Som jobsøgende lingvist læser jeg mange jobopslag, hvor virksomheder på mere eller mindre kreativ vis skal gøre sig lækre for potentielle kandidater. Ansøgeren skal være sproghaj, tekstninja eller ordsmed og tænke holistisk og samtidig formå at skære budskaber helt ind til benet. Ja, det er nærmest ufrivilligt komisk og egentlig ikke særligt sigende.
Mikkel Toxvig spiller i sin bog den lille dreng, der påpeger, at kongen slet ikke har noget tøj på. På ganske overbevisende vis udstiller han virksomheders ofte floskeltunge, pompøse og uforståelige kommunikation. Særligt gælder det omtalen af virksomhederne selv i de såkaldte visioner, missioner og kernefortællinger.
Ikke overraskende faldt udgivelsen af Farvel til business bullshit sammen med Djøfbladets undersøgelse af medlemmernes mest forhadte udtryk, som nåede langt ud i mediebilledet og livligt blev diskuteret på LinkedIn. En velorkestreret PR-kampagne må man nok sige. I artiklen om undersøgelsen, (hvor Toxvig også kommenterer på udtrykkene) finder man ”rejse”, som det mest hadede udtryk så……
Min læser-rejse
Grundlæggende mener jeg, at Toxvigs kritik er relevant. Tænk bare på, hvor nemt det er at gøre grin med virksomheders skriverier enten i jobopslag eller ”om os”-sektionen på deres hjemmeside. Alle kan se, at klicheerne står i kø, og at sproget tit er unødvendigt oppustet. Én ting, jeg stadig savner, er en forklaring på, hvorfor vi stadig ser den her form for kommunikation, når alle tilsyneladende kan se, at kongen er splitternøgen.
Nogle løsninger på problemerne præsenteres i bogen. Ikke for at spoile, men grundlæggende skal virksomhedskommunikation give mere mening og være mere præcis. Det er der nok ingen, der kan være uenig i. Toxvigs bog fungerer som et manifest, hvor ledere og virksomheder opfordres til ikke at bruge det ritualiserede og velkendte sprog, hvor man piller nogle modeord ned fra hylden og gør dem til en identitet. I stedet skal man være original og turde udfordre med ærlig og præcis kommunikation. Det er lettere sagt end gjort.
Toxvig gør det til godt, når det kommer til at præsentere sine argumenter. Jeg er med det meste af vejen takket være de meget genkendelige eksempler og deep dives ned i større sager fx UEFA’s håndtering af Danmarks åbningskamp ved EM i fodbold 12. juni 2021, hvor kampen blev afbrudt og senere genoptaget efter Christian Eriksens hjertestop. UEFA bruges her som eksempel på, hvordan ens troværdighed påvirkes af kommunikationen og det fungerer godt med sådan en dybdegående case.
Indimellem rammer Toxvig ned i emner og kritikpunkter, som efterhånden er slidte, og dermed skriver han sig ind i rækken af sprogrevsere. ”Den engelske syge”, hvor danske ord og udtryk bliver erstattet af engelske, er en gammel traver og en letkøbt kritik. Jeg hører, hvad han siger, men at indflydelsen fra engelsk skulle gøre, at Ældre Sagen skriver deres eget navn med mellemrum, er yderst tvivlsomt. At dansk er i fare for at blive et sekundasprog er en anden kendt kritik. Sådanne vildskud fjerner en del af legitimiteten fra mange af de andre mere overbevisende argumenter, og det er en skam.
Alt i alt rammer Mikkel Toxvig med Farvel til business bullshit plet og vil underholde mange læsere, samtidig med at han helt sikkert leder til selvindsigt hos en del.
Forlag: Akademisk Forlag
Timon Holm er uddannet i Lingvistik fra Aarhus Universitet og har siden arbejdet som underviser og tekstforfatter. Han var også redaktionsassistent ved Lingoblog.
Humor i sproget og i samfundet 
Gå bananas i ordspil om frugt og grønt – anmeldelse af ny børnebog 
Er dit modersmål okay: Et skrig om en præskriptiv sprogregulering 
Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk 
Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog. 
Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog