I toget på vej mod Roskilde faldt vi i snak med to vestjyder som skulle til festivalen for anden gang. Vi spurgte dem, hvad de syntes var fedt ved at lytte til international musik:
“Det er jo den der overraskelse i det. Altså det med at lytte til noget på et andet sprog man ikke kender. Man bliver overrasket, og det er fedt!”
Stemningen var da også til at mærke omkring os på turen, og blev fint opsummeret i Ringsted af en tysk herre, der i sin telefon udbrød: es ist voll von jungen Festivalgängere, est ist schön!
På pladsen buldrer festivalen afsted, og lige midt i det hele er Lingoblog i fuld gang med at udforske hvilke sprog der bliver talt lige her, lige denne uge, et stenkast fra den gamle kongeby. Udover at undersøge det lingvistiske landskab på Roskilde Festival, ser vi også lidt nærmere på hvordan de forskellige sproglige udgangspunkter taler sammen. Bare når vi går rundt på pladsen og forbi forskellige mennesker har vi hørt folk tale på portugisisk, spansk, svensk, norsk, nederlandsk, og selvfølgelig dansk og engelsk. Der er virkelig mange sprog at høre på Roskilde Festival! Vi har talt med en lang række festivalgæster – både danske og internationale – om mødet med et (i ordets bredeste forstand) internationalt musikprogram. Vi har været interesserede i at høre om festivalgængerne gik til koncerter, som blev sunget andre sprog end dansk eller engelsk, og om de generelt føler, at de her var mere åbne over for musik sunget på fremmede sprog? Vi har også været interesserede i at undersøge, om de forventede at lytte mere til den nye musik, de er blevet introduceret til her på festivalen, når de kommer hjem igen.
Vi faldt i snak med en stor gruppe frivillige fra Sverige, som var ved at sludre lidt på svensk. De var virkelig glade for programmet og skulle høre både Burna Boy og Lil Nas X, men vi nåede ikke at snakke meget mere før de skulle tilbage på deres vagt. Det lod til de hovedsageligt talte engelsk, da danskere ifølge dem ikke er så gode til at forstå svensk. Lidt længere henne i vores tur møder vi Mathias og Jonathan fra København. Vi spørger dem hvem de skal høre og hvad sprog betyder for deres musikoplevelse:
“Vi skal helt klart høre Lous and the Yakuza, en congolesisk-belgisk kunstner som synger på fransk. Vi forstår ikke fransk, men kan enormt godt lide stemningen ved det selvom man ikke forstår det. Man kan lidt fornemme hvad der bliver sunget om uden helt at forstå sproget.”
Den holdning går igen blandt mange af dem vi taler med. For eksempel siger to frivillige fra Brasilien og Colombia:
“Hele publikum engagerer sig i musikken uanset om de kender den eller ej – det skaber en virkelig særlig atmosfære. Folk kan stadig synge med selvom de ikke forstår sangteksten, og det er smukt hvordan nogle internationale kunstnere finder måder hvorpå publikum kan synge med uden at kende sproget”
I
campområdet vejrer flag over telte, så langt øjet rækker. Der bliver ikke kun flaget med Dannebrog, men i også med alverdens hjemmelavede flag, som signalerer her-bor-vi, find-os-her og dem-her-er-vi. På en festival af denne størrelse kan de to førstnævnte være både vigtige og praktiske markører at have med: så kan du eksempelvis finde hjem til det helt rigtige telt – mellem de godt 50.000 telte. Dem-her-er-vi-signalet, som flagene sender, er interessant. For internationale besøgende på campen giver det mening (modsat danske besøgende) at flage med eget flag. Vi har blandt andet set flag fra Brasilien, Norge og Nederlandene. Og lige præcist diversiteten af lande og sprog der kommer på Roskilde er noget flere har fremhævet som noget positivt. Det at der kommer kunstnere fra Asien, Afrika, Sydamerika og Europa bringer virkelig folk sammen. På vores arbejdsplads i Pressecenteret mødte vi Jan, en musikagent fra Nederlandene, som mente at programmet i år var virkelig stærkt, og at især de danske kunstnere der havde optrådt i de første dage havde imponeret ham:
“There’s an overwhelming diveristy in the program, it’s really strong”
Sprogene fylder altså utroligt meget på festivalen, ikke mindst for festivalgængerne, og vi glæder os til at udforske emnet nærmere de næste dage med nye vinkler!
Kirstine Boas og Sofia Navarro Beck dækker lige nu Roskilde Festival 2023 for Lingoblog.
Fedt. Takket være jer sidder jeg nu og råhører Lous and the Yakuza: La vie est une chienne qu’il faut tenir en laisse – Livet er en tævehund, som skal holdes i snor :-) .