv., er bogen svær at vurdere. Jeg har læst hele bogen og synes, at den har tre svagheder.
Den ene er, at betydningen af protobaskiske og indoeuropæiske ord nogle gange er meget forskellige. For eksempel skulle et protobaskisk (PB) ord, der betyder ‘lille rund genstand, der udgør en mangfoldighed’ være beslægtet med ordet for ‘bi (insekt)’ på protoindoeuropæisk (PIE). Eller PB for ‘at give væk, fratage sig’ skulle være forbundet med det PIE for ‘at dele ud, at fordele’, ligesom PB for ‘blokere, spærre, omslutte, indhegne, stoppe’ skulle være forbundet med PIE for ‘stoppe, afværge, forsvare’. I en ny artikel, som udkommer i Diachronica, viser hun derimod, at disse brede betydningsrammer er kendt fra andre sprog.
Den anden svaghed er, at det kun kan være sandt, hvis baskisk ikke har ændret sig meget gennem fire årtusinder, da hun sammenligner baskisk, som det taltes for cirka 3,000 år siden med indoeuropæisk, som taltes for 6000 eller flere år siden.
Den tredje svaghed er, at mange former er så korte og betydningerne så brede, at man sandsynligvis kan finde kognater hos mange andre sprog, inklusive regelmæssige lydændringer.
På den anden side er der også mange stærke sider: Forfatteren er konsistent, hun er klar til at indrømme fejl og tilpasse teorien, der er ingen radikale lydændringer, det rekonstruerede system for protobaskisk er meget mere typologisk sandsynligt end systemet, som baskologer hidtil er gået ud fra, osv.
Konklusion
Det kræver en gruppe af lingvister at bedømme bogen, og de skal have kendskab til en masse. Der skal være baskologer, indoeuropæanister og historiske lingvister, som sammen kigger seriøst på det. Ligesom det skete med Edward Vajdas forslag om, at sproget ket fra det vestlige Sibirien var beslægtet med indianersprog i USA og Canada. Hidtil har de mest vidende baskere været tavse. Nu er der lige udkommet en stor baskisk etymologisk ordbog, som vejer tre kilogram. De nævner Blevins bog, men jeg har endnu ikke kunnet finde, hvor de faktisk citerer den. Der er nu i hvert fald to konkurrerende teorier om oprindelige former af baskiske ord, og to seriøse teorier om baskisk: et isolat eller et sprog fjernt beslægtet med indoeuropæisk.
Om:
Peter Bakker har læst sprogvidenskab i Amsterdam og bretonsk og baskisk (som bifag) i Leiden. Han er ansat på Aarhus Universitet. Han har skrevet om baskisk før på Lingoblog.dk og andre steder.
Baskisk: Europas eneste isolat-sprog 
Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk 
Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi. 
Fjernt Fædresmål 
Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved 
At spille kort – Bygger vi broer eller graver grøfter, når vi spiller nazisme- eller racismekortet?
Det er nu ikke mit indtryk at Totonac-Chitimacha-Mixe-Zoque er accepteret blandt specialister i mesoamerikanske sprog.
Tak, Magnus. Du er specialist i mesoamerikanske sprog, det er jeg ikke. Jeg havde ikke hørt eller læst om modstand mod forslaget, efter den blev offentliggjort.
Der er så få specialister i totonak og mixe-zoque – og især i historisk lingvistik- at det tager lang tid før der er nogen der kigger grundigt på sådan et forslag. Men i 2018 udgav McKay og Trechsler en rekonstruktion af proto-totonak som er ret forskellig fra den som Beck brugte i sammenligningen med MZ og Chitimacha. Den er faktisk så anderledes at den ikke er kompatibel med toto-zoque forslaget. Spørgsmålet er selvfølgelig så hvilken af de to rekonstruktioner der er bedst, og det kan jeg ikke afgøre. Men ihvertfald må man sige at totonak-specialister ikke er enige om der er støtte.
Der er også en del kritik af den metode til sammenligning som Brown, Wichmann og Beck bruger – hvor de scorer kognatsæt på en bestemt måde. Den har jeg lidt erfaring med at prøve og jeg er ikke ret imponeret, den undgår så vidt jeg kan se ikke de subjektive vurderinger af “lighed” som den prøver at undgå, så for mig at se skaber den lidt sådan en slags pseudo-objektivitet, som jeg synes er bekymrende. Det at forslaget hviler på denne metode og ikke er blevet efterprøvet med en mere traditionel metode, gør ihvertfald mig skeptisk overfor det. Og jeg har hørt lignende ting fra andre specialister.
MacKay, Carolyn J., and Frank R. Trechsel. “An alternative reconstruction of Proto-Totonac-Tepehua.” International Journal of American Linguistics 84, no. 1 (2018): 51-92.
Tak, det vidst jeg ikke. Problemet er ofte at vi er så få deres specialister der kan bedømme disse forslag. Det gælder alle små sprog. Der er måske to, tre mennesker på jorden der ved noget om Aquitansk, færre end ti der har arbejdet med proto-baskisk. De ved ikke nødvendigt også noget om indo-europæisk rekonstruktion. Og for mexikanske sprog er der endnu færre specialister. Men kan vide noget om fx. totonak, men så er det usandsynligt at man har viden nok om mixe-zoque for at kunne bedømme forslag om beslægtethed. Og så er der, som i dit eksempel, muligvis konkurrende forslag for rekonstruktion. Blevins har i hvert fald prøvet at læse op om alle disse sproggrupper for bogen om euskariansk og indo-europæisk.
Men Blevins’ forslag er virkelig spændende. Hvordan forholder hun sig til anatolsk? Og hvor ligger hun et muligt indo-baskisk urheimat?
Blevins tager de anatolske sprog i betragtning, især når de giver information som kun findes i anatolske sprog. En citat fra s. 127 i bogen om laryugealer fx:
“To date, the only Indo-European languages with clear consonantal reflexes of the laryngeals are the Anatolian languages, though vowel-coloring qualities of the laryngeals are reconstructable on the basis of Greek and Armenian data. In this context, the Proto-Basque reconstructions presented in the appendix, and discussed
in Part II, may be illuminating. Proto-Basque root-initial *he, *ha,
and *ho are argued to correspond with PIE root-initial *h1, *h2, and *h3, respectively.”
Hun har også et afsnit om et muligt Urheimat, hvor denne sætning giver et indtryk. “If one adopts the Pontic-Caspian steppelands as the ancient homeland of Proto-Indo-European, and if Proto-Basque split from the mother language prior to the evolution of the Proto-Indo-European speech community, speakers of Proto-Basque must have originated somewhere near the steppeland area and left there prior to approximately 6500 BP.” (s. 207). Afsnit 10.3 hedder “Proto-Basque and the Proto-Indo-European Homeland”.
Hej Peter, hej I andre,
jeg har studeret anmeldelsen. Baskisk er selvfølgelig stadig et isolat.
Jeg skulle være forsigtigere med nogle ting du skriver. Fx:
– Blevins’ bog er meget dårlig, og det må skrives tydeligt in en anmeldelse, synes jeg. Hvis du gør det ikke, så tænker folk at du kan ikke se hvor dårlig bogen er.
– “er der på jorden ikke færre end 400 sprogfamilier/isolater” – Det siger Campbell, men der er jo mange forskellige meninger og klassifikationer. Man behøver jo ikke give et tal.
– “Baskisk er det eneste europæiske sprog, hvor verber kongruerer med subjekt, objekt og indirekte objekt. Andre europæiske sprog kongruerer kun med subjekt.” – Nej, det findes også tre andre i Europa (Hungarian, Nenets, Mordvin; jeg ved ikke hvad de hedder på dansk). Det forklarer jeg i min ny bog på s. 24:
Holst, Jan Henrik (2019): Forschungsfragen zur baskischen Sprache. Düren: Shaker.
Du skrev jo en anmeldelse også til min bog, men også med fejl.
– Det skulle være et af “de sjældne tilfælde, hvor en lingvist har vist, at et isolat er en del af en større familie. I løbet af de sidste cirka 100 år er det kun sket fem gange” – Nej, det kommer an hvordan man ser tilfælderne. Er du sikker på at du ved alt om hvad sker i forskningen? Et nyt fald mer er helt sikkert. Jeg viste at Burushaski er beslægtet med de kartveliske sprog:
Holst, Jan Henrik (2017): Die Herkunft des Buruschaski. Aachen: Shaker.
– “chitimacha i Louisiana og totonacan i Mexico med mixe-zoque i Mexico” – en skrækkelig teori; chitimacha er jo i verkligheden beslægtet med sprog i USA selv. Jeg har skrivet en kritisk text over det som jeg kan sende, VSChitimacha.pdf.
– De tre svagheder du beskriver: Ja, det passer.
– “Hidtil har de mest vidende baskere været tavse.” Måske, fordi de vil have tid for andre sager.
– “to seriøse teorier” – nej, Blevins teori er ikke seriøs.
Over mig kan læses noget her:
http://www.janhenrikholst.de/indey6.htm
Bedste hilsner, Woody (så siger alle) (Dr. Jan Henrik Holst)
Tak, Woody.
1) Blevins bog er ikke “meget dårlig”. Man kan være enig eller ej, men hun holder fast ved videnskabelige principper. Det vil ikke sige at hun har ret. Velskreven, godt informeret, godt argumenteret.
2) Ifølge glottolog.org er der 425 sprogfamilier, og deraf er 181 isolater. Det er det bedste byd der er. Deres grundlag for beslutning har de vist her i Figur 2:
https://glottolog.org/glottolog/glottologinformation#x1-10011 . Jeg synes det er et fornuftigt stykke arbejde.
3) I ungarsk er der ikke kongruens med indirekt objekt (og med objekt ikke altid). Har jeg forstået. Jeg kan ikke udtale mig om de andre to sprog.
4) Hvis der er én eller to færre eller flere forslag for fjerne (long-distance) slægtskaber der er blevet accepteret, er det stadig sandt at det er meget sjældent at forslag til slægtskab bliver accepteret af fagfæller. Jeg tog sandsynligt fejl med hensyn til Mixe-Zoque/Chitimacha, efter Magnus Hansen og din kritik, som jeg ikke kendte til. Jeg kender ikke nogen udover dig som støtter dit forslag om Burushaski og kartvelske/kaukasiske sprog. Til gengæld skrev en kollega, kaukasolog, som har læst din bog, til mig at kaukasologer ikke er positive over forslaget, og personen havde en negativ vurdering af bogen og argumentation. Dette/dit forslag kan så ikke ses som accepteret (det samme med mit forslag om algonkin og salish; udover mig selv er der ingen der accepterer det, og der er ingen der henviser til det).
(5) Jo, Blevins teori er seriøs, om hun nu har ret eller ej. Jeg har læst det med åbent sind, men jeg mangler kundskaber til at kunne bedømme bogen til bunds.
(6) Der er nogle baskologer som har de rigtige forudsætninger, for at kunne bedømme bogen, men de er tavse om Blevins bog. Dem der har ytret kritik på konferencer, peger typisk på nogle fejl (fx. låneord fra romansk), men de tager ikke hensyn til helhed. Blevins har vist at hun kan ændre sin mening når folk peger på fejl, og det viser at hun er en god lingvist og ikke en crank.
Der kan være mange grunde for baskologernes tavshed. Ja, det kan være at de ikke vil spilde deres tid, fordi de synes det er vrøvl (EFTER de har læst hele bogen). Det kan også være at deres videnskabsparadigma er ødelagt. Typisk holder folk fast på gamle paradigmer, men de nye paradigmer er ikke altid bedre eller korrekte. Og det kan være at de arbejder på en motiveret kritik siden 2018, som jeg håber at vi kan se frem til i en publikation. Med min anmeldelse på Lingoblog og i især den i fagtidsskriftet Fontes Linguae Vasconum (FLV) håbede jeg at initiere en akademisk debat om Blevins teori. Måske reagerer baskologerne, indo-europæisterne og/eller Blevins. Så får man en diskussion og så kommer man videre.
Hej,
– Burushaski: Jeg havde jo skrivet i et mail til Peter (1.2., 13:09): “My Burushaski proof had an enormous success. I gave talks in several countries. After my talk in the Basque country, Lyle Campbell was very impressed. And I recently wrote a summary in the highly interesting journal volume Mother Tongue XXII (2020), pp. 104 – 107.” Men Peter skrev senere samme dagen bare (1.2., 16:51) at en kollega har en “negativ vurdering” osv. Det giver et helt galt indtryk af hvad sker med mit Burushaski-arbejde. Så må den kollega komme ud og sige sine argumenter. Jeg husker nogen, der i 2017 i et mail kom med kritikpunkter. Men han kendte ikke de seneste udviklinger i den kartvelske rekonstruktion, forvesklede ord osv. Derfor kunde jeg vise at hans kritikpunkter virkede ikke.
– En god og vigtig bog over beslægtelseteorier (som Peter ikke citerer i sin anmeldelse) er: Campbell, Lyle / Poser, William (2008): Language classification: history and method. Cambridge: Cambridge University Press.
– At ændre noget i Blevins bog, det er nu for sent, fordi den er trykked. Men man kan nu focussere på de (få) gode sider som bogen har. Fx, Blevins er for at rekonstruere *m. Og det er jo også Peters mening, og også min: Holst 2019, Forschungsfragen zur baskischen Sprache, s. 140 – 144.
Hej Peter
I en del år har jeg interesseret mig for det baskiske sprog og den baskiske befolkning, fordi min første svigerfar stammede fra Baskerlandet. Han fortalte, at hans farfar talte et andet sprog. Efternavnet ender på riaga. Han er født i en forstad til Medellin, hvor mange baskere slog sig ned. Han var høj. Hans hud var lys. Han var begavet, flittig og en mand man kunne stole på. Det er mange år siden han er død. Selv accepterer jeg efterhånden det baskiske sprog som et isolat, mens de indoeuropæiske sprog langsomt, men sikkert hold deres indtog i resten af Europa. Men jeg har et spørgsmål: Hvordan var det muligt for præsterne at holde gudstjenesterne på baskisk? Og det må jo fortrinsvist have været baskiske præster? For det er vel formentlig hovedårsagen til at sproget overlevede? Håber du har du mulighed for at belyse mine spørgsmål.
Venlig hilsen
Steffen Ellegaard
Hej Steffen, ja, det var (og er) sikkert præster der har været med til at holde fest på det baskiske sprog. Indtil for 100 år siden var ca. 90 % af publikationer på baskisk religiøse tekster. Og i kirkerne foretrak man at bruge befolkingens sprog, og det var baskisk – hvis ikke det var forbudt, som under Franco. Det er også en stærk vilje for overlevelse af sproget; man fortsat at tale det derhjemme også da det var forbudt.
Der er mange af baskisk afstamning i Sydamerika, fx. Simon Bolivar var født i Baskerlandet.
Navne på -iaga er typisk baskisk, fx. komponisten Arriaga, Fashion designer Balenciaga., begge to født i Baskerlandet.
Jeg håber det besvarer dine spørgsmål.