I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als Mensenwerk (”sprog som noget menneskeskabt”) (2004) og Nederlandse Woorden Wereldwijd (”Nederlandske ord verden over”) (2010), som nu findes i mange hjemmebiblioteker i Nederlandene og Flandern. I 2005 udgav hun også De geschiedenis van het Nederlands in een notendop (Historien om nederlandsk i en nøddeskal), og det er denne tekst, hun har brugt som udgangspunkt for sin nye bog 15 eeuwen Nederlandse taal. Ifølge Van der Sijs var tiden moden til en omarbejdelse af den tekst, fordi viden om sprogudvikling i nederlandsk og sprogkontaktens betydning for sprogændringer var vokset enormt i de sidste 15 år, og desuden kunne der tilføjes et kapitel om det 21. århundrede i den nye bog (s. 243).
Bogen er opdelt i syv kapitler: 1. Forhistorie (ca. 5000 f.Kr. – 6. århundrede e.Kr.); 2. De gamle nederlandske dialekter (6. århundrede til anden halvdel af det 12. århundrede); 3. De mellemnederlandske dialekter (anden halvdel af det 12. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede); 4. Fremkomsten af det nederlandske standardsprog i det 16. og 17. århundrede; 5. Kultiveringen af skriftsproget i det 18. og 19. århundrede; 6. Talesprogets frigørelse og sprogpolitiets fremmarch (20. århundrede). 7. Pluricentrisk, digital og flerlaget nederlandsk (21. århundrede). I princippet er hvert kapitel opbygget på samme måde: først diskuteres nogle markante ændringer inden for lydlæreområdet, derefter ændringer i stavning, i orddannelse (bøjninger, konjugationer og afledninger) og til sidst i sætningsstruktur. Det særlige fokus på stavning, som normalt forbliver undereksponeret i konventionelle lærebøger, falder straks i øjnene.
I indledningen er hovedlinjerne udstukket: i første omgang overgangen (”drift”) fra et syntetisk til et analytisk sprog og fra et SOV (verbum i slutningen: “han hende ser”) mod et SVO-sprog (verbum i midten : “han ser hende”), men også andre fænomener, der giver kontekst til udviklingen af nederlandsk, såsom Jespersen-cyklussen (om negationsord, der skifter plads) og den spændende hypotese om et europæisk sprogforbund (s. 22).
Generelt lægger bogen stor vægt på ekstern sproghistorie, især på migration og sprogkontakt som drivende faktorer for sprogforandring. Dog kan man undre sig over, om “sprogkontakt” ikke bruges alt for let for at dække over andre faktorer, der medfører sprogforandring. For eksempel ser Van der Sijs også førstesprogstilegnelse som en form for sprogkontakt (s. 14). Desuden får man nogle gange indtryk af, at faktoren “sprogkontakt” påberåbes uden nogen tydelig grund. For blot at nævne to eksempler: Når det antydes, at den højtyske lydændring er forårsaget af sprogkontakt mellem germanske og romanske dialekter, kan man med rette spørge sig selv: hvorfor har nederlandsk så ikke haft denne udvikling (s. 58)? Også når det hævdes, at effekten af omlyd i nederlandsk “sikkert” er resultatet af sprogkontakt, leder man forgæves efter klare argumenter (s. 61). Behøver man virkelig sprogkontakt for at reducere omlyd-fremkaldende vokaler i ubetonede stavelser? Også her savner man en forklaring.
Også i andre henseender er en vis kritik berettiget. I 2012 blev der publiceret en artikel i Science, hvor oprindelsen af indoeuropæisk placeres i Anatolien (og ikke i det sydlige Rusland) ved hjælp af statistiske metoder [2]. På den baggrund kan man ikke længere hævde, at de sydrussiske stepper mellem Det Sorte Hav og Det Kaspiske Hav har “de bedste kort” med hensyn til oprindelsen (s. 26). Det er også uheldigt, at der i bogen lægges så stor vægt på “vandskellet” mellem de nederlandske og de tyske dialekter (s. 56). Begrebet “dialektkontinuum” er meget mere nyttigt i denne sammenhæng. Eksistensen af et kontinentalt vestgermansk dialektkontinuum kan f.eks. tydeligt ses i de højtyske sprogformer i de “oldnederlandske” eksempler i bogen, såsom eyn luzzel thar nach (“lidt efter”) (s. 76) og ich hauo mich geeinot uphen then palmboum ze stigeno (“jeg har besluttet at klatre i palmetræet”). Endelig er bemærkningen, om at Statenbibel (den nederlandske bibeloversættelse fra 1637) næppe havde indflydelse på det nederlandske sprog ret overraskende – og synes at harmonere dårligt med den “store indflydelse”, som læsningen af Statenbibel har haft på udtalen (s. 118 og 178).
Disse kritiske bemærkninger ændrer naturligvis ikke på, at denne bog gør et svært videnskabeligt emne tilgængeligt for et bredt publikum på en sagkyndig måde, og at den rent faktisk – som juryen for Taalboekenprijs i 2020 formulerede det – er solid, velskrevet og sprogligt relevant. Det er også positivt, at forfatteren ikke viger tilbage for en modig handling i sandhedens tjeneste. Dette fremgår blandt andet af forfatterens ”degradering” af den berømte sætning hebban olla uogala nestas hagunnan (”alle fugle er begyndt på deres rede”) (ca. 1100) fra den første nederlandske sætning til det “ældste litterære vidnesbyrd” (s. 68). I stedet må vi nu nøjes med maltho thi afrio lito (“Jeg siger dig: Jeg befrier dig, træl”) i et manuskript af Lex Salica fra det ottende århundrede (s. 66).
Desuden rummer bogen mange fascinerende oplysninger af forskellig art. Et par sparsomme eksempler: vi lærer bl.a., at skiftet i tryk til suffikset –in i ord som boerin ’landmands kone, kvindelig bønde’ (også på mellemnederlandsk) skyldtes påvirkningen af -ess(e) ) i franske låneord (jf. prinsesse) (s. 105). Andetsteds nævnes det, at ’t kofschip (et nonsensord sammensat med alle nederlandske ustemte konsonanter) blev indført som hukommelseshjælp af L.A. te Winkel i en skolebog fra 1859 (s. 164).
Hvad nutidens nederlandsk angår, bemærkes det, at dette mister sine kendeord (s. 210), og at verbet krijgen (”at få”) i sætninger som ik krijg dat niet uitgelegd (jeg får det ikke forklaret), efterhånden har startet et nyt liv som hjælpeverbum (s. 238). Dette sidste fænomen finder også sted i dansk. Alle disse ting er blot nogle få fakta taget fra et stort arsenal. Deres ensartede “sortering” i hvert kapitel gør bogen særdeles overskuelig og letter dens brug som opslagsværk. Især afsnittene om orddannelse er en fornøjelse at læse.
Endeligt skal nævnes, at nederlandsk i sidste kapitel præsenteres som et pluricentrisk sprog med tre centre: Randstad (provinserne Nord- og Syd-Holland), provinserne Antwerpen og Flamsk-Brabant (i øjeblikket sprogcentret i det nederlandsktalende Belgien) og Paramaribo i Suriname, Syd Amerika (s. 226). Hvad angår sprogets fremtid, er Van der Sijs meget positiv: Standardnederlandsk er stærk og har prestige, og domænetab er endnu ikke et problem. Desuden er den nuværende udvidelse af sprognormer mere en berigelse end en forarmelse (s. 241). Med denne bog har Van der Sijs skrevet en smuk biografi om nederlandsk, som er fuld af fascinerende fakta, som nederlandske lærere over hele verden helt sikkert vil være taknemmelige for.
Boganmeldelse:
Nicoline van der Sijs, 15 eeuwen Nederlandse taal [15 århundreders nederlandsk sprog]. Sterck & De Vreese. 2019. 256 s.
ISBN-10 : 9056155342 / ISBN-13 : 978-9056155346
Bogen koster 22,50 euro.
https://www.bornmeer.nl/winkel/15-eeuwen-nederlandse-taal/
[1] cf. Taalboekenprijs | Genootschap Onze Taal | Onze Taal.
[2] Bouckaert, Remco, Philippe Lemey, Michael Dunn, Simon J. Greenhill, Alexander V. Alekseyenko, Alexi J. Drummond, Russell D. Gray, Marc A. Suchard, and Quentin D. Atkinson. 2012. Mapping the origins and expansion of the Indo-European language family. Science 337:957-960.
Joost Robbe er filolog og historisk sprogforsker. Han beskæftiger sig hovedsageligt med vestgermanske sprog, herunder tysk-nederlandsk talt i tre århundreder på øen Amager i Danmark af immigranter fra Vestfrisland i Nederlandene i 1521.
”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog 
Nederlandske baskologer og deres koner og kvinder 
Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori. 
En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’ 
Truer låneord det russiske sprog? 
Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.